Metroselskabet I/S

LedelsesberetningFlere passagerer end forventet rejste med Metroen i 2022. Derfor er årets økonomiske resultat bedre end forventet, og Metroselskabet leverede et solidt resultat i 2022.For Metroselskabet blev 2022 et år, hvor vi rundede nogle store milepæle. Vi fejrede Metroens 20-års fødselsdag, vi rundede sammenlagt én milliard passagerer, og vi satte rekord for antal rejsende på én dag.Samtidig blev det et år, hvor vi lagde mange trædesten til de forandringer, der skal sikre, at Metroen også fremover er en attraktiv transportform, at Metroselskabet bevarer sin position som den mest attraktive udbyder af bæredygtig mobilitet i hovedstaden, og at vi fortsat er en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække talentfulde medarbejdere i et presset arbejdsmarked.Trædesten til fremtidenI begyndelsen af året blev alle restriktioner som følger af COVID-19 ophævet, og arbejdet med at få kunderne tilbage i Metroen igen efter pandemien blev intensiveret. Det arbejde lagde et fundament for nye fremtidige tiltag med henblik på at fremrykke passagervæksten.I løbet af 2022 sagde vi farvel til Metroselskabets mangeårige administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen, og goddag til Carsten Riis som nu skal understøtte selskabet i at udfolde dets fulde vækstpotentiale.I september gennemførte vi idéfasehøring om den nye metrolinje M5, og projektet blev dermed for første gang fremlagt og drøftet i den brede offentlighed.I oktober vedtog bestyrelsen den nye forretningsstrategi for årene 2023-2026. Strategien udstikker retningslinjerne for Metroselskabets arbejde i de næste vigtige år.Ved årsskiftet blev den første store kontrakt om fornyelse af de eksisterende metrotog underskrevet.Og ved indgangen til 2023 står det klart, at selskabet i 2024 kan åbne endnu en vigtig metrolinje, nemlig M4 til Sydhavn.2022 har altså været et år med masser af aktivitet – og som det ses – et år fyldt med overgange til fremtiden.Kunderne tilbage i MetroenI begyndelsen af 2022 var Danmark lukket ned som følge af COVID-19-pandemien, men fra 1. februar blev alle restriktioner ophævet, og kunderne kunne igen benytte Metroen som før. Nedlukningen af samfundet var kortvarig i forhold til året før, og kunderne fandt hurtigere tilbage til Metroen. Således rejste cirka 11 millioner flere passagerer med Metroen end forventet i første halvår.Passagerudviklingen for hele året var præget af vækst, og det blev i alt til 108 millioner rejser med Metroen i 2022. Det er under selskabets mål for passagertal, inden COVID-19 brød ud, men markant over målsætningerne for passagerernes tilbagevenden til Metroen, og stigningen har betydet, at vi har hævet forventningerne for de kommende år.108 millioner passager mod forventet 91 millioner betyder også, at årets resultat før af- og nedskrivninger er bedre end budgetteret. Årets resultat før af- og nedskrivninger blev på 41 mio. kr., hvilket er 220 mio. kr. bedre end forventet i budget 2022. Det skyldes primært højere passagerindtægter som følge af de 17 millioner flere passagerer end forventet. Selskabets gennemsnitlige indtægt pr. passager på 11,00 kr. var i overensstemmelse med forventningen.2022 blev også året, hvor flest mennesker rejste med Metroen på én dag. Det skete i forbindelse med Tour de France den 1. juli 2022, hvor 569.000 passagerer benyttede Metroen. Det var en festlig dag med glade mennesker på gader, stræder og stationer – selvom vejret ikke helt var med cykelrytterne.Af andre store milepæle har vi markeret, at Metroen i begyndelsen af året rundede én milliard rejsende siden åbningen, og i oktober fejrede vi, at det var 20 år siden, at det første metrotog kørte mellem Nørreport og Amager.Selv efter 20 år opleves Metroen stadig som ny og frisk af ældre københavnere, mens den bliver taget for givet som et velfungerende lettilgængeligt transportmiddel af de yngre. Den oplevelse ønsker vi at bevare, og derfor har vi i 2022 taget hul på de første projekter, som skal forny og forbedre de eksisterende metrotog. Kun på den måde kan Metroselskabet fortsat imødekomme kundernes behov og være det mest eftertragtede bæredygtige mobilitetstilbud i hovedstaden.Igen i 2023 bliver det en af Metroselskabets vigtigste opgaver at få passagererne til at vælge Metroen både i hverdagen og ved særlige lejligheder. Det skal vi opnå ved, at passagererne også i fremtiden oplever en moderne, stabil og driftssikker metro.Selskabet har for 2023 budgetteret med et ambitiøst mål om 130 mio. passagerer, hvilket er en stigning på ca. 22 mio. i forhold til 2022.Selskabets takstindtægter er budgetteret til 1.533 mio. kr., mens resultat før af- og nedskrivninger er budgetteret til et overskud på ca. 80 mio. kr.M4 og M5 på sporet2022 blev også året, hvor to forslag til den kommende metrolinje M5 for første gang mødte borgernes blik. Det skete som en del af idéfasehøringen i september og oktober, hvor Københavns Kommune i samarbejde med Metroselskabet blandt andet stod bag et fysisk og et digitalt borgermøde.Til begge møder blev der stillet gode og nysgerrige spørgsmål til alt fra linjeføring, stations-placeringer, miljøforhold og anlægsmetoder. Der kom mange høringssvar ind, og kommunen har siden arbejdet på at indsamle og kvalificere materialet, så det kan danne baggrund for en politisk beslutning i foråret 2023. Også når det gælder forlængelsen af M4 Nordhavn, forventer vi, at der bliver truffet en politisk beslutning i foråret 2023. Det er med andre ord et spændende år, vi kigger ind i for anlæg af nye metrolinjer.Alt imens er byggeriet af M4 Sydhavn i fuld gang og er nu kommet så langt, at skinnelægningen er færdig på hele strækningen. Billedet af en færdig metrolinje, som kan kobles på Cityringen, tegner sig, og Metroselskabet ser frem til at åbne linjen for passagerer i løbet af 2024.Ny strategi – stærkere fokusBåde drift og anlæg af metro kræver dygtige og engagerede medarbejdere til at løfte de komplekse og mangeartede opgaver. Derfor er organisation og kompetencer også et underliggende fundament for hele den nye forretningsstrategi for 2023-2026, som Metroselskabets bestyrelse vedtog i oktober.Metroselskabet ønsker at være den foretrukne arbejdsplads for alle, som vil bidrage til bæredygtig mobilitet i hovedstaden, og det kræver et vedvarende fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads. Kompetenceudvikling, fokus på livets forskellige faser og digitale og innovative processer er blot nogle af de redskaber, som skal være med til at løfte selskabets indsats.Oven på fundamentet af organisation og kompetencer fastlægger strategien fire fokusområder for Metroselskabets arbejde i de kommende år; Kunderne, Klimaaftrykket, Bygherrerollen og Sikkerheden. For hvert område har vi formuleret en klar ambition, og til sammen skal efterlevelsen af ambitionerne være med til at forme fremtidens metro og indfri forretningsstrategiens løfte om at levere størst mulig samfundsværdi med det mindst mulige klimaaftryk. Det kræver mange og svære valg – men i Metroselskabet er vi sikre på, at det er den rigtige vej frem.Som hovedstadens mest benyttede transportmiddel og som en bygherre med enorme anlægsprojekter i sin portefølje er Metroselskabet forpligtet til at fortsætte den ambitiøse tilgang, som Metroen er født med.Og i 2022 blev retningen for de kommende års arbejde lagt.I denne årsrapport kan du læse mere om selskabets aktiviteter i 2022.Rigtig god læselyst!Jørn Neergaard LarsenBestyrelsesformandCarsten