Energinet (Koncern)

Ledelsesberetning

Status og udsynStatusMåske må vi erkende, at en større grad af uforudsigelighed er blevet den nye normal. Det stiller krav til vores evne til at fokusere og balancere komplekse dilemmaer, når vi udfører vores kerneopgave.Thomas Egebo.Adm. direktør2023 blev på mange måder endnu et vildt år, og måske må vi erkende at en højere grad af uforudsigelighed er blevet den nye normal. Det betyder, at vi i Energinet i stigende grad bliver testet på vores evne til at fokusere – og til at balancere. Når vi skal balancere et højt tempo med mangel på komponenter og priser på himmelflugt. Balancere det vigtige hensyn til borgere og biodiversitet med at renovere og bygge rigtigt meget nyt.Balancere øget digitalisering og deling af mange flere data med stigende cyberkriminalitet. Og helt konkret, når vi skal balancere et elnet, der inden længe baserer sig på fluktuerende energikilder som vind og sol. Blot for at nævne nogle.Det er med andre ord blevet vanskeligere at levere på vores kerneopgave uden at miste balancen, når vi skal omstille energisystemet til grøn energi med høj forsyningssikkerhed til en pris, der er til at betale. Det vi kalder energiens trilemma. Derfor er det vigtigere end nogensinde at fastholde fokus, byde ind og trække i samme retning, hvad end det er på tværs af Energinet, på tværs af energisystemets interessenter eller på tværs af landegrænser.Pressede leverandørmarkeder presser grøn omstilling Balancen mellem hastighed og pressede leverandørmarkeder er lige nu en af de største udfordringer, når vi skal bygge fundamentet for den grønne omstilling. Energikrise og krigen i Ukraine satte farten på de politiske ambitioner for grøn omstilling voldsomt i vejret. Det har skabt en stor global efterspørgsel efter de samme komponenter, fx transformere og kabler, som dermed er blevet dyrere og er længere undervejs. Eksemplerne taler for sig selv. I 2020 kostede en af vores mest brugte transformere 9 millioner kroner. I 2023 koster den 25 millioner kroner. I samme periode tegner leveringstiden til at være blevet fordoblet.Derfor kigger vi mod nye måder at løse vores opgaver på, så vi kan bidrage til en økonomisk ansvarlig omstilling. Vi går blandt andet efter stordriftsløsninger og prioriterer vores aktiviteter ud fra, hvor det giver samfundsmæssig størst gevinst. Regeringens decemberaftale om etablering af større, sammenhængende arealer til energiparker er vand på denne mølle. Vi tager desuden en række nye løsninger i brug for at udnytte vores eksisterende net bedst muligt – og sørger for at minimere behovet for at udbygge ved at motivere udviklere til at placere produktion tættere på forbrug.Transitland for el og gasDanmark blev i 2023 transitland for både el og gas. Efter tre års anlægsarbejde og en del bump på vejen er gasledningen Baltic Pipe nu i fuld drift og sendte i år 6,3 milliarder kubikmeter gas fra Norge til Polen. Gasledningen udgør en ny korridor for gasforsyning til det europæiske marked og understøtter Polens store ønske om at omstille fra kul til gas og sikre uafhængighed af russisk gas. For os danskere betyder forbindelsen større gasforsyningssikkerhed og lavere tariffer grundet de store mængder gas, der passerer gennem landet.Grøn omstilling buldrer afsted overalt i verden. Det har enorm indfly- delse på de ambitiøse danske udbygnings- planer – og Energinet udfylder en central rolle i, at vi lykkes med at indfri det store grønne samfunds- potentiale.Mogens Lykketoft.BestyrelsesformandVi er også begyndt at udveksle strøm med englænderne. Energinet har sammen med vores engelske samarbejdspart- ner, National Grid, etableret verdens længste søkabel - den 765 km lange elforbindelse, Viking Link, som gik i drift ved års- skiftet. Viking Link kan levere strøm svarende til mere end 1,4 millioner husstandes elforbrug og bidrager derfor væsentligt til elforsyningssikkerheden i begge lande, såvel som i resten af Europa.Brintinfrastruktur på vejEn af årets betydningsfulde milepæle er sommerens politiske aftale om etablering af en brintinfrastruktur i Danmark, et vig- tigt skridt for at