Company type
Commercial Foundation
Established
2006
Size
Small
Employees
15
Revenue
14 MDKK
Gross profit
-21,121,000 DKK
Operating Profit (EBIT)
40 MDKK
Profit for the year
272 MDKK
Equity
2,337 MDKK
Advertising protection
The company is advertising protected. This means that the information may not be used for marketing purposes.
ad

More financial key figures and analyses?

In Bisbase Premium you get more financial key figures for both companies, groups and industries plus access to exclusive industries complied by experts. You can also create your own analyses! It only takes a minute or so - and it's free!

Rank Profit for the year

Rank in industry
3/4,403
"Top 10%"
Rank in Denmark
722/334,976
"Top 10%"

Top management - top 3

Board - top 3

Mette Skov 17Chairman of board
Pernille Blach Hansen 2Vice chairman
Bent Aaby 3Boardmember

Rights certificate

Fonden tegnes af formanden alene, to medlemmer af bestyrelsen i forening eller af et medlem af bestyrelsen i forening med en direktør.

Company information based on CVR

NameAage V. Jensen Naturfond
CVR30205596
AddressKampmannsgade 1, 6, 1604 København V
IndustrySilviculture and other forestry activities [021000]
Established29-12-2006 (16 yr)
Company typeCommercial Foundation
Number of employees19 (man years:16)
Advertising protectionYes
AuditorGrant Thornton,Statsautoriseret Revisionspartnerselskab since 05-12-2019
Financial statement period01-01 to 31-12
Bank connectionDanske Bank
Company capital1,000,000,000 DKK
700,000,000 DKK (15-12-2016 - 14-12-2017)
425,000,000 DKK (03-12-2015 - 14-12-2016)
400,000,000 DKK (19-09-2014 - 02-12-2015)
250,000,000 DKK (08-07-2010 - 18-09-2014)
200,000,000 DKK (29-12-2006 - 07-07-2010)
Articles of assoc. last15-12-2017

Member of industries

Purpose

Fonden er en almennyttig fond, hvis overordnede formål er naturens bevarelse og udvikling, samt de vilde dyrs beskyttelse, i Danmark. Dette formål skal blandt andet søges opnået ved: at erhverve, eje og drive naturarealer, at foretage og støtte genopretningsprojekter såvel i relation til de af Fonden ejede naturarealer som udenfor disse arealer, at yde støtte til forsknings- og formidlingsprojekter med tilknytning til bevarelse og udviklingen af natur, samt de vilde dyrs beskyttelse, i Danmark. Støtte til de amførte formål kan ydes såvel i form af aktiviteter i Fondens eget regi som i form af kontante udlodninger, lån eller på lignende vis til modtagere udenfor Fonden.

Financial Statement

 202120202019
Currency/unit000' DKK000' DKK000' DKK
Revenue
14,150
-4%
14,775
+12%
13,219
-22%
Gross Profit
-21,121
-
-24,387
-
-
-
Profit for the year
271,650
+133%
116,654
-57%
268,274
+393%
Equity
2,337,080
+12%
2,091,063
+5%
1,999,860
+13%
Total Assets
2,633,391
+12%
2,341,210
+4%
2,241,702
+13%