RiisAdministrerende direktørForretningsstrategiFremtidens metroUnder overskriften “Fremtidens metro” har Metroselskabet formuleret sin forretningsstrategi for perioden 2023 til 2026. Strategiens overordnede mål er at levere størst mulig samfundsværdi med det mindst mulige klimaaftrykStrategien skal understøtte selskabets fortsatte arbejde med at indfri ambitionen om at levere metro og letbane i verdensklasse til hovedstaden.Enkel opgave – komplekse problemstillingerMetroselskabets hovedopgave er at levere løsninger, der transporterer så mange mennesker som muligt på en hensigtsmæssig måde. Passagererne skal opleve transporten som værende attraktiv på grund af kort rejsetid, pålidelighed, tilgængelighed, komfort, sikkerhed og service, samtidig med at transportformen belaster klimaet mindst muligt.At levere en mobilitetsløsning, der opleves enkel for passagererne, kræver overblik over og evnen til at forene en lang række komplekse problemstillinger. De store anlægsopgaver er i sig selv komplekse, og efter mere end 20 år i drift står Metroen over for de første større vedligeholdelsesopgaver. Samtidig udvikler København sig demografisk med deraf følgende flere potentielle passagerer i Metroen.Påvirkning fra globale megatrendsUd over kompleksiteten i opgaverne relateret direkte til Metroselskabets kerneopgaver påvirkes Metroselskabets udvikling og drift af en række globale megatrends. Strategien forholder sig derfor også til globale megatrends som urbanisering, ændret demografi, bæredygtighed, digital udvikling og stigende kompleksitet.Fremtidens metroFor strategiperioden 2023-2026 har Metroselskabet en ambition om at levere metro i verdensklasse. Det betyder, at selskabet ønsker at blive målt og sammenlignet med andre transportsystemer, blandt andet i forhold til pålidelighed, sikkerhed, service og klimaaftryk. Det indebærer, at Metroens position skal styrkes og udbygges, så Metroen bliver ved med at være det mest eftertragtede bæredygtige mobilitetstilbud i hovedstaden, samtidig med at Metroselskabet bliver en så attraktiv arbejdsplads, at selskabet kan fastholde og tiltrække de kompetente og talentfulde medarbejdere, som er nødvendige for at indfri den overordnede ambition og strategiens delmål.For at imødekomme de mange trends og ændrede forventninger til selskabet har selskabet udvalgt fem fokusområder, som er tæt forbundet og tilsammen gør selskabet i stand til at indfri løftet om en metro med stor teknologisk kvalitet og høj driftsstabilitet, som leverer størst mulig samfundsværdi med det mindst mulige klimaaftryk.Som det fremgår af figur 1, er fokusområderne: Kunderne, Klimaaftrykket, Bygherrerollen, Sikkerheden og Organisation og kompetencer. Som figuren viser, er Organisation og kompetencer fundamentet for, at strategien kan opfyldes.KunderneAmbition”Metroens position styrkes og udbygges, så Metroen bliver ved med at være det mesteftertragtede mobilitetstilbud i hovedstaden.”Metroen bruges i stigende grad og med stor tilfredshed i hverdagen af alle typer kunder, og sammen med gang og cykel udgør den det mest attraktive og klimavenlige transporttilbud til den voksende hovedstad. Metroen er vokset, og derfor skal borgernes og byens gæsters brug af Metroen også stige betydeligt i de kommende år.Det udgangspunkt åbner muligheden for en øget kommerciel tilgang, som skal øge antallet af passagerer og sikre selskabets indtægter. Derfor vil Metroselskabet i den kommende strategiperiode igangsætte flere kommercielle tiltag inden for blandt andet billetløsninger og salgskanaler.Øget markedsføring vil bringe Metroen og dens mulighed som attraktiv og bæredygtig transportform længere frem i borgernes bevidsthed.På samme tid er Metroen blevet 20 år, og behovet for vedligeholdelse og udvikling stiger for at kunne bibeholde samme høje niveau og leve op til passagernes fremtidige forventninger. Mere vedligeholdelse, reinvesteringer og udvikling påvirker servicen, mens forbedringerne implementeres. Derfor skal der udvikles nye metoder til at sikre den høje service til borgerne.KlimaaftrykketAmbition”Klimaaftrykket fra anlæg af nye metroprojekter skal halveres i forhold til den nuværende metro, samtidig med at alle øvrige klimaaftryk minimeres.”Sammenlignet med andre transportformer er Metroen et klimavenligt transportmiddel. Det skyldes primært, at Metroen er eldrevet, at den har en høj udnyttelsesgrad med mange passagerer hver dag, og at den er designet med en minimumslevetid på 100 år.Samtidig har Metroen et negativt klimaftryk, der især kommer fra de materialer, som bruges til at anlægge ny metro. 70 pct. af CO2-aftrykket fra selskabets samlede aktiviteter kommer fra anlæg af nye metrolinjer.I strategiperioden skal selskabet arbejde intensivt med at finde løsninger, der reducerer det negative klimaaftryk fra anlægsarbejdet, så fremtidens metro bliver endnu mere klimavenlig.BygherrerollenAmbition”Metroselskabet bygger ‘state of the art’, så projekterne ved hjælp af innovation og avanceret teknologi er attraktive, den dag de tages i brug.”Metroselskabet har fordel af at være flergangsbygherre, hvilket betyder, at selskabet både har erfaringer fra tidligere projekter og kan påvirke det danske marked i kraft af sin størrelse. Selskabet kan og skal derfor spille en central rolle ved at indarbejde bæredygtighedstiltag i kommende projekter, herunder materialevalg, konstruktionsmetoder og samarbejdsformer.Særligt skal selskabet afsøge mulighederne for alternative kontraktformer, hvor teknologisk udvikling undervejs i en flerårig anlægsperiode kan komme projektet til gode i stedet for som i dag at låse beslutninger fast tidligt i processen.Samtidig skal selskabet forberede sig organisatorisk på at kunne håndtere flere projekttyper, da selskabet nu kigger ind i en periode med samtidige megaprojekter i form af nye metrolinjer og flere mindre projekter i form af reinvesteringer og vedligehold på de ældste metrolinjer.SikkerhedenAmbition”Alle skal kunne arbejde sikkert hver dag.”Det er igennem de seneste fem år lykkedes at forbedre sikkerheden på anlægsprojekterne markant. Men der er fortsat medarbejdere, som kommer til skade, mens de arbejder på Metroselskabets projekter.Derfor er det et væsentligt indsatsområde i selskabets forretningsstrategi at arbejde målrettet og dedikeret for, at alle kan arbejde sikkert hver dag. Det betyder både et fokus på den fysiske sikkerhed og et øget fokus på psykisk arbejdsmiljø, både i driften og på kontorerne.Organisation og kompetencerAmbition”Metroselskabet vil være den foretrukne arbejdsplads for medarbejdere, der vil bidrage til bæredygtig mobilitet i hovedstaden.”Metroselskabet kan kun indfri strategiens ambitioner, hvis Metroselskabet formår at engagere, udvikle, fastholde og tiltrække fagligt dygtige medarbejdere med de rette kompetencer.Metroselskabet har et udmærket udgangspunkt med engagerede medarbejdere, der skaber resultater på et højt niveau. Samtidig er der behov for at hæve ambitionsniveauet og blive en endnu bedre arbejdsplads.Det kræver, at Metroselskabet udvikler sig som arbejdsplads, og at der arbejdes målrettet på at udvikle Metroselskabets strategiske tilgang til organisations- og kompetenceudvikling bl.a. med udgangspunkt i øget digitalisering.Metroen i driftAntallet af passagerer steg som forventet i 2022. Metroen leverer fortsat høj driftsstabilitet, og indsættelsen af flere tog hjælper med at betjene det stigende antal passagerer108 mio. passagerer rejste med Metroen i 2022. Det var