kunne udvikle et velfungerende grønt energisy- stem frem mod 2030. Det er også en stor og vigtig opgave for Energinet, i det vi skal stå for en rørført infrastruktur på tværs af landet til et brintlager og forbindelserne til udlandet til lands og til vands. Med systemansvaret for el, gas og brint samt ejerskabet af de danske gaslagre har vi stærke forudsætninger for at sikre det bedst mulige samspil på tværs af energiarter.I efteråret fik vi grønt lys for at starte et modningsprojekt, der skal resultere i en business case som afsæt for den endelige investeringsbeslutning for brintinfrastruktur. Og senest har vi underskrevet en samarbejdsaftale med den tyske gas-TSO, Gasunie, om de næste skridt i udviklingen af et dansk-tysk brintnet, der skal gøre det muligt at stille store mængder danskproduceret grøn brint til rådighed for det tyske marked.Netop brintproducenterne er blandt kernemålgruppen for et af årets øvrige initiativer. I oktober godkendte Forsyningstilsynet Energinets forslag om ”differentieret netadgang”, som betyder at store el-forbrugere, der er tilsluttet eltransmissionsnettet, fremover kan slippe billigere i transport af strøm mod at slække på visheden for strøm i stikkontakterne. Det fleksible forbrug gør det nemmere og billigere for Energinet at balance- re et grønt elsystem – samtidig med at behovet for at udbygge bliver mindre.En organisation i bevægelseEnerginet står midt i store forandringer og er i fuld gang med at geare vores virksomhed til nye og høje forventninger fra vores omverden. Det har sat vores organisation i en enorm bevægelse. Blandt andet har vi i år budt velkommen til godt 500 nye medarbejdere, hvilket er et kæmpe privilegium og en stor præstation i et presset jobmarked. Samtidig er vi glade for, at det er lykkes os at fastholde vores medarbejdere, kun 6 % forlod i år Energinet. Det er en stor ledelsesopgave, og vi har igangsat et program, der skal klæde ledere godt på til opgaven. Ifølge Energinets seneste trivselsmåling ser det ud til at have effekt; den peger på et højt engagement blandt medarbejdere og at vores ledere gør det godt.UDSYNVi følger nøje de tendenser, der påvirker det danske ener- gisystem og dermed Energinets kerneopgave. Den grønne omstilling buldrer afsted i Europa og over det meste af ver- den, og det har stor indflydelse på udviklingen herhjemme. I 2023 nåede den grønne omstilling i Europa et kritisk punkt. Der har aldrig før været et større fokus på en geopolitisk uafhængig energiforsyning og vilje til at fremme investerin- ger i vedvarende energi. Ambitionerne understreges af EU’s seneste VE-direktiv, som peger på, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030 skal udgøre 42,5 % af EU’s samlede energimiks. Altså en fordobling på syv år.Alligevel har grøn omstilling svært ved at komme op i gear. Vindindustrien, som skal producere store mængder vedva- rende energi, har det svært. De seneste års udvikling burde have skabt massiv fremgang, men det er langtfra sket.Producenterne er kommet under pres fra inflation, rentehop og stigende omkostninger. Det er blandt andet effekten af en meget ambitiøs amerikansk klimaplan, som har sat sit mas- sive aftryk på den globale efterspørgsel efter komponenter til den grønne omstilling og dermed også på priserne.Samtidig er Europas grønne omstilling så småt ved at tabe både tempo og momentum, da sagsbehandlingen i EU og medlemslandene er for langsom. Blandt andet står vind- mølleprojekter ved udgangen af året i kø hos europæiske myndigheder med en kapacitet op mod 80 GW.Et Europa i arbejdstøjetSom svar på nogle af disse udfordringer har Europa- Kommissionen i løbet af året lanceret en lang række initiativer, der skal hjælpe klimaomstillingen, og vindindustri- en, på vej. Vindindustrien fik i efteråret et tiltrængt rygstød med EU’s vindpakke, som blandt andet sikrer producenterne lettere adgang til finansiering og giver EU’s medlemsstater mulighed for at gennemføre hurtigere og mere smidige tilladelsesprocedurer for fremtidige VE-projekter.Mere medvind til vindproducenterne gør det dog langt fra alene. For at europæiske forbrugere