Mangement review

LedelsesberetningFORORDNaturfondens formål er ’naturens bevarelse ogudvikling samt de vilde dyrs beskyttelse, i Dan-mark’, så det er glædeligt, at natur og biodiver-sitet i 2021 fortsat var på dagsordenen - bådepolitisk og hos mange danskere. Det er en storopgave at vende biodiversitetsnedgangen, og vikan alle bidrage. Naturfonden bidrager bl.a. vedat gennemføre naturprojekter på egne arealerog ved at donere midler til en lang række pro-jekter.På Naturfondens 31 naturområder er der igen i år blevetudført en række meget forskelligartede tiltag. I foråretintroducerede vi 10 visenter i Tofte Skov, som sammenmed kronvildt og vildsvin understøtter de dynamiskeprocesser i området. I Høstemark Mose er der udførtnye tiltag for at genoprette hydrologien og i Aaby Moseer der blevet anlagt en vandtæt membran for at sikre, atvandet bliver inde på højmosen, som er helt afgørendefor udviklingen af højmosen. Ved Filsø har vi skabt enkorridor for kronvildtet, så det uforstyrret kan bevæ-ge sig mellem forskellige naturarealer og som led igenetableringen af rov skebestanden i Søndersø er deratter udsat små gedder. I Langø Plantage har vi fældetsitkagran på et mindre areal og genplantet med bl.a. egog hjemmehørende buske som led i en langsom kon-vertering af skoven fra fremmede nåletræ mod løvtræ.Vi følger udviklingen på vores områder, og i foråret2021 observerede vi f.eks. nye rekorder for tre arteraf orkideer på Hulsig Hede, som steg markant i antal,og i Vejlerne fik sortimenterne efter fem mislykkede årflyvefærdige ungerNaturfonden er villig til at indgå i projekter, hvor vi ikkekan forudse udviklingen eller slutresultatet. Det harvi blandt andet gjort i forbindelse med genopretnings-projektet ved Gyldensteen Strand, hvor ora og faunahar udviklet sig langsommere end forventet. Derforhar vi i samarbejde med forskere igangsat nye forsøgmed introduktion af bl.a. ålegræs og udlagt sand for atforbedre tilstanden og opbygge vigtig viden til fremtidigeprojekter.På bevillingssiden har Naturfonden i 2021 givet en ræk-ke centrale donationer, som understøtter den nationaledagsorden for mere biodiversitet. Det drejer sig f.eks.om projekter udført af Københavns Universitet og Aar-hus Universitet. Førstnævnte gennemfører et projekt,som evaluerer resultater og erfaringer fra eksisterendehelårsgræsningsprojekter for biodiversitet i Danmark oglægger en baseline for yderligere undersøgelser. Sidst-nævnte gennemfører projektet ’Mere, bedre og størreNatur i Danmark – Hvor, hvordan og hvor meget?’,som benyttes i Det Nationale Naturråd til at prioritereindsatser for dansk biodiversitet. Desuden har Natur-fonden støttet Naturmødet i Hirtshals til maj 2022, somsætter naturen og biodiversiteten på dagsordenen samtBiodiversitetssymposiet i København til juni 2022, somredegør for de nyeste forskningsresultater.Det er et fokusområde for Naturfonden at skabe godeoplevelser for det stadigt stigende antal besøgendepå naturområderne. I 2021 lagde flere end 1.300.000besøgende vejen forbi. Det gør vi bl.a. ved at etablerefaciliteter og i Aaby Mose har vi indviet en ny udsigtsplat-form, der med sin placering i højmosens kant og sine toetager giver mulighed for både at opleve højmosen på tæthold på nederste etage og med et godt udsyn fra øversteetage. Vi har desuden påbegyndt en ny gang- og cykelstilangsmosenssydligedel, og vedRåbjerg Moseer adgangsvejeneblevet gjort lettere, idet der er etableret en lille parke-ringsplads og en gangsti.Vi samarbejder med eksterne rådgivere, kommuner, lo-kale naturråd og mange frivillige, der med stor erfaring,faglighed og begejstring hver dag arbejder for at bevareog udvikle naturen samt støtte de vilde dyr. Jeg vil gernetakke alle for den store involvering og opbakning, som vier meget taknemmelige for.Fortsat god læselyst med årsrapporten.Hanne Haack LarsenDIREKTØR, AAGE V. JENSEN NATURFOND