en pct. over det justerede passagerbudget og omkring 75 pct. af forventningen i det langtidsbudget, der var gældende før COVID-19.Passagerudviklingen har i løbet af året været præget af vækst. Den fulde åbning af samfundet efter COVID-19 ses således tydeligt i stigningen i passagertallet, og i første halvår var der ca. 11 mio. flere passagerer med Metroen end forventet i passagerbudgettet, som tog udgangspunkt i antagelser om fortsat store COVID-19-påvirkninger.På grund af væksten efter ophævelserne af COVID-19-restriktionerne blev passagerbud-gettet opjusteret til 106,9 mio. passagerer i 2022. Målet er stadig, at 181 mio. passagerer benytter Metroen i 2028. Det forventes, at passagertallet vil fortsætte med at stige både på grund af befolkningstilvæksten, og fordi flere vælger at rejse med Metroen understøttet af passagertilgang i forbindelse med åbningen af M4 Syd i 2024.Men på trods af vækst i løbet af året er pendlerne både i Metroen og i samfundet endnu ikke vendt tilbage til et niveau svarende til før COVID-19. Før COVID-19 og åbningen af M3 og senere M4 forventede selskabet 149 mio. passagerer i 2022. Grundet pandemien blev væksten forskudt, og tallet nedjusteret til 107 mio. passagerer i 2022 med en stigning til 168 mio. i år 2026. Da Metroens passagertal følger indeks for samfundet i øvrigt, er der dog ikke grund til at konstatere, at kunderne har valgt Metroen fra til fordel for andre transportformer, men alene at det samlede aktivitetsniveau for pendling i samfundet stadig er lavere end før COVID-19. Det er dog for tidligt at konkludere, om dette bliver en permanent effekt. Passagerudviklingen forventes gradvist at blive indhentet over de næste fem år og være tilbage på det oprindelige niveau i 2028. Væksten i passagertallet er baseret på et indsving, der tager højde for COVID-19 og åbningen af M3 og M4.Metroen lever op til kundernes forventningTilfredse kunder er en af grundstenene i selskabet og en stærk indikator for den fremtidige udvikling i antallet af rejsende med Metroen. Kundetilfredsheden omfatter kundernes tilfredshed med rejsen som helhed, Metroens rettidighed, personalets service, trafikinformationen undervejs på rejsen, rengøring på stationer og i tog samt passagernes tryghed. Metroselskabet måler løbende kundetilfredsheden via kvantitative interviews.Metroens Net Promoter Score måler kundernes villighed til at anbefale Metroen til andre på en skala fra -100 til +100. Resultatet for 2022 var +63 og holdt dermed overordnet niveauet fra 2021, hvor resultatet var +64. Sammenlignet med øvrig kollektiv transport og øvrige brancher ligger Metroens NPS meget højt, og dette sikres ved at udføre dens kerneopgave – at give kunderne hurtig, højfrekvent, driftssikker og bæredygtig transport døgnet rundt. Et fokusområde i de kommende år bliver at arbejde mere strategisk med NPS og kundetilfredshed, bl.a. gennem nye værktøjer, der skal koble de to områder sammen.Høj driftsstabilitetLinjeTidspunktPct.M1/M2Samlet99,3I myldretid99M3/M4Samlet99,5I myldretid99,1Metroen opretholdt i 2022 et højt niveau for driftsstabilitet på 99,4 pct. samlet for alle linjer og 99,1 pct. i myldretiden. Driftsstabiliteten udregnes ved at sammenholde antallet af faktiske afgange i forhold til antallet af planlagte afgange.Den samlede driftsstabilitet på M1/M2 for 2022 var på 99,3 pct., hvilket var på niveau med 2021 (99,5 pct). På M3/M4 var driftsstabiliteten for 2022 på 99,5 pct., hvilket er et løft fra 99,1 pct. i 2021.I myldretiden var driftsstabiliteten for M1/M2 i 2022 99,0 pct., hvilket er det samme niveau som i 2021 (99,2). På M3/M4 er der sket et løft i driftsstabiliteten i myldretiden. Den steg fra 98,4 pct. i 2021 til 99,1 pct. i 2022For at sikre at der fortsat er tilstrækkelig kapacitet i Metroen, er der i løbet af 2022 blevet indsat otte nye tog på M1/M2. Ibrugtagningen af de nye tog i driften skabte en række forstyrrelser, der påvirkede kundernes oplevelse af drifts-stabiliteten. En række tiltag i 2023 vil efter planen øge driftsstabiliteten på de otte nye tog. På M3/M4 blev driftsstabiliteten væsentligt øget i forhold til 2021 og 2022. Dette var et resultat af de foregående års indsats samt den øgede erfaring med M3/M4 siden åbningen.Et klimavenligt transportmiddelMetroen som en del af en grønnere hovedstadMetroen er et klimavenligt transportmiddel sammenlignet med andre transportformer. Det skyldes dels, at den er eldrevet, dels den høje udnyttelsesgrad ved, at mange benytter den hver dag, og dels at den er designet med en minimumslevetid på 100 år. Med sin lange levetid vil Metroen blive brugt af milliarder af rejsende.EnergiforbrugetI 2022 var det samlede energiforbrug 68,5 mio. kWh, hvilket er et fald ift. det foregående år. Der er i 2022 gennemført et energisyn af det samlede metrosystem. Energisynet viser, at der er mulighed for at forbedre energiforbruget i dele af metrosystemet yderligere, hvilket også er afspejlet som et reduktionsmål for energiforbrug i selskabets forretningsstrategi.Metroen kører på el fra det danske elnet. Klimapåvirkningen pr. passagerkm varierer derfor med antallet af passagerer i Metroen og udviklingen i det danske elmix fra år til år. I 2022 har klimapåvirkningen pr. passagerkm været 12g CO2, hvilket selskabet anser som værende tilfredsstillende. I opgørelsen indgår alene strømforbrug til fremdrift af tog, og ikke øvrig strøm til drift af stationer og kontrol- og vedligeholdelsescentre.KlimatilpasningMetroen er oprindeligt designet til at kunne modstå ekstreme stormflods- og skybruds-hændelser, men på grund af klimaforandringer og udviklingen i viden om stormfloder er det fortsat nødvendigt løbende at hæve sikringsniveauet. Metroselskabet monitorerer, hvordan sikrings-niveauet udvikler sig, når klimaprognoserne udvikler sig. I tilfælde af en alvorlig stormflod er Metroen udsat, i dag især fra havet mod syd, men om få årtier også fra havet mod nord.På den baggrund har selskabet i 2022 bidraget med viden og finansiering af en fælles foranalyse, som faciliteres af Transportministeriet, med deltagelse fra andre infrastrukturforvaltere og en række kommuner i hovedstadsområdet. Foranalysen forventes at være afsluttet i 2024 og skal afklare forhold omkring relevante sikringsniveauer for infrastruktur, anlægstekniske løsninger og en bidragsmodel for finansiering af en fælles ydre sikring af København.KlimaindsatsSelskabets indsats for at begrænse klimapåvirkningen fra driften bygger på en livscyklustilgang, hvor der arbejdes for at nedbringe både de direkte kilder til CO2-udledning (betegnes scope 1 og 2) og den indirekte CO2-belastning (scope 3), der er forbundet med at producere og transportere de materialer, der bruges til at anlægge og vedligeholde Metroen.I 2022 har Metroselskabet afsluttet tre pilotprojekter, som har potentiale til at nedbringe klimapåvirkningen fra driften. Projekterne handlede om hhv. energioptimering og nedbringelse af klimapåvirkningen relateret til forbruget af stål i vedligehold af bl.a. skinner. Der er afsat midler til at implementere energioptimeringsprojekterne samt at gennemføre test af nye skinnetyper udvalgte steder på M1/M2.Investeringer i vedligeholdelse og fremtidig kapacitetMetroselskabet har stor fokus på at sikre, at M1/M2, som i dag er de to mest benyttede linjer, kan tage imod de mange flere passagerer, som forventes som følge af befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet. Selvom COVID-19 på den kortere bane har betydet en langsommere