Hovedstadens Letbane I/S

LedelsesberetningForordI 2022 blev det tydeligere, at der fra Ishøjtil Lundtofte nord for Lyngby bygges enbæredygtig og attraktiv letbane, som fraåbningen vil udgøre en ny grøn kollektivtransportform i hovedstadsområdet. Entransportform, som vil være medvir-kende til at skabe mindre trængsel påvejene og sikre byudvikling langs den 28kilometer lange strækning.I 2022 gik det transportrelaterede ar-bejde for alvor i gang på letbaneprojek-tet. Skinner blev lagt og svejset sammen,skærver blev lagt og stampet på plads,og de kommende letbanestationer be-gyndte at hæve sig over terræn. Disse ar-bejder fortsætter for fuld kraft i 2023,hvor byggeriet går fra ét langt vejarbejdetil et næsten færdigt transportsystemmed test- og prøvekørsel af det førsteletbanetog på en udvalgt prøvestræk-ning og opsætning af master til denstrøm, som i fremtiden skal drive letba-nen.2022 bød også på udfordringer på pro-jektet. I december 2022 afdækkede sel-skabet, at projektets øgede risikobilledehar sat letbanens økonomi under pres,og at selskabet vurderer, at det ikke læn-gere er sandsynligt, at byggeriet kan fær-diggøres med det nuværende anlægs-budget.Anlægget af Hovedstadens Letbane ud-føres i en tid med generelle udfordringeri de globale forsynings- og leverancekæ-der som følge af bl.a. COVID-19 og krigeni Ukraine. Dette ses i form af mangel påkvalificeret arbejdskraft samt stigendepriser på råvarer, komponenter og jord-deponering. Disse store globale udfor-dringer har eskaleret projektets med-fødte kompleksitet.Projektet er nu så fremskredent, at stør-stedelen af det forberedende anlægsar-bejde er gennemført, og de transportre-laterede arbejder, for eksempel skinne-lægning, er begyndt.Dette har betydet, at den indbyggedekompleksitet, som projektet er fødtmed, og som har været kendt siden før-ste spadestik, er blevet meget tydelig, oghvordan de forsinkelser, der er er op-stået under anlægsarbejdet, påvirker detransportrelaterede arbejder.Trods denne ændring i risikoen og en er-kendelse af, at projektets økonomi erpresset, har der været stor aktivitet oggod fremdrift langs hele letbanestræk-ningen i 2022. Dette har naturligvis kon-sekvenser for de borgere, som dagligtbevæger sig langs strækningen – naboer,gående, cyklister eller bilister. Trafiksik-kerhed er et særligt fokusområde, da ar-bejdet udføres midt på en stærkt trafike-ret hovedfærdselsåre i Storkøbenhavn.Trafikanterne i området færdes tæt opad letbanebyggeriet, hvilket kan skabepotentielt farlige situationer. Derfor la-ver selskabet løbende tiltag, så alle kanfærdes så sikkert som muligt omkringletbanebyggeriet.Med kampagnen ”Kig op” sætter Hoved-stadens Letbane i 2023 fokus på debløde trafikanter for at øge deres tryg-hed og gøre deres adfærd mere sikker,når de færdes langs letbanebyggeriet. Isamarbejde med projektets entreprenø-rer kommunikerer selskabet derfor ogsåløbende om igangværende arbejder ogde dertilhørende konsekvenser i form aftrafikomlægninger via en række forskel-lige kanaler.Hovedstadens Letbane har oplevet ensvingende sikkerhedsperformance påprojektet, og i 2022 har selskabet haftmålsætning om at rette op på den util-fredsstillende sikkerhedspræstation i2021 og leve op til visionen om, at allekan gå sikkert på arbejde. Trods omfat-tende indsatser og et højt ambitionsni-veau er det ikke lykkedes i tilfredsstil-lende grad, og selskabet bærer derformålsætningen videre ind i 2023 i et fort-sat samarbejde med projektets entre-prenører.I sensommeren 2023 forventes det før-ste letbanetog leveret til HovedstadensLetbane, og herefter vil testkørslernestarte på strækningen ved og omkringkontrol- og vedligeholdelsescentret iGlostrup Kommune.Arbejdet med at lægge skinner på helestrækningen fortsætter ligeledes, så deti 2023 bliver endnu tydeligere for na-boer, fodgængere, cyklister og bilister,hvad de har i vente, når letbanen