ÅRETS AKTIVITETER - EKSTERNE UDDELINGERNaturfonden opfylder formålet dels ved støttetil eksterne projekter og dels ved erhvervelse,etablering, genopretning, monitering og drift afegne naturområder i Danmark.De eksterne uddelinger har andraget i alt 34,3mio. kr. Aktiviteter i form af projekter, omkost-ninger, køb og forbedringer vedrørende egnenaturejendomme har andraget 34,8 mio. kr.De samlede uddelinger udgør 69,1 mio kr.Naturfondens samlede aktiviteter 2021 er ud-førligt beskrevet i Vores 2021, som kan læses påfondens hjemmeside.EKSTERNE UDDELINGERHAVET KALDERWWF VERDENSNATURFONDENPå baggrund af en nytænkende og unik indsamling ogpræsentation af viden om Danmarks "tabte havnatur"vil WWF med HAVET KALDER-projektet iværksætte enindsats for den danske havnatur, som på mange mådernår ud til den brede befolkning. Målet er, at danskerneskal vide, hvor meget natur i havet, som er mistet, menat der er meget vi kan gøre for at vende udviklingen.UDVIKLING AF ØSTMØNSKE KALKOVERDREV-KLINTHOLM GODS. DELPROJEKT I LIFE ORCHIDVORDINGBORG KOMMUNEEtablering af nye kalkoverdrev og sammenhængmellem Danmarks bedste kalkoverdrev. Projektet eret bredspektret biodiversitetsprojekt, der skal udviklenye blomstrende kalkoverdrev og skabe sammenhængmellem eksisterende overdrev på 111 ha. i kerne-området for Danmarks mest artsrige overdrevsnatur.Projektet sikrer gunstig bevaringsstatus for overdrevog sikrer nye og eksisterende levesteder for en langrække truede overdrevsarter, heriblandt Danmarksallersidste forekomster af sortplettet blåfugl og timiankøllesværmer. Projektet indgår som et delprojekt isamarbejde med Naturstyrelsen Storstrøm, som udfø-rer et tilsvarende projekt på 250 ha."ER VI GODE NOK PÅ BUNDEN?"- SPØGELSESGARN,BOMTRAWL OG DEN MARITIME FOLKEOPLYSNINGFORENINGEN LEVENDE HAVLevende Havs maritime folkeoplysning med miljø-kutter Anton synliggør og dokumenterer de øde-læggelser af havnaturen, der følger med efterladtespøgelsesgarn og skeriet med bomtrawl. Det gøresved at bringe de efterladte garn i land og gennem foto-og videodokumentation af de ødelæggelser, der følgeri kølvandet på skeriet med bomtrawl monteret medkædemåtter. Folkeoplysningen foregår på havne medudstillinger, debatter og aktiviteter og en tilhørendemålrettet medieindsats.PLANTELIVET PÅ DANMARKS GRAVHØJE - ET BOTA-NISK FORSKNINGS- OG FORMIDLINGSPROJEKTHABITATVISION A/SDette er et forsknings- og formidlingsprojekt, som hartil hensigt at undersøge, dokumentere og viderefor-midle udviklingen af plantelivet på gravhøje gennem30 år. Vegetationsdata, luftfotoanalyse og en række for-klarende variabler anvendes til at udvikle en ny danskstandard for naturtilstandsvurdering af gravhøje. Sam-tidig skal projektet bidrage til formidling af viden omDanmarks biodiversitet, og til at forsyne fagpersonermed evidensbaserede forslag til forvaltning af gravhøjetil gavn for både naturen og fremtidige generationer,samt udvikle et nationalt tilstandsvurderingssystem ognye anbefalinger til forvaltning.GRÆSNING OG BIODIVERSITETGRUNDLAG FOR GRÆNSEFORVALTNINGINSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNINGKØBENHAVNS UNIVERSITET I SAMARBEJDE MED STATENSNATURHISTORISKE MUSEUM OG BIOSCIENCE AARHUSUNIVERSITET.Græsning er et af værktøjerne til at bevare og øge natur-områders heterogenitet og dermed mulige levestederfor plante- og dyrearter. Helårsgræsning med heste ogkvæg er de seneste år blevet implementeres flere stederi Danmark, men den empiriske viden om effekterne afhelårsgræsning uden tilskudsfodring er dog begrænset.Derfor er der akut behov for at få belyst, hvordan forskel-lige græsningsregimer i tid og rum påvirker biodiversi-teten på naturarealer. Projektet udfører en omfattendekortlægning af effekter på biodiversitet i eksisterendehelårsgræsningsprojekter og lægger en baseline ud forflere af disse og for nye projekterMERE, BEDRE OG STØRRE NATUR I DANMARKHVOR, HVORDAN OG HVOR MEGET?CENTER FOR MAKROØKOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITETHvor tilgodeser vi bedst biodiversiteten? Hvilke storesammenhængende naturområder er vigtigst? Hvorkan vi med fordel øge naturarealet? Hvad