vækst i passagertallet end tidligere estimeret, betyder det øgede passagertal på længere sigt, at kapacitetsforøgelser i Metroen er nødvendige. Initiativerne skal minimere antallet af passagerer, der ikke kan komme med det først afgående metrotog i myldretiden. De kapacitetsudvidende investeringer på M1/M2 i 2035 skal samlet set give mindst 35 pct. ekstra kapacitet i forhold til 2017.Nyt styresystemI 2022 besluttede selskabet at indkøbe et nyt førerløst styresystem på M1/M2. Udskiftningen af styresystemet sker som led i Metroselskabets investeringsprogram og skal sørge for en fortsat sikker og stabil drift i fremtiden. Antallet af rejser med M1/M2 vil fortsat stige – både på kort og lang sigt, og et nyt styresystem forventes at kunne sikre en fortsat stabil drift til gavn for de over 100 mio. passagerer, der årligt rejser med Metroen. Udskiftningen forventes at være implementeret omkring 2035.Nyt IT-system styrker Metroens reinvesteringerFor at sikre at fremtidige investeringer på M1/M2 planlægges bedst muligt, har Metroselskabet i 2022 købt et nyt IT-system (Digital Asset Management), der gør det muligt på et databaseret grundlag at lægge planer for, hvordan selskabet laver de mest rentable reinvesteringer i fremtiden. Systemet giver et nyt grundlag for at tage mere komplekse investeringsbeslutninger, hvor både økonomi, kapacitet, kundetilfredshed, bæredygtighed og andre vigtige fokusområder kan bringes i spil. Det nye system implementeres i løbet af 2023.Nye tog og projekter sikrer kapacitetsudvidelsenI januar 2022 blev der indsat otte nye tog i driften på M1/M2, hvilket svarer til ca. 20 pct. flere tog. For at mindske risikoen for driftsforstyrrelser blev de nye tog indsat i driften løbende over en periode på ca. 6 måneder. Fra sommeren 2022 indgik alle nye tog som en integreret del af den daglige drift. De nye tog er indrettet til at sikre en optimal udnyttelse af pladsen i togvognene, bl.a. med ny sædeopstilling.I 2023 igangsættes en levetidsforlængelse og modernisering af de 34 oprindelige tog, så de også i fremtiden kan give vores passagerer en god rejseoplevelse, men også øge kapaciteten i Metroen. Moderniseringen indebærer bl.a., at togene får ny folie, indretningen ændres, kabler og elektronik udskiftes, passagerinformationen forbedres, og at døre og gulve udskiftes. Moderniseringen vil ske løbende over de næste tre år, så driften ikke påvirkes.Idriftsættelsen af de nye tog har også betydet, at kontrol- og vedligeholdelsescenteret for M1/M2 er påbegyndt en udvidelse og et nyt trænings- og kundecenter etableres, så Metroens stewards, kontrolrumspersonale og teknikere løbende kan blive uddannet og sikre Metroens drift.I slutningen af 2022 blev de nye sporskifter i Vanløse overdraget til drift. Anlæg af de nye sporskifter er en af de mest væsentlige forudsætninger for, at infrastrukturen er klar til drift med flere tog, da projektet muliggør, at togene hurtigere kan skifte køreretning. I løbet af 2023 vil der blive gennemført forskellige tests for at sikre, at de kan understøtte en så effektiv drift som muligt med et øget antal tog.Anlæg af mere metroByen vokser, og i takt med befolkningsudviklingen planlægger og bygger Metroselskabet mere metro i både nye og eksisterende byområder. Sydhavn og Valby bliver de første til at få glæde af mere metro i 2024, mens Ydre Nordhavn følger i 2030. I 2022 gennemførte Københavns Kommune derudover en idéfasehøring om den mulige metrolinje M5M4 forlænges til Sydhavn og ValbyI 2024 forventer selskabet at åbne den sydlige forlængelse af metrolinjen M4 med fem nye stationer. Den nye linje bliver koblet på M3 Cityringen og kommer til at forbinde flere bykvarterer i Valby og Sydhavn med City, Østerbro og Nordhavn. M4 Sydhavn vil betyde et stort løft af Københavns kollektive trafik, så byen bliver bundet bedre sammen med nemmere adgang til havnefronten, store boligområder og de mange virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der skyder op på Sluseholmen, Teglholmen, Havneholmen og flere andre steder.Anlægsarbejdet for M4 Sydhavn blev sat i gang i 2019. I 2022 blev der lagt skinner på hele strækningen, og elektriske og mekaniske systemer blev installeret i de færdigbyggede tunneler. Samtidig blev der støbt adgangstrapper samt installeret perroner, rulletrapper og andet på størstedelen af stationerne. Stationsrummene blev også mere genkendelige i løbet af året, i takt med at vægpaneler, belysning, glasvægge til at adskille perron og spor m.m. blev installeret. Arbejdet fortsætter i 2023, inden testkørslerne forventes påbegyndt i slutningen af året. Den nye metrostrækning bliver 4,5 km lang og forventes at blive brugt af ca. ni mio. passagerer om året i 2030.Hidtil har anlægsarbejdet på M4 Sydhavn nået de fastsatte milepæle som planlagt. Anlæg af en metro er dog afhængig af specialiseret arbejdskraft og samarbejde med entreprenører og leverandører fra det meste af verden, og i øjeblikket er branchen presset på grund af både Corona-situationen i Asien og konflikten i Ukraine. Derfor har man på bygge- og anlægsprojekter i Danmark og resten af Europa været ramt af store udfordringer med globale leverancekæder, hvilket også gælder M4. For at imødegå udfordringerne arbejder Metroselskabet tæt sammen med sine entreprenører for at tilpasse projektplanerne, så forsinkelser undgås.Kunsten på SydhavnNår de fem nye metrostationer åbner på M4 Sydhavn i 2024, bliver det første gang, at kunst bliver integreret allerede i anlægsfasen af en metrolinje. Stationerne indrettes af fire forskellige kunstnere samt en kunstnergruppe, og tanken er at skabe en ’kunstlinje’, som på én gang forener sig med og supplerer Metroens velkendte design. Kunstnerne er udvalgt at Statens Kunstfond og støttet af Statens Kunstfond, Villum Fonden og Det Obelske Familiefond.I efteråret 2022 blev kunsten bl.a. synlig på Ny Ellebjerg, da det kæmpestore astronomiske ur Stella Nova og vægpanelerne i særlige blå nuancer blev installeret for at lede passagerernes tanker ud i himmelrummet. Kunstneren bag værket er Henrik Plenge Jakobsen.M4 forlænges til Ydre NordhavnNordhavnsområdet er i fortsat udvikling, og i takt med at bydelen vokser, stiger behovet for metro til den ydre del af området. Københavns Borgerrepræsentation besluttede i slutningen af 2021 at sætte en udredning i gang af to mulige forlængelser af den eksisterende M4 til Ydre Nordhavn. Udredningen udarbejdes af Metroselskabet i samarbejde med Københavns Kommune og By & Havn. De øvrige ejere indgår i udredningsarbejdet som observatører. I denne udredning skal Metroen etableres som en forlængelse af højbanen ved Orientkaj Station, og udredningen bringer flere stationsmuligheder i spil. På kortet ses de to mulige linjeføringer – rød og blå linje – med tilhørende stationer.Udredningen har særligt fokus på metro-anlæggets klimaaftryk i forhold til klimaoptimeret design og anvendelse af alternative materialer. Et andet opmærksomhedspunkt er hensynet til grænseflader i Nordhavn, hvor der er høj byggeaktivitet med andre store anlægs-projekter, bl.a. planerne om Østlig Ringvej. Udredningen forventes afsluttet i sommeren 2023, hvorefter der skal tages politisk stilling til projektet. Det næste skridt bliver en undersøgelse af miljøkonsekvenserne (VVM-undersøgelse) af den besluttede linjeføring, der igen forelægges til politisk godkendelse, hvorefter metrolinjen kan anlægges. Det er i udredningen forudsat, at forlængelsen åbner i 2030 og skal betjene de ca. 35.000 beboere