begyn-der at køre med passagerer.Hovedstadens Letbane vil som en natur-lig forlængelse af nyheden om risikobil-ledet have et stort fokus på selskabetsøkonomi i 2023 og har igangsat en detal-jeret gennemgang af projektets øko-nomi og budgetgrundlag.Denne gennemgang forventes at bliveforelagt bestyrelsen i løbet af 2023.I mellemtiden arbejder selskabet målret-tet – i tæt samarbejde med projektetsentreprenører og myndigheder – på athåndtere de mange risici optimalt og atsikre den vigtige fremdrift på letbanen.I denne årsrapport kan du læse mere omHovedstadens Letbanes aktiviteter i2022Tak for året, der er gået, til alle samar-bejdspartnere og ansatte.God læselyst!Jakob ThomasenFormand for bestyrelsenCarsten RiisAdministrerende direktørFremdrift af anlæg af letbanenSiden sensommeren 2022 har forbipasserende bi-lister, cyklister og gående kunnet se skinner, svel-ler og skærver blive lagt lidt nord for Kontrol- ogvedligeholdelsescentret i Glostrup og syd på tilGlostrup Station. Dermed er letbaneprojektet i2022 for alvor begyndt at ligne byggeriet af enmoderne letbane langs Ring 3 fra Ishøj til Lund-tofte nord for Lyngby.2022 og 2023 er som planlagt projektets tungesteår med anlæg. Der foregår fortsat meget traditio-nelt vejarbejde på strækningen med mange ogstore tunge maskiner, der vidner om de store ind-greb, der pågår og har indflydelse på både daglig-dag og trafik for naboer, pendlere og andre, derbevæger sig i nærheden af byggeriet i disse år.Helt som forventet har 2022 været et år med in-tensivt anlægsarbejde langs hele strækningen.2022 har også været året, hvor projektet er gåetind i en ny fase.Skinnelægningen og den begyndende letbane-strækning, hvor der nu lægges sveller, svejsesskinner og pakkes skærver, udgør et stort fase-skift for letbaneprojektet. Det er nu, at entrepre-nørerne, som står for anlægsarbejderne, er be-gyndt at overlevere arealerne til Transportsy-stem-entreprenøren Siemens-Aarsleff Rail A/S,der fortsætter med skinnelægning, opstilling afsignaler og senere de første testkørsler med denye letbanetog.Det betyder ikke, at byggeriet nu er ved at væreoverstået. Helt som planlagt vil det fortsat fyldemeget langs strækningen i 2023. Byggeriet vil æn-dre karakter, og ud over et par totallukninger bli-ver det præget af mindre vejarbejde, mere skin-nelægning, opsætning af master til kørestrøm,signaler og belysning, støbning og færdiggørelseaf de 29 letbanestationer på ruten. Derfor vil mansom bilist opleve, at omlægninger af trafikken påvejarealer og kryds forsvinder i takt med, at arbej-det foregår i letbanens tracé.Der har været fart på byggeriet i 2022Når der udføres vejarbejde og opsættes afspær-ringer på en strækning, som strækker sig over 28kilometer, har det forventeligt været til gene forbilister, cyklister og fodgængere, som har vanske-ligt ved at komme frem og tilbage langs ruten.Der er anlægsaktiviteter i alle otte kommuner,som letbanen kører igennem, og intensiteten afbyggeriet har været skiftende og til tider megethøj på store dele af strækningen.Der er blevet støbt store tunnelkonstruktioner,bl.a. ved Lyngby Station og DTU og i Ishøj. Der harværet store broløft, hvor broelementer på mereend 200 ton er blevet hejst på plads, mens trafik-ken har været helt eller delvist standset og omdi-rigeret. Der er flyttet kantsten og bygget støtte-mure, anlagt nye cykelstier, fortove og kørebanersamt anlagt en helt ny rampe til letbanetogenened til Glostrup Station fra Søndre Ringvej. Altsammen arbejde med store og tunge maskiner,som kan være generende, når man er nabo ellerforbipasserende til letbanebyggeriet. Derfor harHovedstadens Letbane også meget stort fokus påløbende kommunikation til naboer og trafikantervia en lang række kanaler, så alle hele tiden kanholde sig opdaterede om de gener, byggerietmedfører, jf. afsnit om kommunikationsindsatsennedenfor.Letbaneprojektets ledningsomlægninger