vil indsat-sen koste? Disse vigtige spørgsmål vil blive besvaretgennem objektive databaserede analyser baseret pådata for udbredelsen af ca. 2.000 landlevende arter ogbl.a. udbredelsen af de danske naturtyper, placeringenaf lavbundsjorde og eksisterende økonomiske data.For at sikre en optimal og omkostningseffektiv indsatsfor biodiversiteten i Danmark vil dette projekt levereet opdateret, vidensbaseret prioriteringsgrundlag pånational skala.AUTOMATISK INSEKTMONITERING PÅ FONDENSAREALER - NATURSOMMERFUGLE SOM EKSEMPELUDVIKLING AF EN INTERNATIONAL STANDARD.VED TOKE HØYE, AARHUS UNIVERSITET, KALØProjektet implementerer et billedbaseret insektover-vågningssystem med fokus på natsommerfugle på ud-valgte af Naturfondens områder og vurderer metodensanvendelighed til brug for en bredere biodiversitets-kortlægning og -overvågning. Data vil belyse betyd-ningen af naturtilstand og habitattype og vejrforhold.Projektet sker i et bredt internationalt samarbejdemed henblik på indførelse af internationale standarderfor overvågning af nat flyvende sommerfugleBIODIVERSITETSSYMPOSIET 2022CENTER FOR MAKROØKOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITETHer præsenteres de nyeste forskningsresultater indenforbiodiversitet. Siden 2011 har Aarhus og Københavns Uni-versiteter afholdt biodiversitetssymposier hvert andet år.I 2021 måtte symposiet aflyses på grund af Corona-epidemien, og derfor gennemføres det 6. Biodiversitetsym-posium i juni 2022 på Københavns Universitet for 4-500tilmeldte.Symposiet finansieres sammen med 15. JuniFonden og livestreames i samarbejde med Naturmødet.DEER-HEALTH - THE SCIENTIFIC BASIS FOR USING HAIRAS A NON-INVASE TOOL TO MONITOR DEER HEALTH.AARHUS UNIVERSITET, ROSKILDEBedre og billigere monitering af vildtets sundhed. Pro-jektet vil evaluere, om og hvordan hår kan anvendessom en pålidelig og ikke invasiv diagnostisk metode tilvurdering af sundheden hos kronvildt og dåvildt i Dan-mark. En række vævsprøver, indsamlet fra kronvildt iLille Vildmose og Jægersborg Dyrehave og dåvildt fraÆbelø og fra Jægersborg Dyrehave vil blive analyse-ret for biokemiske niveauer ved hjælp af ’state-of-theart’ iCap TQ-ICP-MS-teknik. Sammenhængen mellemde enkelte stoffers koncentration på tværs af vævenevil blive målt og sammenlignet for både trivelige ogutrivelige individer, og vurderet ud fra inflammations-markører og parasitbelastning.NATURGENOPRETNING I KYSTZONE OG STRANDENGMED MILJØ- OG KLIMAEFFEKT.LIFE-PROJEKT VED LIMFJORDSRÅDET M. FLStort LIFE-projekt, der skal genskabe tabt marin natur.Projektet vil blive etableret i Limfjorden, MariagerFjord/Kattegat og nordkysten af Fyn på i alt 4 lokali-teter. I projektet vil den dynamiske kystzone mellemland og vand blive genoprettet. På land vil der blivereetableret ferske enge og strandenge i overgang medloer og laguner til lavvandede fjord-/havområder, hvortidligere tiders ålegræsbede genoprettes. Udenforålegræsbedene genskabes holme og stenrev, som vilsikre imod erosion og sedimenttransport. Herudoveretableres muslingebanker og nye områder for denhjemmehørende europæiske østers, som er stærkttruet.NATURMØDET 2022HJØRRING KOMMUNEEfter to år med virtuelle møder bliver Naturmødet 2022FYSISK. Der forventes i år flere end 30.000 deltagereIndhøstede erfaringer benyttes til at eksperimenteremed det virtuelle hybridformat for at øge interaktionenmellem publikum og debattørerne, for livestreamingog for at videreudvikle Naturmøde-app’en. Desudenvil Naturmødet være aktivt en større af del af året vedsærlige events som fx Biodiversitetssymposiet 2022.LORT ER DET NYE SOR - BILER I GØDNINGSTATENS NATURHISTORISKE MUSEUMKortlægning og betydning af billernes forunderligeverden i dyrs afføring. Det er vedtaget at udlægge 15naturnationalparker, som skal genforvildes med storegræssere, sammen med et væld af mindre græsnings-projekter, som vil betyde tilførsel af gødning og væretil gavn for de gødningslevende insekter. I Danmarkkendes 250 billearter tilknyttet gødning, hvor næstenhalvdelen er rødlistet. I projektet kortlægges gød-ningsfaunaen, og der udvikles et baseline datasæt forat lette billearternes