og 28.000 arbejdspladser, der i undersøgelsen er forudsat for Nordhavn ved fuld udbygning i 2062.Idéfasefasehøring gennemført på M5Frem mod 2050 forventes der ca. 130.000 flere københavnere, og samtidig har Københavns Kommune sat sig et ambitiøst mål om at nedbringe CO2-udslippet og antallet af biler i byen.Mere kollektiv transport spiller en stor rolle for at nå klimamålene, og et politisk flertal i Folketinget og i Københavns Borgerrepræsentation har derfor ønsket at igangsætte arbejdet med en kommende metrolinje M5. Ønsket er en metrolinje, der kan understøtte byudviklingen i de nye områder på Refshaleøen, Lynetteholm og Kløverparken samt betjene en række eksisterende byområder, der endnu ikke har en højklasset trafikløsning.Det er samtidig et ønske, at den nye metrolinje kan afhjælpe de trængselsproblemer, der allerede i dag præger trafikken mellem Amager og det øvrige København. Samtidig med at der kommer flere biler på vejene, kommer der også flere passagerer i Metroen, og hvis der ikke anlægges en ny metrolinje under havnen, vil der blive pladsmangel i det eksisterende metronet. I efteråret 2022 gennemførte Københavns Kommune og Metroselskabet i fællesskab en idéfasehøring for to alternative forslag til den kommende linje, kaldet M5 Orange og M5 Lilla. I forbindelse med høringen blev der holdt to velbesøgte borgermøder, hvor interesserede kunne få mere kendskab til de potentielle linjeføringer samt bidrage med forslag og input. De indkomne forslag samles nu i en hvidbog, hvorefter politikerne skal tage stilling til, om der skal anlægges en ny metrolinje, og hvilken linjeføring der i så fald skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for. Når der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, vil denne blive sendt i offentlig høring.København Syd – et nyt trafikknudepunkt i 2024Når den sydlige forlængelse af metrolinjen M4 åbner i 2024, har Ny Ellebjerg Station skiftet navn til København Syd. Den bliver en af Danmarks største stationer og hovedstadens nye trafikknudepunkt med metro, tre S-togslinjer, regional- og fjerntog samt mulighed for internationale tog fra Tyskland og Sverige.Stationen bliver et nyt trafikalt samlingspunkt i København, og Metroselskabet udvikler det trafikale knudepunkt med en metrostation og et nyt underjordisk omstigningsområde for passagerer, som skal skifte mellem de forskellige transportformer. Samtidig skabes der gode adgangsforhold fra alle dele af stationens opland, så den underjordiske station også kommer til at binde Valby bedre sammen på tværs af togsporene. Omstigningsområdet åbner for passagerer i 2024, mens transfertunnelen til Øresundsperronerne og -sporene (og dermed togdrift til lufthavnen) forventes at åbne i 2025.Byudvikling ved den kommende station København SydKøbenhavns og Frederiksberg kommuner samt staten indgik i 2016 en aftale om at etablere metrostationen på Ny Ellebjerg (den kommende København Syd) som en underjordisk metrostation frem for i terræn. På den måde kan Metroen en dag videreføres mod Frederiksberg og/eller Hvidovre. Som en del af aftalen om finansiering af en nedgravet metro fik Metroselskabet til opgave at undersøge muligheden for byudvikling ved og over den kommende station samt at udarbejde en helhedsplan for udviklingen.Selskabet afsluttede i 2022 de tekniske undersøgelser for at afdække muligheder og udfordringer ved at bygge på arealet og over jernbanesporene, og sidst på året blev en helhedsplankonkurrence sat i gang.Forud for konkurrencen gennemførte selskabet en proces, hvor interesserede borgere blev inddraget og bl.a. kunne komme med input på et offentligt dialogmøde, holdt af Københavns Kommune. Konkurrencen forventes afsluttet med en offentliggørelse af vinderforslaget i sensommeren 2023Klimahensyn i anlæg og projektudviklingI 2022 kunne selskabet konstatere, at de forventede mål inden for Innovationsprogrammets klimaaktiviteter var blevet gennemført med få undtagelser. Innovationsprogrammet blev påbegyndt i 2021, og formålet var at skabe forudsætninger for, at klimaaftrykket på drift og reinvesteringer samt projektering og anlæg af fremtidige metrolinjer bliver reduceret så meget som muligt. I dialog med markedet og med inspiration udefra indsamler Metroselskabet idéer til design, metoder og materialer, som ikke tidligere er anvendt på Metroen i København. Ved udgangen af året var 23 tekniske forstudier gennemført eller igangsat under innovationsprogrammet, og alle indgår i den videre projektering af nye metrolinjer.En af de aktiviteter, som udsprang af programmet, var en idékonkurrence, hvor fire arkitektfirmaer gav hvert deres bud på et mere bæredygtigt arkitektonisk udtryk i fremtidens underjordiske stationer. Opgaven var at gentænke en metrostation med klimavenlighed i anlægs- og driftsfasen samt passageroplevelsen som omdrejningspunkt. Forslagene blev udstillet på Københavns Rådhus, og vil danne inspiration for udviklingen af kommende metrolinjer.Innovationsprogrammet kører videre i 2023 med fokus på at prioritere og implementere dets tiltag yderligere i forlængelsen af M4 Nordhavn og i næste fase af M5.Kontraktkrav og CO2-regnskaber i nye projekterI 2022 udbød Metroselskabet 3 anlægsprojekter, hvor selskabet forsøgsvis har stillet krav om reduceret klimapåvirkning. I kontrakterne stiller vi krav om, atKlimaaftryk for beton og stål dokumenteres med miljøvaredeklarationer og skal leve op til grænseværdier for indlejret CO2.Maskiner under 2,5 ton skal være eldrevne. Til større maskiner benyttes bæredygtighedscertificeret biodiesel (HVO100).Entreprenøren skal dokumentere sit forbrug af vand, el, drivmidler, materialer og produktion af affald.Om MetroselskabetMedarbejderne er grundstenen i alt, hvad Metroselskabet foretager sig. Dygtige medarbejdere er forudsætningen for idéudvikling, design, anlæg og drift af Metroens projekter. Derfor har medarbejdernes trivsel og udviklingsmuligheder høj prioritet for selskabetMetroselskabet er en vidensbaseret virksomhed, der løser komplekse opgaver inden for planlægning, etablering og drift af bæredygtig transport. For at kunne løfte disse opgaver er der brug for medarbejdere med en række forskellige kvalifikationer.Kompetencemæssigt spænder medarbejderne bredt, de har en række forskellige uddannelses-mæssige baggrunde, og mange medarbejdere er specialister med meget erfaring. Cirka halvdelen af medarbejderne har en baggrund som ingeniør, konstruktør eller anden lignende teknisk uddannelse, og herudover er der en bred vifte af medarbejdere med andre akademiske eller administrative baggrunde.Internationalt arbejdsmiljøVed udgangen af 2022 havde Metroselskabet 300 medarbejdere, fordelt på cirka 20 nationaliteter. Derudover var der cirka 30 deltidsansatte studentermedhjælpere. Den varierede sammen-sætning giver et internationalt og multikulturelt arbejdsmiljø, som styrker opgaveløsningen, den interne trivsel og samarbejdet med entreprenører, operatører, myndigheder og andre interessenter.Medarbejderantallet var i 2022 stort set på niveau med 2021 og 2020, men sammensætningen varierede lidt. Der er således de seneste år relativt flere medarbejdere, som arbejder inden for driftsområdet, i takt med at dette udgør en større del af forretningen.Derudover var der en stigning i antallet af specialister inden for områder som digitalisering, IT, miljø- og klimaområdet samt et øget udlån af medarbejdere til Hovedstadens Letbane.Synergier med Hovedstadens LetbaneMetroselskabet er leverandør af