harstået på længe. Projektet er født med et for me-gaprojekter usædvanligt grundvilkår. Lednings-omlægningerne blev ikke foretaget forud for kon-traktindgåelse med entreprenørerne, hvorfor led-ningsarbejder og anlægsarbejder i vidt omfanghar skulle foregå parallelt.I 2022 er ledningsomlægningerne næsten blevetafsluttet og foregår i 2023 kun planlagt omkringBuddinge Station. Det samme gælder rydning afbeplantning, som også er så godt som afsluttet.Synlige stationerDe 29 stationer langs strækningen er også be-gyndt at tage form i 2022. Først blev prototype-stationen Glostrup Ejby Station, som bruges til lø-bende at teste stationernes funktionalitet, bygge-materiale, belysning osv., bygget færdig og god-kendt i løbet af sommeren. Siden er der skudt fun-damenter til perroner op bl.a. ved Glostrup Sta-tion, som bliver den største letbanestation medover 6.000 passagerer i hverdagene.Letbanens stationer kommer til at bestå af to per-rontyper: Som sideperroner med skinnerne i mid-ten eller en samlet ”ø”, hvor togene kører på hverside af perronen. Typen af platforme afhænger afomgivelserne. Ø-platformen bruges på de statio-ner, hvor der er god plads omkring vejbanen, ellerhvor nabobygninger ikke grænser helt op til stati-onen. Sideplatformen kræver mindre plads og vilderfor være at finde på de stationer, hvor de om-kringliggende forhold ikke gør det muligt at byggestationerne som en ”ø”.I 2023 vil anlægget af de 29 stationer foregå påhele strækningen, hvor der også vil blive rejst ma-ster til kørestrøm og belysning, så stationerne be-gynder at ligne det, som passagerne kan benytte,når de stiger af og på letbanen, når den går i drift.De grønne letbanetog kommerTyske Siemens Mobility står for at producere de29 Avenio-tog, som skal køre på strækningen fraIshøj til Lundtofte. Det første tog var færdigt påfabrikken i november 2022. Siden har Siemensudført en række statiske test på toget, hvorefterdet i starten af 2023 er blevet sendt på blokvognfra fabrikken til Siemens’ testcenter i Wildenrath,Tyskland. Her skal det igennem flere dynamisketest, som er test, hvor man kører med toget pårigtige skinner. Derefter går turen mod Danmarkog Glostrup – nærmere bestemt Kontrol- og ved-ligeholdelsescentret, som forventes at modtagetog nr. 1 i august 2023. Produktionen af tog nr. 2begyndte efter planen i starten af december2022Globale og lokale ressourceudfordringerModsat tidligere var projektet ikke direkte udfor-dret af COVID i 2022. Derimod har udfordringer ide globale forsynings- og leverancekæder somfølge af bl.a. COVID og krigen i Ukraine samt lo-kale udfordringer med arbejdskraft slået hårdtigennem i 2022. Hos entreprenørerne har det væ-ret i form af stigende priser på råvarer og energiog dermed et større pres på kontrakterne medentreprenørerne. Derudover ses udfordringermed at få transporteret materialer, udfordringeri forhold til leverancer af delkomponenter samtvanskeligheder ved at skaffe den fornødne kvali-ficerede arbejdskraft.Hovedstadens Letbane har i 2022 haft et megetstort fokus på at sikre fremdriften for projektetsammen med entreprenørerne, som har udvistbåde tillid og loyalitet over for projektet. Dette fo-kus vil selskabet og dets entreprenører bære medsig ind i 2023, hvor det fortsat vil være vigtigt atsamarbejde om hele tiden at sikre fremdriften ogmitigere nuværende og kommende risici.Byggeriet i 2023Sporarbejder, opsætning af master til kørestrømog anlæg af strømforsyningsanlæg langs stræk-ningen bliver overskrifterne for 2023. I takt medat CW-arbejderne afsluttes, og TS-entreprenørentager over, skifter anlægsarbejdet på stræknin-gen karakter. Letbaneprojektet vil fortsat væresynligt på hele strækningen.Men fordi arbejdet primært kommer til at foregåtæt ved letbanens kommende linjeføring, vil are-alet, som byggeriet foregår på, blive mindre. Sel-skabet vil fortsætte med at kommunikere