kan tage imod den strøm, der produceres, skal der investeres massivt i det europæiske elnet - og kommissionen vurderer, at en tilstrækkelig udbygning vil koste europæerne 584 milliarder euro inden årtiets udgang. I EU’s Grid Action plan, som fulgte i hælene på vindpakken, er der især fokus på regulatoriske incitamenter for udbygning med infrastruktur, hurtigere tilladelser og fælles industristandarder for infrastruktur for at reducere udfordringerne i leverandørkæderne.Også herhjemme er der et stort politisk fokus på initiativer, der kan sætte skub i den grønne omstilling og der skeles nøje til det potentiale, der ligger i EU's VE-direktiv. Den er særlig interessant i forhold til mulighederne for en hurti- gere infrastrukturudbygning, herunder muligheden for at udpege specifikke arealer, hvor der gennemføres en samlet strategisk miljøvurdering. Det vil kunne skære op mod 2 år af godkendelsesprocedurerne, og være et vigtigt skridt i retningen af at realisere politikernes ambitioner om at firedoble produktionen af grøn strøm i 2030 - og bidrage til, at Energinet kan realisere de ambitiøse udbygningsplaner i Danmark.Hurtigere sagsbehandling, og flere tiltag til at sikre en hurtigere nettilslutning, vil ikke mindst også være til gavn for de mange solcelleproducenter, der tilkendegiver interesse i at bidrage med masser af grøn strøm til at dække fremtidens behov.Bølgegang i storskala havvind og brintI 2023 blev udbudsrammerne for danmarkshistoriens største havvindsudbud besluttet. Med aftalen udbydes 9 GW havvind med mulighed for overplanting. Hvis markedet udnytter friheden til at optimere arealanvendelsen, kan det blive til 14 GW havvind eller mere frem mod 2030, hvilket svarer til grøn strøm til ca. 14 mio. danske og europæiske husstande eller understøttelse af en markant Power-to-X udfordring. Det er en markant udbygning af de i 2023 ca. 2,5 GW havvind.Energiø Bornholm, der skal levere minimum 3 GW grøn strøm til danske og tyske forbrugere, er trådt ind i en ny fase. Energinet har udpeget kabelkorridorer og placering af de to stationer på Sjælland og Bornholm. Bornholmerne har taget aktivt del i udformning og indpasning af landanlæg- get. Og sammen med vores tyske partner 50Hertz, har vi forberedt udbud af det tekniske udstyr – en proces, som er blevet fremrykket for at sikre os produktionskapacitet hos leverandørerne så tidligt som muligt.På den anden side af det danske fastland tegnede planerne om en gigantisk kunstig energiø i Nordsøen sig til at blive for dyr for staten og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bad Energinet om i stedet at undersøge om Energiø Nordsøen teknisk kunne etableres på billigere måder, herunder eksempelvis på et fundament af flere store platforme.Udviklingen i havvind går hånd i hånd med udviklingen i Power-to-X og brint – og dermed placeringen af en brintinfrastruktur i Jylland med forbindelse til Tyskland.Det velkendte ”hønen og ægget” dilemma har fyldt meget blandt energiens aktører og på Christiansborg. Der er fortsat en række ubekendte - og det er selvfølgelig en udvikling Energinet følger nøje i forhold til at planlægge og balancere den mest optimale udbygning af den samlede danske energiinfrastruktur.Efter tre års anlægsarbejde og en del bump på vejen er gasledningen Baltic Pipe nu i fuld drift og sendte i år 6,3 milliarder kubikmeter gas fra Norge til Polen, hvor gasleverancen dækker ca. 40 % af landets gasimport.INTERESSENTFORUMEnerginet har følgeskab af et interessentforum, som består af en formand og op til 29 eksterne repræsen- tanter fra energisektoren, interesseorganisationer og forskningsmiljøer.Energinets Interessentfo- rum er en lovpligtig del af virksomhedens styring.Klima-, energi- og forsyningsministe- ren udpeger medlemmer af Energinets interessentforum efter indstilling fra en række organisationer. Inte- ressentforum bidrager til at sikre, at Energinets overordnede planlægning tager hensyn til energibranchen og samfundets udfordringer.Interessentforum udpeges for to år ad gangen. Forummet har ingen beslutningskompetence, men afgiver udtalelser til Energinets