ressourcer til etablering af Hovedstadens Letbane, der i 2025 kommer til at køre mellem Lyngby og Ishøj. På den 28 kilometer lange rute kommer letbanen til at stoppe 29 steder og blandt andet forbinde seks S-togsstationer, to hospitaler og en lang række virksomheder og uddannelsesinstitutioner.Hovedstadens Letbane er et selvstændigt selskab, men cirka 30 pct. af Metroselskabets medarbejdere arbejder enten del- eller heltids for Letbanen. Medarbejderne repræsenterer et bredt uddrag af Metroselskabets kompetencer fra design, projektering, anlæg og drift til bæredygtighed, digitalisering, sikkerhed, arbejdsmiljø, kommunikation og borgerinddragelse. Ved at Metroselskabet og Hovedstadens Letbane deler kompetencer og erfaringer, opnår begge parter synergi og et stærkere fagligt miljø.PersonaleomsætningPersonaleomsætningen var i 2022 på 16 pct. sammenlignet med en personaleomsætning i 2021 på 17 pct. Niveauet er således lidt lavere end sidste års personaleomsætning og på niveau med tallet for 2020.Taget i betragtning af at der er historisk høj beskæftigelse og generelt stor mobilitet på det danske arbejdsmarked, samt det faktum at mange medarbejdere uopfordret bliver kontaktet vedrørende job uden for selskabet, må det betegnes som meget tilfredsstillende, at selskabet i så høj grad har været i stand til at fastholde mange medarbejdere.SygefraværDet gennemsnitlige antal registrerede sygedage (ekskl. langtidssyge, dvs. sygdom over 21 dage) pr. medarbejder var i 2022 på 4,9 dage. Dette er en del højere end sygefraværet i 2021, som var på 2,8 dage, og 2020, som var på tilsvarende lave niveau.Det væsentligt lavere sygefravær i 2020 og 2021 kan givet forklares med nedlukning grundet COVID-19 i netop de to år. Mange medarbejdere arbejdede hjemme en stor del af 2020 og 2021, og dage, som ellers ville være blevet registreret som sygedage, er i stedet blevet til hjemmearbejdsdage.At sygefraværet stiger en del i 2022, kan omvendt forklares med, at der i denne periode ikke har været COVID-19-nedlukning og hjemsendelse, men til gengæld var der relativt mange medarbejdere, som især i første kvartal 2022 var syge med COVID-19.Der har i 2022 været seks medarbejdere, som har været langtidssyge, heraf tre med stressrelateret sygdom og tre med fysisk sygdom. Derudover har der været fire medarbejdere, som har været deltidssyge med stressrelateret sygdom.

ØkonomiMetroselskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Selskabets vigtigste økonomiske forpligtelse er at tilvejebringe et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag til under iagttagelse af langtidsbudgettet løbende at kunne afvikle på selskabets gældsforpligtelser. Samtidig arbejder Metroselskabet til stadighed på at forbedre effektiviteten og herunder nedbringe omkostningerneResultatÅrets resultat før af- og nedskrivninger udgjorde 41 mio. kr. i 2022, hvilket er 220 mio. kr. bedre end forventet i budget 2022. Det skyldes primært højere passagerindtægter som følge af flere passagerer end forventet, idet Metroen i 2022 havde 108 mio. passagerer i forhold til forventet 91 mio. Selskabets gennemsnitlige indtægt pr. passager på 11,00 kr. var i overensstemmelse med forventningen.Resultatet i 2022 er påvirket af, at det er første år efter COVID-19, hvor selskabet ikke er blevet kompenseret for pandemiens konsekvenser for passagerindtægterne. Til trods for at selskabets overskud således er faldet i forhold til tidligere år, har selskabet med overskuddet på 41 mio. kr. og en overskudsgrad på 2 pct. overgået budgettet med 220 mio. kr. Selskabets udvikling har været bedre end forventet, og resultatet for 2022 vurderes på den baggrund at være tilfredsstillende.Selskabets samlede indtægter i 2022 udgjorde 1.670 mio. kr., heraf 1.245 mio. kr. fra salg af billetter (takstfællesskabet) og 230 mio. kr. fra udlejning af Metroen til driftsoperatørerne. Derudover udgjorde værdi af eget arbejde 127 mio. kr. og andre driftsindtægter 67 mio. kr. Selskabets omkostninger udgjorde 1.628 mio. kr. i 2022, heraf 1.336 mio. kr. vedrørende omkostninger til betaling af operatørerne for drift og vedligeholdelse af Metroen, kontraktstyring mv. Derudover består selskabets omkostninger af personaleomkostninger på 247 mio. kr. og andre eksterne omkostninger på 46 mio. kr.Af- og nedskrivninger udgjorde i alt 3.197 mio. kr. i 2022, hvoraf afskrivninger vedrørende Metroen i drift udgjorde 400 mio. kr., og nedskrivninger vedrørende anlæg af Metro udgjorde 2.797 mio. kr. Nedskrivningen på 2.797 mio. kr. skyldes rente- og inflationsudviklingen i 2022. Af- og nedskrivningen er alene en regnskabsmæssig registrering, som ikke har nogen likviditetsmæssig virkning.Årets resultat før finansielle poster udgjorde herefter et underskud på 3.156 mio. kr. Finansielle poster omfatter renteindtægter på 510 mio. kr. og renteudgifter på 1.178 mio. kr. Resultatet før markedsværdiregulering udgjorde herefter et underskud på 3.824 mio. kr. Markedsværdireguleringen, der primært kan henføres til selskabets finansielle aftaler om renteafdækning, udgjorde en indtægt på 7.682 mio. kr. og skyldes primært den højere rente i 2022 end i 2021. Afdækningen er foretaget med henblik på at øge budgetsikkerheden i selskabets langsigtede økonomi. Reguleringen er alene en regnskabsmæssig registrering, som ikke har nogen likviditetsmæssig virkning set i lyset af, at aftalerne efter hensigten fastholdes til deres udløb. Årets resultat udgjorde et samlet regnskabsmæssigt overskud på 3.858 mio. kr.Årets regnskabsmæssige resultat blev tillagt egenkapitalen, der blev positiv og udgjorde 1.413 mio. kr. Selskabets korrigerede egenkapital, det vil sige eksklusive markedsværdireguleringer, udgjorde 1.366 mio. kr. ultimo 2022.Værdien af MetroenDen regnskabsmæssige værdi af den samlede Metro gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikationer på værdiforringelse. Genindvindings-værdien beregnes samlet for den idriftsatte Metro og M4 Sydhavn, da disse vil udgøre en samlet pengestrømsfrembringende enhed. De fremtidige pengestrømme, der indgår i kapitalværdien, er baseret på selskabets gældende langtidsbudget og dets indarbejdede forventninger, jf. bilag til ledelsesberetningen, samt forventningerne til renteniveauet. Ved opgørelsen af kapitalværdien tilbagediskonteres skønnede fremtidige pengestrømme til nutidsværdi. Ultimo 2022 var kapitalværdien lavere end den bogførte værdi, hvorfor aktivets værdi er blevet nedskrevet primært som følge af ændringen i rente- og inflationsniveauet i 2022.Gældens markedsværdiDet nuværende renteniveau afspejles desuden i opgørelsen af markedsværdien af selskabets gæld og indgåede afledte finansielle instrumenter til sikring af renterisikoen på selskabets nuværende og fremtidige gæld. Her har selskabet blandt andet aftaler om renteafdækning af en stor del af selskabets gæld ved aftaler om enten en fast rente eller en inflationsafhængig rente. Løbetiden er fastlagt med udgangspunkt i selskabets forventninger til gældsafvikling. På samme måde som ved værdiansættelsen af Metroen falder den regnskabsmæssige markedsværdi af gælden, når renteniveauet stiger.Stabilisering af udsving i egenkapitalenUdsvingene i værdiansættelsen af henholdsvis Metroen og selskabets gæld kan ikke forventes at udligne hinanden, bl.a. som følge af, at der bruges forskellige renter (f.eks. lang-/kortsigtet rente og fast-/inflationsafhængig-/variabel rente) på posterne. Ikke desto mindre vil anvendelsen af aktuelle renteniveauer ved værdiansættelserne