mednaboer, bilister, cyklister og gående, der dagligtkrydser sporerne, som i 2023 vil blive anlagt påstørstedelen af strækningen.Efter modtagelse af det første tog i august 2023,er det også planen, at der skal køres testkørslerfra Kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrupog op og ned ad en mindre del af strækningen.Sporskifter lægges på plads på rampen, derskal føre letbanen til og fra Glostrup Station.Bæredygtighed – klimapåvirkning og arbejdsmiljøLetbanen og klimaSom et eldrevet kollektivt transporttilbud vil let-banen, når den åbner, være et klimavenligt alter-nativ til bilen i Ring 3. Da letbanen er bygget til athave en lang levetid og gennem sin levetid vil fåen mere intensiv udnyttelse end en almindeligpersonbil, vil den relative klimapåvirkning(mængden af CO2 pr. passagerkm.), fra samlet setat producere og drive den, være mindre fra letba-nen end fra en nyproduceret elbil.Hovedstadens Letbane ser på letbanens klimaaf-tryk i et livscyklusperspektiv – det vil sige de sam-lede udledninger fra at anlægge, drive og vedlige-holde letbanen. Derfor har selskabet i forberedel-sen af driftsfasen fokus på at have et effektivtenergiforbrug til kørestrøm, samt på hvordan kli-maaftrykket fra det løbende vedligehold og frem-tidige reinvesteringer i anlægget kan reduceres.Hovedstadens Letbane ønsker at trække på Me-troselskabets foreløbige erfaringer med at gen-nemføre udbud med krav om lavere niveauer afCO2 i beton og stål.De vil blive brugt til at nedbringe klimapåvirknin-gen fra reinvesteringer i regi af letbanen.ArbejdsmiljøHovedstadens Letbane har en ambitiøs tilgang tilsikkerhed, hvor visionen ”Sikkerhed på rettespor” har været rammesættende fra projektetsstart. Visionen og den tilknyttede arbejdsmiljø-strategi sigter efter, at selskabets projekter udfø-res helt uden ulykker. Letbaneprojektet har ople-vet en svingende sikkerhedsperformance, og i2022 har selskabet haft det som målsætning atrette op på den utilfredsstillende sikkerhedspræ-station i 2021. Trods omfattende indsatser og ethøjt ambitionsniveau er det ikke lykkedes i til-fredsstillende grad, og selskabet bærer derformålsætningen videre ind i 2023.Ulykkesbilledet i 2022Ulykkesfrekvensen på letbaneprojektet er faldettil 24,6 i 2022 sammenlignet med 2021, hvor denlå på 33,0. Til sammenligning var den gennemsnit-lige ulykkesfrekvens i bygge- og anlægsbranchenpå 32,0 (DA-ulykkesstatistik). Der er fortsat storvariation i ulykkesfrekvensen blandt projektetsentreprenører.CG Jensen havde i år en ulykkesfrekvens på 49,1,mens Per Aarsleff lå på 7,9. M.J. Eriksson havdeigen i år ingen ulykker med fravær.Siemens-Aarsleff, der er startet fysisk op på pro-jektet i år, har en frekvens på 34,4. Af figuren ne-denfor fremgår de årlige ulykkesfrekvenser for-delt på projektets entreprenører.Den akkumulerede ulykkesfrekvens for hele pro-jektets levetid siden 2018 var på 22,0 ved udgan-gen af 2022.Indsatser i 2022Selskabet har iværksat en lang række indsatser i2022 for at styrke sikkerhedskulturen på letbane-projektet. Generelt er samarbejdet med entre-prenørerne omkring sikkerhed, og synlig sikker-hedsledelse, blevet prioriteret endnu højere endtidligere. Eksempelvis er alle selskabets byggele-dere på projektet blevet uddannet i at undervisei selskabets Safety Academy for at styrke dialogenmed arbejderne om sikkerhed på byggeplad-serne, og topledelsen indgår i en fast kadence afbesøg på byggepladserne.Der er ligeledes skruet op for selskabets involve-ring i undersøgelse af ulykker og hændelser samtsikring af læring derfra.I 2022 har selskabet uddannet yderligere medar-bejdere, både internt og fra entreprenørerne, ianalyseværktøjet TriPod Beta, og der har løbendeværet foretaget fælles hændelsesanalyser samtdistribueret læring på tværs af projektet. Samti-dig har selskabets Safety Academy sikret fast, ob-ligatorisk træning til alle på projektet, uansetrolle.Selskabet