ledelse om virksomhedens overordnede strategier og planer med henblik på at understøt- te driften af virksomheden. Forummet mødes normalt to gange om året til heldagsmøder.Interessentforum har i 2023 afgivet to udtalelser til Energinets ledelse, hvor de blandt andet fremhævede følgende anbefalingerInteressentforum opfordrer Energinet til at have fokus på at mobilisere indenlandsk fleksibilitet fra fx ellagring, elbiler (herunder vehicle-to-grid), og varmesektoren mv., så balancebehovet i et grønt dansk elsystem ikke risikerer at medføre disproportional afhæn- gighed af udlandet. Energinet bør også have fokus på at mobilisere fleksibilitetspotentialet i Power-to-X og industriel anvendelse af brint i det hele taget.Herudover opfordrer Interessent- forum Energinet til fortsat at have fokus på, at tekniske nettilslutnings- krav og markedsdesign effektivt understøtter investeringer i og aktivering af fleksible ressourcer. Desuden anerkender Interessent- forum Energinets indsats med bred aktørinddragelse ifm. udvikling og implementering af nyt tarifdesign og finder en sådan inddragelse både vigtig og værdiskabende.Interessentforum lægger vægt på, at Energinet optimerer netudbygningen efter det forventede potentiale i forhold til samplacering af VE-pro- duktion, forbrug og lagring - bl.a. i tæt dialog med markedsaktører. Interessentforum peger også på potentialet i, og et ønske fra aktører- ne om, at etablere en fælles projekt- platform på tværs af myndigheder, kommuner, developere, DSO’er samt Energinet mhp. at optimere aktør- og myndighedsprocesser på tværs af energiarter.Interessentforum anerkender, at leverandørkæderne i komponent- markedet er udfordret med deraf følgende markante prisstigninger og voksende leveringstider - og bakker op om Energinets strategiske indsats med i videst muligt omfang at mitigere pris- og leverancerisici.Endelig konstaterer Interessent- forum, at Energinet i samarbejde med relevante myndigheder har fokus på fysiske og digitale trusler mod sikkerheden af infrastrukturen og på beredskabet til at imødegå disse. Interessentforum finder det afgørende, at myndighederne og Energinet prioriterer en ved- varende indsats for at opretholde en sikkerhed og et beredskab, der løbende er afstemt med det faktiske sikkerhedstrusselsniveau.REGNSKABSBERETNINGEnerginets indtægter stam- mer primært fra tariffer, der betales af forbruger- ne, og som er underlagt særlig lovgivning og tilsyn. Årsregnskabet og noter er udarbejdet på basis af disse principper.Energinet Eltransmission A/S og Energinet Gastransmission A/S er per 1. januar 2023 underlagt en indtægts- rammeregulering. Grundprincippet i en indtægtsrammeregulering er, at der bliver øget fokus på aktiviteternes evne til at skabe et positivt økonomisk resultat på bundlinjen. Et økonomisk resultat, som vil blive overført til egen- kapitalen, med henblik på konsolide- ring eller tilbagebetaling til forbruger- ne, hvis Energinets ejer tager en aktiv beslutning om dette. Det betyder med andre ord, at transmissionsaktiverne, i højere grad end tidligere, har en mere traditionel økonomisk bundlinje, som dannes på basis af de betingelser, der er gældende under indtægtsramme- reguleringen og selskabernes evne til at præstere og optimere indenfor de gældende betingelser.For selskaberne Energinet Systeman- svar A/S og Energinet DataHub A/S er der sket en udskydelse af overgangen til en indtægtsrammeregulering til 1. januar 2025. Indtil da vil de fortsat være underlagt den eksisterende hvile-i-sig-selv-regulering. Årets resultat for disse aktiviteter består (efter den gældende praksis under hvile-i-sig-selv-princippet) derfor alene af en lovbestemt forrentning af grundkapitalen (inflationsregulering).Resultatet af Gas Storage Denmark A/S og de øvrige aktiviteter har ikke samme bindinger, som resultatet fra TSO-aktiviteterne. Resultatet kan betragtes som et markedsbaseret overskud og er ikke underlagt særlig økonomisk regulering. Med baggrund heri indgår resultatet ikke i tarifop- krævningerne hos forbrugerne.Omkostninger til koncernenheder fordeles til datterselskaberne fra moderselskabet, ud