af såvel Metroen som gælden samlet virke stabiliserende for udsving i selskabets egenkapital.Metroselskabet er et interessentskab, hvor ejerne hæfter 100 pct. for selskabet. En eventuel negativ egenkapital i selskabet medfører ikke behov for yderligere indskud fra ejerne, da Metroselskabet fortsat kan servicere sin gæld som planlagt.Investering i MetroenI 2022 blev der samlet set afholdt investeringer til Metroen og nye anlæg på 1.430 mio. kr. 1.288 mio. kr. vedrørte anlægget af M4 Sydhavn, 71 mio. kr. vedrørte kapacitetsudvidelser og vedligehold på M1/M2, og 72 mio. kr. vedrørte investeringer i M3/M4 og øvrige investeringer i Metroen.Det samlede anlægsbudget for M4 Sydhavn på 10,2 mia. kr. inkl. korrektionsreserve (2023-priser) er baseret på indgåede anlægskontrakter på transportsystemet og anlægsarbejdet. Det er forudsat, at M4 Sydhavn åbner i 2024. Pr. 31. december 2022 var der afholdt omkostninger og investeringer på 6,5 mia. kr. på projektet.Kapitalforhold og langtidsøkonomiI forbindelse med selskabets budgetlægning for 2023 er der udarbejdet et opdateret langtidsbudget, som viser forventningerne til den økonomiske udvikling i selskabet. Det opdaterede langtidsbudget viser, at selskabets nettogæld forventes at nå sit maksimum i 2025, hvor den ventes at udgøre ca. 34,2 mia. kr. (i løbende priser og inkl. renter). Herefter vil overskuddet fra driften af Metroen indebære, at der vil blive afdraget på gælden. Gælden forventes at være tilbagebetalt i 2066. Tilbagebetalingstiden er dermed forlænget med fire år i forhold til det tidligere langtidsbudget som følge af rente- og inflationsforventningerne. I langtidsbudgettet er anvendt Finansministeriets forventninger. Heri er forventningerne til renten i perioden frem til 2048 steget i forhold til tidligere, mens inflationsforventningerne er faldet i forhold til tidligere forventet, hvilket samlet har den nævnte negative indflydelse på selskabets langtidsbudget og tilbagebetalingstiden. Der må løbende forventes udsving i budgettet og tilbagebetalingstiden som følge af ændringer i Finansministeriets rente- og inflationsforventninger, og den aktuelle forlængelse giver ikke anledning til yderligere overvejelser i forhold til selskabets samlede økonomi på nuværende tidspunkt.Langtidsbudgettet er baseret på en række forudsætninger vedrørende renteudvikling, passagertal, indtægter pr. passager mv. og er derfor forbundet med den usikkerhed, der altid gælder vurderinger af fremtidige forhold. Hvert år fastsættes en finansstrategi, der skal sikre en hensigtsmæssig finansforvaltning, som minimerer de langsigtede finansomkostninger under hensyntagen til finansielle risici. Finansforvaltningen inden for den fastsatte strategi varetages af Sund og Bælt Partner som forudsat og beskrevet i stiftelsesgrundlaget for Metroselskabet.Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune hæfter som interessenter direkte, ubetinget og solidarisk for alle Metroselskabets forpligtelser, herunder for de lån, som Metroselskabet har optaget. På grund af statens solidariske hæftelse er Metroselskabet indirekte kreditvurderet som staten, hvilket vil sige AAA/Aaa. Det betyder, at der generelt kan opnås vilkår på kapitalmarkedet, der svarer til statens vilkår. Herudover har Metroselskabet mulighed for at optage såkaldte genudlån i Danmarks Nationalbank. Med genudlån forstås et direkte lån fra Danmarks Nationalbank på vegne af staten til Metroselskabet, baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår, som obligationen sælges til på markedet.Mål- og nøgletalTransportministeriet har udarbejdet et strategisk ejerskabsdokument, der blandt andet indeholder ønsker om en række mål- og nøgletal. Afskaffelsen af den såkaldte dobbeltfaktormodel pr. 1. januar 2021 indebar et fald i Metroselskabets takstindtægter og dermed dets resultat, alt andet lige. Transportministeriet opdaterede i maj 2022 ejerskabsdokumentet, hvor der bl.a. er indsat et nyt måltal, ”Driftsomkostninger pr. passager”.Ændringen i nøgletallene overskudsgrad, driftsoverskud pr. passager og driftsomkostninger pr. passager skyldes primært, at resultatet i 2022 er påvirket af, at det er første år efter COVID-19, hvor selskabet ikke er blevet kompenseret for pandemiens konsekvenser.Overskudsgraden udgjorde 2 pct. for 2022 mod 22 pct. i 2021. Overskudsgraden forventes på længere sigt (10 år) at ligge på mellem 20 pct. og 25 pct.Driftsoverskud pr. passager udgjorde 0,40 kr. for 2022 mod 2,80 kr. i 2021. Driftsoverskud pr. passager forventes på længere sigt (10 år) at være 4 kr.Driftsomkostninger pr. passager udgjorde 10,3 kr. for 2022 mod 7,8 kr. i 2021. Driftsomkostninger pr. passager forventes på længere sigt (10 år) at være 8 kr.Rentedækningsgraden udgjorde 0,1 for 2022 i forhold til 1,0 i 2021, hvilket betyder, at selskabets finansielle omkostninger i disse år er væsentligt større end selskabets driftsoverskud. Rentedækningsgraden forventes på lang sigt at være på 1,5. I anlægsfasen og en indledende årrække af driften vil rentedækningsgraden dog være mindre, da de finansielle omkostninger som følge af lånoptagelse vil være større end driftsoverskuddet fra Metroen i drift.Voldgiftssager mv.Metroselskabets anlægsentreprenør på M3 Cityringen, CMT, fremsendte i januar 2020 sin slutregning. Den indeholdt krav på i alt ca. 6 mia. kr. Heraf vedrørte ca. 3,1 mia. kr. krav, hvor der er et betalingsmaksimum på ca. 1,8 mia. kr. De resterende ca. 2,9 mia. kr. omfatter krav med et betalingsmaksimum på ca. 56 mio. kr. Kravene er indbragt for Voldgiftsretten.I overensstemmelse med kontrakten gennemførte CMT og Metroselskabet herefter en forhandling om CMT’s krav.I den endnu verserende voldgiftssag afgav Metroselskabet i oktober 2020 sit første svarskrift med påstand om frifindelse. Selskabet indstillede heri, at Voldgiftsretten afviste CMT’s krav. I april 2021 indleverede CMT et nyt klageskrift til Voldgiftsretten vedrørende de krav, som CMT løbende har rejst efter indgåelse af aftale i marts 2017 og i forbindelse med deres fremsendte slutregning. Metroselskabets svarskrift hertil blev sendt til Voldgiftsretten i juni 2022. Det er fortsat Metroselskabet og dets advokaters vurdering, at CMT’s krav i voldgiftssagen i al væsentlighed må afvises og derfor – med forbehold for sædvanlig procesrisiko – ikke giver grundlag for ekstrabetaling til CMT.Forretningsgange i forbindelse med regnskabsaflæggelse og anvendelse af ITMetroselskabets bestyrelse har fastlagt de overordnede procedurer og kontroller på de væsentligste områder i relation til regnskabsaflæggelsen. Den gældende regnskabsinstruks beskriver den regnskabsmæssige organisering og tilrettelæggelse af regnskabsopgaverne, herunder ansvars- og kompetencefordelingen. Her fremgår også de regelsæt, der skal overholdes af medarbejderne, når de udfører regnskabsopgaver.Rapporteringen omfatter kvartalsvis økonomirapportering til bestyrelsen og ejerne med ajourføring af forventningerne for året. Ud over resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, egenkapitalopgørelse og noter omfatter rapporteringen en beskrivelse af den aktuelle status på selskabets anlægs- og projektbudgetter samt finansielle forhold.En finansieringsinstruks beskriver rammerne for håndteringen af finansielle transaktioner bl.a. med henblik på at sikre den ønskede risikoprofil.Informationssikkerhedspolitikken beskriver den samlede IT-anvendelse, herunder sikkerhed, backup mv.Forventninger til 2023Selskabet har for 2023 