identikation og tilgængelighedsament en plakat til identikation. Gødningsbiller ogderes fund præsenteres i Danmarks BilleBank ogArter.dk. Formålet er at skabe fascination, inspirationog forståelse for værdien af dette samfund af vigtigenedbrydere i naturen.NYT VÅDOMRÅDE FOR TRUEDE ENGFUGLEPÅ JUVRE ENGE, RØMØRAVNHØJ CONSULT V/JESPER TOFFTVed Juvre på det nordlige Rømø anlægges en storsø på 9 ha på en græsningseng, og det meste af denopgravede jord skal anvendes til udbygning/reparationaf havdiger. Samtidig designes søen, så den blivermest mulig natur- og fuglevenlig med en række øer,tanger, bugter, lavvandsområder mv. Desuden an-lægges 8 lavvandede småsøer. Hele det 21 ha storeengområde indhegnes med et rovdyrsikkert hegn, daprædationstrykket fra især ræv er stort. Effekten aftiltag på fuglelivet vil blive moniteret.VIDEREUDVIKLING AF ROSKILDE OPLEVELSES-havns - åben formidling 2022-2023ROSKILDE OPLEVELSESHAVNEtablering af nye udstillinger og pop-up events. For-målet med dette projekt er at videreudvikle RoskildeOplevelseshavns åbne formidling og nå ud til flerebørn, unge og voksne i perioden 2022-2023. Der tilby-des gratis formidling, gode oplevelser og våde fødder,samtidig med, at bevidstheden øges om, hvorfor vi skalpasse på vores fjordnatur. Der tilbydes gratis pop-upevents, og udstillingerne får et betydeligt løft.BIODIVERSITETSKRISEN - FRA VIDEN TIL HANDLINGDET DANSKE IPBES KONTORSpritny viden om biodiversitetskrisen. Projektet udvik-ler og introducerer nyt undervisningsmateriale til gym-nasieskolen om biodiversitet og økosystemtjenesterbaseret på nationale og globale konsensusrapporter.Det er afgørende, at lærere og elever får adgang til dennyeste viden, som også er relevant for mange andreinteressenter. Det er vurderingen, at der er momentumblandt de unge til også at tilegne sig sådan informati-on. Biodiversitet indgår som kernestof i biologiunder-visningen i gymnasiet, men ”biodiversitetskrisen” erendnu ikke kernestof. Dette forhold vil projektet ændremed det udarbejdede materiale.NATUR TIL ALLE FOR TILGÆNGELIGHEDSMÆRKNINGAF NATURSTIERVIDENSCENTER OM HANDICAPNational mærkningsordning af naturstier for folkmed fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Allemennesker skal have mulighed for at komme ud i ogopleve glæden ved naturen. Det er desværre ikke letfor mennesker med funktionsnedsættelser. Der findesnemlig ikke samlet information om tilgængelige natur-oplevelser. Videncentret vil derfor i et samspil mellemlodsejere og mennesker med forskellige typer funktions-nedsættelser udvikle en økonomisk selvbærende mærk-ningsordning af tilgængelige naturstier og facilitetervia ny digital platform. Projektet er suppleret med enfrivillig frontløberordning, som skal være med til atstyrke aktiviteter og naturformidling til målgruppen.Naturfonden stiller egne arealer til rådighed.UDSTILLINGEN ’DANSKER MED ULVE’NATURHISTORISK FORENING AARHUSNy udstilling lærer danskere mere om ulven. Natur-historisk Museum Aarhus har siden 2013 i samarbejdemed Aarhus Universitet forsket og indsamlet data ogviden om ulve i Danmark. Formålet med projektet erat lave en tværfaglig ulveudstilling med tilhørendeformidlingsaktiviteter og events, der aktiverer natur-videnskab og kulturhistorie i et nationalt og samfunds-mæssigt perspektiv. Initiativet skal engagere danskerneog gøre os i stand til bedre at forstå hinanden – vedat forstå dyret og det, ulven gør ved os – biologisk,evolutionært og kulturelt. Udstillingen er envandreudstilling som kommer forbi Holstebro ogKøbenhavn.KRONVILDT - VIDEN, VÆRDIER & VÆRKTØJER - FORLÆNGELSE AF PROJEKT TIL APRIL 2023AARHUS UNIVERSITET, KALØ - AFDELING FOR FAUNA-ØKOLOGIHvordan skabes en bæredygtig krondyrforvaltning?I samarbejde med lokale lodsejere og jægere omkringOvstrup Hede og disses egne værdier og erfaringersøger projektet at skabe nogle fælles visioner ogløsningsforslag til en bæredygtig kronvildtforvaltningi lokalområdet. Projektet er et dialog- og læringsprojekt, hvor deltagerne i fællesskab, og i erkendelseaf, at kronvildtet er en fælles resurse, undersøgermulighederne for at etablere et frivilligt