fra ressourcetræk og samhandelsaftaler. Aktiviteterne i koncernstabene er i årsrapporten ligeledes præsenteret under øvrige aktiviteter og indgår i moderselskabet.Koncernresultat sammenholdt med forventet resultat 2023Det regnskabsmæssige resultat for 2023 er et overskud på DKK 1.474 mio. før skat.Resultatet anses som værende tilfredsstillende.Resultatet er DKK 474 mio. højere end det forventede resultat på DKK 1.000 mio., som blev udmeldt i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2022. Årsagen til det forbedrede resultat skyldes primært følgende 3 forholdDer er skabt et godt resultat i Gas Storage Denmark A/S på baggrund af et højere salg af lagerkapacitet end forventet. Dette bidrager positivt med DKK 183 mio.Resultatet i Energinet Eltransmission A/S er bedre end forventet, og der er afholdt færre omkostninger end de re- gulatoriske indtægtsrammer. Energi- net’s anlæg har helt usædvanligt ikke været ramt af havarier eller skader, som har reduceret årets resultat. Dertil kommer en enkeltstående og økonomisk positiv regulatorisk effekt, som opstår i forbindelse med den årlige inflationsregulering af den regu- latoriske afskrivningsramme for 2023. Opjusteringen af rammen modsvares ikke fuldt ud af en tilsvarende forøgel- se af afskrivningerne, da der i 2023 er idriftsat få nye reinvesteringer. De nævnte forhold forventes udlignet over de kommende år. Den positive effekt i 2023, som følge af begge forhold, medvirker til en resultatfor- bedring på i alt DKK 169 mio.Endelig er der konstateret en række forbedringer i moderselskabet, som bidrager med DKK 72 mio., som pri- mært kan henføres til de finansielle poster afledt af blandt andet færre omkostninger til inflationsreguleren- de lån.Resultatet er DKK 174 mio. højere end det forventede resultat på DKK 1.300 mio., som blev meldt ud i forbindelse med aflæggelsen af halvårsrapporten for 2023. Årsagen til dette forbedrede resultat skyldes hovedsageligt de beskrevne forhold for Gas Storage Denmark A/S samt Energinet Eltrans- mission A/S.Det skal bemærkes, at det forven- tede resultat for Eltransmission og Gastransmission blev opgjort forud for fastsættelsen af de regulatoriske åbningsbalancer og er baseret på det godkendte budget for 2023. Det skal bemærkes, at der fortsat udestår en endelig godkendelse af åbningsbalan- cerne og indtægtsrammerne. Denne godkendelse forventes ultimo 2024 i forbindelse med Forsyningstilsynets godkendelse af årsrapporten og indtægtsrammerne for 2023 og kan dermed påvirke de opgjorte, men end- nu ikke godkendte indtægtsrammer, som danner grundlag for årsrapporten.Energinet indstiller, at årets resultat konsolideres på egenkapitalen.Energinet har en samlet soliditet, som er væsentlig under det, der ses hos tilsvarende europæiske TSO'er (gennemsnit i EU 44 % og et intervalpå 23-78 %). Indstillingen skal samtidig ses i lyset af, at Energinet allerede er eksponeret for væsentlige regulato- riske og kommercielle risici, og disse kan de kommende år blive forøgede, som følge af potentielle investeringer i energiøer og brintinfrastruktur mv.Energinet arbejder kontinuerligt med at forbedre produktiviteten og er fra 2023 også blevet underlagt et generelt re- gulatorisk effektiviseringskrav, baseret på den gennemsnitlige effektivisering i industrien målt over 10 år. Der er alene i transmissionsaktiviteterne, som følge heraf, sket en produktivitetsforbedring på minimum DKK 24 mio., hvilket betyder, at Energinet efterlever de regulatoriske krav til effektivisering.Forsyningstilsynet har ikke haft anledning til at give Energinet et øget effektiviseringskrav for 2023 og 2024 i form af et individuelt effektiviserings- krav. Forsyningstilsynet har mulighed for dette, hvis analyser mv. påviser behovet for yderligere effektivisering. På de øvrige forretningsområder arbej- der Energinet ligeledes kontinuerligt med produktivitetsforbedringer.Der er sket et fald i Energinets omkost- ninger på i alt DKK 1.361 mio., jf. note 1 i årsrapporten. DKK 1.499 mio. kan forklares med faldende omkostninger til energirelaterede poster. Derudover er der anvendt DKK 181 