budgetteret med et ambitiøst mål om 130 mio. passagerer, hvilket er en stigning på ca. 22 mio. i forhold til 2022, hvor antallet var ca. 108 mio.Selskabets takstindtægter er budgetteret til 1.533 mio. kr. og resultat før af- og nedskrivninger til et overskud på ca. 80 mio. kr.EjerforholdMetroselskabet er stiftet pr. 1. januar 2007 med hjemmel i lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S.Metroselskabet drives på et forretningsmæssigt grundlag og skal bl.a. stå for drift og vedligehold af og sikre reinvesteringer i den samlede metro. Herudover skal selskabet varetage projektering, udbygning og anlæg af metro i København og på Frederiksberg. Metroselskabet stiller desuden de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Hovedstadens Letbane I/S' virksomhed.Metroselskabet kan drive anden virksomhed, der har en naturlig forretningsmæssig sammenhæng med metroaktiviteterne. Det betyder ift. udviklingsområdet omkring Ny Ellebjerg Station, at selskabet – som fastlagt i kapitel 3 c i lov om en Cityring – bl.a. kan udnytte byggeretten over banearealet og udvikle området med de nødvendige ejendomsretlige dispositioner.Metroselskabet er et interessentskab og ejes af staten ved transportministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Bestyrelsen er selskabets øverste ledelse og har ansvaret for, at Metroselskabet opfylder de formål, lovgivningen har opstillet. Bestyrelsen ansætter direktionen, som er daglig ansvarlig for selskabets virksomhed, og som ansætter de fornødne medarbejdere samt rapporterer til bestyrelsen.Bestyrelsen består af ni medlemmer, der udpeges for en periode på fire år. Staten og Københavns Kommune udpeger hver tre medlemmer, mens Frederiksberg Kommune udpeger ét medlem samt en suppleant. Ud over de af ejerne udpegede medlemmer vælger selskabets medarbejdere to medlemmer til bestyrelsen.I 2022 blev der afholdt ni møder i bestyrelsen og tre møder i revisionskomitéen, tre møder og et seminar i risikokomitéen samt et møde i vederlagskomitéen.Metroselskabets bestyrelse 2022Jørn Neergaard Larsenf. 1949Tiltrådt 12. januar 2017Valgperiode udløber senest 30. april 2025Formand for bestyrelsenFormand for risikokomitéenFormand for vederlagskomitéenUdpeget af staten v/transportministerenVederlag for 2022: 511.000 kr.Jonas Bjørn Jensenf. 1986Tiltrådt 6. maj 2022 VValgperiode udløber 31. december 2025NæstformandMedlem af risikokomitéenMedlem af vederlagskomitéenMedlem af Københavns BorgerrepræsentationUdpeget af Københavns Kommune Vederlag for 2022: 239.500 kr.Tillidshverv• Medlem af Økonomiudvalget• Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget• Medlem af bestyrelse og repræsentantskab i Tryghedsgruppen smbaMichael Vindfeldtf. 1981Tiltrådt 1. januar 2022Valgperiode udløber 31. december 2025NæstformandMedlem af risikokomitéenMedlem af revisionskomitéenMedlem af vederlagskomitéenBorgmester i Frederiksberg KommuneUdpeget af Frederiksberg KommuneVederlag for 2022: 366.000 kr.Tillidshverv- Næstformand i Hovedstadens Beredskab- Lokalrådet for Frederiksberg- Kredsrådet for Københavns Politi- KL’s repræsentantskab- KL’s Klima og Miljøudvalg- Arbejdernes Landsbank, det rådgivende repræsentantskab- KKR (KL’s Kommunekontaktråd for Region H- KKU (KL’s Kommunekontaktudvalg for Region H- Formand for Historisk Topografisk SelskabBirgitte Brinch Madsenf. 1963Tiltrådt 1. april 2014Valgperiode udløber senest 30. april 2026BestyrelsesmedlemFormand for revisionskomitéenMedlem af vederlagskomitéenDirektørUdpeget af staten v/transportministerenVederlag for 2022: 242.000 kr.Tillidshverv– Bestyrelsesformand i Oreco A/S– Bestyrelsesformand i RUM A/S– Bestyrelsesformand i DELPRO A/S– Bestyrelsesnæstformand i DEIF A/S– Bestyrelsesmedlem i Holte Fjernvarme a.m.b.a.– Bestyrelsesmedlem i Investeringsforeningen Danske Invest og tilhørende fonde– Bestyrelsesmedlem i John Wood plc.– Bestyrelsesmedlem i Arkil Holding– Bestyrelsesmedlem i Hovedstadens Letbane– Bestyrelsesmedlem i Milton Huse A/SHarald Børstingf. 1952Tiltrådt 1. april 2014Valgperiode udløber senest 30. april 2026BestyrelsesmedlemUdpeget af staten v/transportministerenVederlag for 2022: 138.000 kr.Tillidshverv- Bestyrelsesmedlem i Refshaleøens Holding- Bestyrelsesmedlem i Refshaleøens EjendomsselskabHelle Bonnesenf. 1963Tiltrådt 1. januar 2022Valgperiode udløber 31. december 2025BestyrelsesmedlemMedlem af revisionskomiteenUdpeget af Københavns KommuneMedlem af Københavns BorgerrepræsentationVederlag for 2022: 173.000 kr.Tillidshverv- Medlem af Teknik- og Miljøudvalget- Medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget- Medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden frem til 15. november 2022 - Medlem af Folketinget fra 1. november 2022Troels Christian Jakobsenf. 1969Tiltrådt 6. maj 2021Valgperiode udløber 31. december 2025BestyrelsesmedlemUdpeget af Københavns KommuneMedlem af Københavns BorgerrepræsentationVederlag for 2022: 138.000 kr.Tillidshverv- Medlem af Teknik- og Miljøudvalget- Medlem af bestyrelsen for ARCKirsten Eljena Thomsenf. 1970Tiltrådt 12. februar 2021Valgperiode udløber 31. december 2025BestyrelsesmedlemValgt af medarbejderne i MetroselskabetSenior Procurement & Contracts ManagerVederlag for 2022: 138.000 kr.Anette Almf. 1982Tiltrådt 1. januar 2022Valgperiode udløber 31. december 2025BestyrelsesmedlemValgt af medarbejderne i MetroselskabetSekretærVederlag for 2022: 138.000 kr.Lone Loklindtf. 1960Udpeget af Frederiksberg KommuneSuppleantFratrådte bestyrelsesmedlemmer i 2022Lars Weissf. 1971Tiltrådt 1. januar 2022NæstformandMedlem af risikokomitéenMedlem af vederlagskomitéenFratrådt 22. april 2022Udpeget af Københavns KommuneMedlem af Københavns BorgerrepræsentationVederlag for 2022: 114.000 kr.Tillidshverv- Medlem af Økonomiudvalget- Medlem af Beskæftigelses- og IntegrationsudvalgetBestyrelsens evalueringsprocedureMetroselskabets bestyrelse evaluerer én gang årligt bestyrelsens arbejde. Evalueringen afholdes uden deltagelse af direktionen eller øvrige medlemmer af Metroselskabets direktørgruppe. Forud for evalueringen fremsendes et evalueringsskema, der danner baggrund for evalueringsdrøftelserne.Bestyrelsen er tilfreds med den strategiske ledelse og den information, den får i forhold til selskabets styring.Det er bestyrelsens vurdering, at sammensætningen er velafbalanceret, og bestyrelsens forskellige kompetencer er en styrke for bestyrelsesarbejdet. Det er bestyrelsens vurdering, at samarbejdet er godt både i bestyrelsen såvel som i forhold til direktionen og selskabet.Deltagelse i bestyrelses- og komitemøder 2022BestyrelsesmøderRevisionskomiteRisikokomiteVederlagskomite9 møder3 møder3 møder1 mødeJørn Neergaard Larsen9/93/31/1Lars Weiss *)3/31/1Jonas Bjørn Jensen **)6/61/21/1Michael Vindfeldt9/92/32/31/1Birgitte Brinch Madsen9/93/31/1Harald Børsting9/9Helle Bonnesen9/93/3Troels Christian Jakobsen6/9Kirsten Eljena Thomsen9/9Anette Alm9/9Metroselskabets direktionSelskabets direktionCarsten Riisf. 1976Administrerende direktørTiltrådt den 1. august 2022Selskabets direktion supporteres af yderligere fire direktørerErik Skottingf. 1957DirektørRebekka Nymarkf. 1970DirektørKonstitueret administrerende direktør fra 1. maj 2022 til 31. juli 2022Louise Høstf. 1977DirektørHanne Tærsbøl Schmidtf. 1976DirektørDirektion fratrådt i 2022Henrik Plougmann Olsenf. 1968Administrerende direktørFratrådt den 30. april 2022TillidshvervBestyrelsesmedlem i Rejsekort A/SBestyrelsesmedlem i DGI-byenMedlem af Repræsentantskabet, Københavns Universitet