samarbejdeomkring kronvildtforvaltningen. Dette sker ved enløbende udveksling af erfaringer, inddragelse af nyviden, indsamling af data, samt ved afprøvning nyepraksisser. Målet er, at lodsejerene indgår aftale omen bæredygtig forvaltningsplan for kronvildt omkringOvstrup HedeLAST CALL FOR RESTORING HABITATS OF THEBALTIC PROPER HARBOUR PORPOISEAARHUS UNIVERSITET, DEPARTMENT OF BIOSCIENCE,SECTION FOR MARINE MAMMAL RESEARCHMarsvinet er en nøgleart for økosystemer i Østersøen.SAMBAH II LIFE skaffer den viden, der skal til for atgenskabe og sikre tabte habitater for det udryddelsestruede Østersømarsvin. Det sker ved fælles indsats fralandene omkring Østersøen i et seks-årigt EU LIFE-projekt, der skal klarlægge, hvor de mest sårbarehabitater er ift. risikofaktorer som fødemængde- ogkvalitet, sker i bilfangst og uundervandsstøj. Bestandenovervåges samtidigt for at kortlægge de mest sårbarehabitater og perioder. På den måde vil projektet frem-bringe en holistisk vurdering af artens status og dekonkrete forvaltningstiltag, der skal sikre population-ens overlevelse.UDVIKLING AF SYSTEM TIL AUTOMATISK OPTÆLLINGAF VANDFUGLE OG HJORTEVILDT PÅ DRONEBILLEDERAARHUS UNIVERSITET, KALØ, SEKTION FOR FAUNAØKOLOGIAarhus Universitet har siden 2017 udviklet metoder tildroneovervågning af ynglende vandfugle og hjortevildt.De nye metoder er tidsbesparende i felten, giver bedredata og forstyrrer mindre end traditionelle optællinger.Den efterfølgende optælling fra dronebilleder er tilgengæld tidskrævende, da dette gøres manuelt. Isamarbejde med Alexandra Instituttet udvikles etsystem ved hjælp af deep learning, der automatisk kanlokalisere og artsbestemme dyr på billeder. Systemetforventes at kunne nedsætte tidsforbruget med 90% oggøre droneovervågning billigere og mere udbredt.PROJEKTERAABY MOSEINDVIELSE AF NY UDSIGTSPLATFORMI 2021 blev indviet en ny, stor udsigtsplatform ved AabyMose (se fotos side 4-5 og 23). Platformen er beklædtmed corten-stål, der får en smuk rustrød farve, somfalder godt i spænd med højmosens egne farver. Sam-men med Jammerbugt Kommune, indbudte naboer,lodsejere og interessenter kunne vi i fællesskab fejreog markere åbningen af den nye platform den 29.juni. Platformen giver et flor kig ud over højsmosen -også for kørestolsbrugere. På parkeringspladsen vedplatformen er der opsat borde og bænke, og stedet harallerede udviklet sig til et populært udsigtsmålNY STII 2021 er der også taget hul på anlægget af en ny gang-og cykelsti langs Damvej i mosens sydlige del. Deter tanken, at stien på sigt skal forbinde Aabybro medden store p-plads og udsigtsplatformen på Damvej viastisystemet i Aaby Skov. Derved skabes gode adgangs-og oplevelsesmuligheder til området, hvor det blivermuligt at cykle og vandre langs mosen. Selve stienventes klar til åbning i efteråret 2022.NY VANDTÆT MEMBRANLangs højmosens sydlige ende er der i 2021 ogsåanlagt en vandtæt membran, der løber langs en stordel af den nye sti ved Damvej. Membran og dæmningfølger desuden vestranden af højmosen et stykke modnord. Membranen er skjult i en lille dæmning dækketaf mosetørv. Allerede straks efter anlægget viste tilta-get en tydelig effekt. Vandet begyndte at stuve op langsindersiden af membranen.FILSØTILKØB AF EJENDOMOmkring årsskiftet erhvervede vi en ejendom på Filsøveji det sydøstligste hjørne af Filsø. Det har u flere år væretet ønske at kunne skabe en forbindelse for krondyrenemellem Petersholminddæmningen og Naturstyrelsensstore plantager mod syd ned mod Grærup Langsø.Hermed er skabt et område, hvor krondyrene ikkeforstyrres eller efterstræbes, og som de vil bruge somvejen mellem syd og nord i deres vandringer. Den nyeejendom rummer samtidig et stort naturpotentiale forfattigkær og ekstremrigkær med sjældne planter oginsekter, da der findes kalkrig jord med trykvandSTATENS KUNSTFOND OG NATURRUM FILSØEt stort lyspunkt og en dejlig anerkendelse for Natur-fonden og alle, der elsker Filsø, var da Statens Kunst-fond udpegede Filsø besøgscenter ved ellipsen somet sted, hvor det var lykkedes at ”reetablere natur- ogmenneskeskabt skønhed i forening”.AFKLARING AF ÅRSAGER TIL