mio. mere på 3. parts projekter, som modsvares af en tilsvarende indtægt. Dertil kommer et fald i omkostninger til havarier på DKK 77 mio. sammenholdt med sidste år. Modsatrettet er der foretaget en lagernedskrivning i Gastransmission på DKK 89 mio., som følge af faldende gaspriser sammenholdt med priserne på anskaffelsestidspunktet. De resterende DKK 55 mio. er øgede omkostninger til lønninger og eksterne omkostninger. Der er tale om helårsef- fekten af driftsomkostninger til Baltic Pipe forbindelsen (gasrør fra Norge til Polen), omkostninger til understøttelse af den grønne omstilling og forbedret sikkerhed på IT-området. Mange af Energinets nuværende og nye med- arbejdere arbejder på igangværende projekter, som aktiveres økonomisk. De ovenfor anførte DKK 55 mio. omfatter ikke de aktiverede omkostninger, men udelukkende forøgelsen af de driftsførte omkostninger i årsrapporten.Afskrivningerne er øget med DKK 213 mio. siden 2022. Årsagen hertil er bl.a. idriftsættelsen af nye anlæg i løbet af året, fx. Baltic Pipe, som påvirker med en helårseffekt, da forbindelsen blev idriftsat i november 2022.Energinets finansielle poster er steget med DKK 176 mio., sammenholdt med 2022. Årsagen er generelt stigende renteomkostninger, en større gæld og regulering af reetableringsforpligtelse.De væsentligste regnskabsmæssige skøn og usikkerheder er beskrevet i note 27, hvortil der henvises.Resultaterne for Energinets aktiviteter er kommenteret nedenfor.Energinets TSO-aktiviteter TSO-aktiviteterne er opdelt i fire datterselskaber med hvert sitansvarsområde, egen bestyrelse og økonomiske mål samt opfølgning. De fire selskaber er Energinet Systeman- svar A/S, Energinet Eltransmission A/S, Energinet Gastransmission A/S og Energinet DataHub A/S. Energinets omkostninger til TSO-aktiviteterne dækkes primært af de opkrævede tariffer og indtægter fra udlandsforbin- delser (flaskehalsindtægter).Energinet Systemansvar A/S fast- sætter tarifferne for både el- og gasområdet og forestår opkrævningen af tarifferne. Systemansvaret har tidligere haft ansvaret for alle over- og underdækninger, men i forbindelse med overgangen til indtægtsrammere- guleringen for transmissionsaktivite- terne opgøres der nu en separat over-/ underdækning for disse aktiviteter.Systemansvaret har indgået rådig- hedsaftaler med de 2 transmissions- selskaber (Energinet Eltransmission A/S og Energinet Gastransmission A/S) og Energinet DataHub A/S. Disse aftaler fordeler tarifindtægterne, som allokeres til de tre selskaber på baggrund af deres forventede omkost- ninger og risici. Derudover fordeler aftalen med Energinet Eltransmission A/S flaskehalsindtægter til dæk- ningsberettigede omkostninger samt foretager en opkrævning af nettabhos Energinet Eltransmission A/S.I 2023 er 100 % af nettariffen på el overført til Energinet Eltransmission A/S. På gasområdet er 100 % af den tarif, som vedrører opstrømsenheden (ikke-transmissionstariffen) og 80 % af den tarif, som vedrører den øvrige del af gassystemet (transmissionstariffen) overført til Energinet Gastransmission A/S. På baggrund heraf opgøres separate over-/underdækninger for transmissionsenhederne, mens over-/ underdækningen for DataHub indgår som en del af over-/underdækningen for Energinet Systemansvar A/S, frem til 2025. Lån til investeringer formidles gennem Energinet SOV til de selskaber, som gennemfører og ejer investerin- gerne. Forrentningen heraf sker på markedsvilkår.ENERGINET SYSTEMANSVAR A/SEn helt grundlæggende forudsætning for den grønne omstilling af energisy- stemet er, at de forskellige sektorer og systemer tænkes sammen. Med én organisation, der arbejder med det samlede systemansvar, skaber Energinet optimale vilkår for innovation, samarbejde, kompetenceudvikling og vidensdeling. Det giver samtidig én indgang for de mange aktører, der har en rolle i og interesse for det sammen- hængende og integrerede energisy- stem, bl.a. ift. tilslutning af nye anlæg, brint og arbejdet med energiøer mv.Resultatet for Energinet Systemansvar A/S udgør i 2023 et overskud på DKK 3 mio. før skat. Overskuddet svarer til den regulatoriske