FISKEDØDSHÆNDELSEFor at kunne undgå gentagelser af skedøden iSøndersø har Københavns Universitet i samarbejdemed Varde Kommune og den lokale Landboforeninggennemført en oplandsanalyse, der kortlægger ogafgrænser, hvor i oplandet uomsat organisk materialekommer fra. En løsning kunne være at lade drænenefra de mest belastende områder udmunde i et sumpetområde i stedet for direkte i søen. Fonden afventernu et udspil fra Varde Kommune, som er i dialog medlandboforeningen.UDSÆTNING AF ROVFISK - SIKRING AF SØRENESØKOSYSTEMFor at genskabe et sundt økosystem med rovfisk somkan holde de mange skaller i skak, er der i 2019 ogi 2020 udsat et antal gedder i Søndersø. Denne ud-sætning er fulgt op med 8.000 små gedder, hvilket vilblive gentaget i 2022. Vores mål er en genetablering afbalancen i skebestandens artssammensætning, så viigen får klart vand.LILLE VILDMOSEUDSÆTNING AF VISENTEREn meget stor begivenhed var, da 10 visenter i aprilmåned blev sat ud i Tofte Skov, som en del af LIFE OpenWoods projektet. Dyrene er faldet godt til. Af genetiskehensyn tilføres i starten af 2022 yderligere visenter fraMerritskov under Knuthenborg. Det bliver særdelesspændende at følge dyrebestandens udvikling og denindvirkning, som visenterne har på udviklingen i området.AFVIKLING AF SIKTA-BEVOKSNINGER´- BEKÆMPELSE AF OPVÆKSTAfviklingen af større sitkagranbevoksninger i Tofte ogHøstemark Skove er fortsat 2021. Der er en omfatten-de udfordring med selvsået sitkaopvækst på rydningerog andre åbne arealer. Der er indhøstet gode erfaringermed brug af ild som instrument i naturplejen, til bl.a.at nedkæmpe de selvsåede sitkagran på rydninger og iløvskov og til foryngelse af græs- og urtevegetationen.RO OG ROVDYRI drøftelserne om benyttelse og beskyttelse er der enstigende erkendelse af, at det kræver større rum medro fra mennesker, for at økosystemernes toppræda-torer finder områder atraktive. Tofte og høstemarktilbyder den ro, som få andre steder i Danmark - oghar en række toprovdyr: 3 par ynglende kongeørne, 2par havørne og senest er tilkommet 1 par stor hornug-le samt ulv og Guldsjakal – for at nævne nogle.RÅBJERG MOSEPARKERINGSPLADS OG ADGANGFor at gøre offentlighedens adgang nemmere til Natur-fondens arealer i Råbjerg Mose er der blevet etableret enlille P-plads ved Blæsbjergvej nord for Store Rød. Herfraer der adgang til fods til naturarealerne via en øst-vest-gående sti langs kreaturhegnet, og ud til rimme-doppelandskabet. Stien er sikret med spang over grøfterne.HELÅRSGRÆSNING OG FLERE BLOMSTEREn ny dyreholder har i år overtaget afgræsningen afNaturfondens hegnede arealer i Råbjerg Mose vedStore Rød. Et lille antal kreaturer af racen skotskhøjlandskvæg skal græsse hele året, og i perioder vilder også være nogle få konik-heste på arealerne. Detvil betyde et markant lavere græsningstryk, som gerneskulle medføre bedre vækstbetingelser for forskel-lige blomstrende planter - specielt for nye bestandeaf djævelsbid, som er foderplante for sommerfuglenhedepletvinge.SØHOLT STORSKOVSOMMERFUGLE OG LYSButterfly Coservation Denmark har i forået overvågetsjældne sommerfuglebestande i området og aflevereten rapport med anbefalinger til aktiv sikring af de tru-ede bestande af især sortplettet bredpande og rødligperlemorsommerfugl, som er tæt på at uddø i Dan-mark. Der var desværre et fald i disse truede bestan-de i 2021 – primært som følge af det meget kolde ogfugtige forår. Vigtigt for de skovlevende sommerfugleer, at der er mange og forbundne lysninger, hvor varmeakkumuleres. Derfor er der i det tidlige forår og i efter-året ryddet og tyndet nåleskov flere steder, fjernetførne, etableret lysåbne korridorer langs med udvalgteveje i alle skove, samt ved slåning af flere lysningerDer er gennemført forsøg med afskrabning af førne-lag i afdrevne nålebevoksninger for at få en naturligvegetation op.VEJLERNEFORVALTNING FOR BIODIVERSITETAarhus og Aalborg unversiteter afleverede i år et stortforskningsprojekt ”Udvikling af en forvaltningsstrategi,der tilgodeser hele økosystemet i De Østlige Vejler”- 186 siders videnskabelig rapport og en læsevenligpixiudgave på 20 sider. Slutrapporten konstaterer envoldsom negativ ændring i sø-økosystemer som følgeaf tilførsel næringsstoffer fra animalsk produktionuden for Vejlerne. Samtidig konstateres også nye ogspænd-ende dynamikker – bl.a. som følge af en øgetbestand af kronvildt, som skaber nye levesteder forynglefugle og de større bestande af gæs. Rapportenrummer en lang række konkrete anbefalinger til for-valtningen af ora og fauna med særligt fokus på våd-områderne, rørsumpene og engene. Rapporten giversamtidig bud på løsninger til flere af de udfordringer, viarbejder med i forvaltningen.