forrentning af grundkapitalen. Reguleringen af systemansvarsaktiviteterne betyder, at det økonomiske resultat i højere grad skal læses i over-/underdækningen end af bundlinjen, som er gældende for Energinet Gastransmission A/S og Energinet Eltransmission A/S, der er underlagt indtægtsrammer for 2023. I 2023 er der i systemansvaret realiseret en akkumuleret underdæk- ning på DKK 152 mio., som fordeler sig med en underdækning på DKK 124 mio. til gas-systemansvar og en underdækning på DKK 28 mio. til el-systemansvar.Underdækning og tariffer på el-systemansvarElsystemansvar begyndte 2023 med en overdækning på DKK 229 mio. (gæld til forbrugerne), hvoraf DKK 74 mio. i forbindelse med overgangen til ind- tægtsrammeregulering per 1. januar 2023 er overført til Eltransmission.Forbrugernes samlede kortsigtede gæld (underdækning) i systeman- svaret udgør per 31. december 2023 DKK 28 mio., efter en indregning af ordinære og ekstraordinære flaskehalsindtægter.En yderligere accelereret grøn omstil- ling, bl.a. som følge af krigen i Ukraine, og et generelt fokus på klimatiltag, svarende til 100 % vedvarende energi, fører til højere tariffer på sigt. En hurtigere omstilling af el-systemet fra centraltermisk kraftværksproduktion til VE-baseret elproduktion, placeret langt væk fra de store byer, giver et øget behov for transport af energi og nød- vendiggør investeringer i transmissi- onsnettet og IT-systemer. Samtidig med den øgede opgave omkring transport af strøm bliver opgaven med at balancere el-systemet langt mere kompleks, når hovedparten af strømmen kommer, som vinden blæser, og solen skinner.Energinet sikrer denne balance ved at indkøbe system- og balanceringsydel- ser af aktørerne på energimarkedet.Udover at opgaven er blevet mere kom- pleks, er priserne på energimarkedet i disse år præget af relativ stor volatili- tet, hvorfor der kan opstå væsentlige afvigelser til indregning i tarifgrundla- get. Der ses meget væsentlige prisuds- ving i både 2022 og 2023, hvor priserne i 2022 var kraftigt stigende og omvendt i 2023. I forbindelse med tariffastsæt- telsen for 2024 var forventningen, at der per 31. december 2023 ville have været en akkumuleret overdækning på el-området på DKK 783 mio. Denne overdækning skal sammenlignes med de DKK 28 mio., der er i underdækning for El-systemansvaret tillagt den op- gjorte overdækning for Eltransmission på DKK 163 mio. Det betyder, at der for el-aktiviteterne realiseres en samlet overdækning på DKK 135 mio. mod forventet DKK 783 mio. i forbindelse med tariffastsættelse. Alt andet lige betyder dette en stigning på tarifferne på 1,6 øre/kWh til fremtidig indregning. Årsagen til afvigelsen skyldes primært omkostninger til nettab, afvigelser i den udligning, som der sker heraf på europæisk plan kombineret med mu- ligheden for at udligne med modtagne flaskehalsindtægter. Energinet vil i 2024 arbejde på en stabilisering af tariffen, med henblik på en reduktion af effekten, hvis dette er muligt.Underdækning og tariffer for gas-systemansvarI 2022 var gaspriserne historisk høje, bl.a. som følge af krigen i Ukraine og en europæisk efterspørgsel, som oversteg udbuddet. Med bl.a. baggrund heri begyndte gassystemansvar 2023 med en underdækning på DKK 239 mio. (tilgodehavende hos forbrugerne), hvoraf DKK 163 mio. i forbindelse med overgangen til indtægtsrammeregu- lering per 1. januar 2023 er overført til gastransmission. Underdækningen er i løbet af året blev øget med DKK 48 mio. Forøgelsen skyldes primært øgede omkostninger til balancering af gassystemet.Det samlede tilgodehavende hos forbrugerne udgør for gas-systeman- svaret per 31. december 2023 DKK 124 mio. Dertil kommer et tilgodehavende fra gastransmission på DKK 221 mio., således at den samlede underdækning udgør DKK 345 mio. Energinet har valgt at indregne underdækningen over 3 år, med henblik på at udjævne effekten af de særlige poster afledt af høje gaspriser over en årrække. Det samme gør sig gældende for underdækningen for Gastransmission. Den realiserede underdækning per 31. december 2023 varierer ikke markant fra den indreg- nede i tarifferne for 2024.