ÆBELØBASELINEMONITERINGI 2021 har Københavns Universitet med hjælp af kon-sulenter foretaget en basismonitering på Æbelø medhenblik på at dokumentere nuværende biodiversitetog vegetationsstruktur. Moniteringen skal ikke mindstbelyse effekterne af det nuværende græsningstryk påbiodiversitet, skovens foryngelse, mikroklima samt før-ne- og jordbundsforhold. Resultaterne kan bl.a. brugestil at kommunikere nuværende naturværdier, justereforvaltningen, og tjene som reference for udviklingen ibiodiversiteten fremover.ØKONOMISKE FORHOLDUDVIKLING I AKTIVITETER OG ØKONOMISKE FORHOLDUdvikling i aktiviteterNaturfonden har i 2021 uændret beskæftiget sig medaktiviteter i form af drift og genopretningsprojektersamt de vilde dyrs beskyttelse på Naturfondensnaturarealer. Endvidere har Naturfonden støttet til-svarende aktiviteter udenfor Naturfonden, herunder tilforsknings- og formidlingsprojekter.Udviklingen i økonomiske forholdÅrets resultat er opgjort til et overskud på 271.650 t.kr.mod 116.654 t.kr. i 2020.Årets nettoomsætning var på niveau med ledelsensforventning og med tidligere år, hvorimod omkost-ningsniveauet på naturejendommene var lavere endforventet. Det skyldes, at det igen i 2021 var nødvendigtat udskyde vedligeholdelsesprojekter, hvor det kunnegøres uden negative konsekvenser for området. Detskyldes især vanskeligheder ved at skaffe både mate-rialer og håndværkere til at udføre opgaverne.Dermed er bruttoresultatet ved drift af naturområder-ne højere end forventet ved årets begyndelse.Til understøttelse af driften, uddelinger samt fortsat udvidelse af naturejendommene råder Naturfondenover en investeringsformue. Formuen investeresdirekte eller via aftaler med porteføljemanagere i vær-dipapirer og fast ejendom. Risikorammen er relativtkonservativ, da der løbende er behov for betydelige ud-betalinger til drift af naturprojekterne. Investeringernespredes såvel geografisk som forskellige aktivklas-ser. Udgangspunkt for investeringsstrategien er, atNaturfonden foretager uddelinger i danske kroner. Pågrund af det historisk lave renteniveau er der, alt andetlige, behov for en større investeringsformue, samt forat investere i mere risikofyldte aktier end tidligere forat kunne foretage de samme uddelinger.På værdipapirmarkederne var udviklingen i 2021 fort-sat præget af historisk høje udsving, primært forårsa-get af usikkerhed omkring påvirkningen af coronavirus(SARS-CoV-2) pandemien. Året startede med fald,som dog blev vendt til betydelige stigninger hen oversommer og efterår.Årets finansielle resultat afspejler udviklingen i 2021 ide finansielle markeder. Fondens udvikling i 2021 ifast ejendom og værdipapirer påvirkede fondens resul-tat i en positiv retning. De finansielle poster opgøresfor 2021 samlet set til en indtægt på 296.037 t.kr. mod110.882 t.kr. for 2020. Hertil kommer et positivt netto-resultat fra Naturfondens direkte ejede erhvervsudlej-ningsejendom på 5.132 t.kr.Der er i 2021 uddelt 34.272 t.kr til eksterne modtagere.Med fradrag af tilbageførsler for tidligere meddelteuddelinger på 3.416 t.kr. udgør årets eksterne uddelin-ger netto 30.856 t.kr.Naturfondens samlede aktiver er ved udgangen afregnskabsåret øget med 292.181 t.kr. til 2.633.391 t.kr.Der er ikke investeret i nye naturområder i 2021, ogstigningen i aktiver stammer således fra de føromtaltegevinster på finansielle anlægsaktiverÅrets resultat med fradrag af årets eksterne uddelin-ger og valutakursreguleringer øger Naturfondensegenkapital med 246.017 t.kr. til 2.337.080 t.kr. Ud-delingsrammen er uændret 150.000 t.kr.
09-05-2022

Map