har ydermere arbejdet målrettet medsamarbejde og sikkerhed i forbindelse med op-starten med den nye entreprenør, Siemens-Aarsleff Rail, der varetager etablering af skinnerog styresystemer langs strækningen. Selskabethar også afholdt dedikerede workshops med alleprojektets entreprenører samlet.Selskabet kan konstatere, at indsatsen har haftvarierende effekt, og at det samlet set ikke er lyk-kedes at sænke ulykkesfrekvensen på projektet itilfredsstillende grad.Trafiken særlig risikofaktor. Selskabet har i 2022 identi-ficeret et behov for at sætte særligt ind over forde bløde trafikanter og skabe større tryghed forcyklister og fodgængere. Der er således udarbej-det en kampagne med en række elementer mål-rettet opmærksomhed og adfærd ved færdenomkring letbanebyggeriet. Kampagnen imple-menteres på strækningen i begyndelsen af 2023.KommunikationsindsatsInden letbanen gør det nemmere at rejse påtværs af hovedstadsområdet, vil naboer, trafikan-ter med flere opleve vejarbejde, køkørsel og an-dre situationer, hvor tålmodighed er en dyd. Godkommunikation i anlægsfasen er derfor afgø-rende for at undgå unødige gener, sikre løbendeopbakning til projektet og en succesfuld overgangtil letbanen i drift. Målet er, at berørte trafikanter,naboer mv. skal opleve, at selskabets kommuni-kation og dialog er relevant og retvisende, så dekan indrette deres hverdag mest hensigtsmæs-sigt, imens byggeriet står på.Kommunikationsopgaven har igen i 2022 væretvigtig, og selskabet har arbejdet målrettet med atsikre rettidig information til de mange forskelligemålgrupper ved hjælp af flere forskellige kanalersom bl.a. selskabets hjemmeside, infoservice-mails, sociale medier samt lokale og nationalemedier. Selskabet har i særlig grad haft fokus påat formidle større milepæle, fremdriften på pro-jektet og levere generel information om byggeri-ets følgegener og trafikforhold.I 2022 har selskabet desuden deltaget ved flere afejerkommunernes arrangementer og kulturdage,f.eks. Herlev Festuge, Gladsaxe-dagen, Liv iLyngby og Glostrup Kulturnat. Her har selskabetværet i dialog med borgerne og offentlighedenom både generne ved anlægsarbejdet og letba-nens driftsfase og gevinster.Derudover har selskabet for første gang afholdt etåbent hus-arrangement på letbanebyggeriet,hvor mere end 750 borgere fra hele letbane-strækningen deltog. Arrangementet blev også un-derstøttet af projektets samarbejdspartnere meddeltagelse af den kommende driftsoperatør påletbanen, Metro Service, samt Aarsleff Rail, derstår for at levere transportsystemet. Herudoverhar selskabet udviklet flere animationsfilm omtrafikinformationskanalerne samt en sikkerheds-kommunikationsindsats målrettet bløde trafikan-ter, som bliver synlig langs letbanestrækningen i2023Hovedstadens Letbane arbejder målrettet medkommunikationen ud fra fire målepunkter, derhvert år evalueres og benyttes til den fremadret-tede indsats.Seneste måling blev foretaget i efteråret 2022 ogviste, at selskabet fastholder det høje niveau fra2021, hvilket er særligt positivt set i lyset af, atlangt flere borgere i 2022 har været berørt af deøgede anlægsaktiviteter.Kendskabs- og nabomåling i 2022Mål for 2022MålingMålingMålingMåling2019202020212022Mindst 90 pct. af virksomheder, han-74 pct.84 pct.90 pct.91 pct.delsdrivende, borgere og naboer harkendskab til letbaneprojektet.Mindst 60 pct. af naboer og handelsdri-55 pct.57 pct.65 pct.67 pct.vende i 1. og 2. række til letbaneprojek-tet er tilfredse med den information, demodtager om letbaneprojektet.Maks. 15 pct. er utilfredse.20 pct.17 pct.13 pct.14 pct.Mindst 50 pct. af virksomheder, han-29 pct.43 pct.49 pct.49 pct.delsdrivende, borgere og naboer, der be-nytter eksisterende kanaler til trafikin-formation, har kendskab til, at trafikan-ter får information om trafiksituationenpå letbanestrækningen via disse kanaler.Se mere om målingerne i selskabets CSR-rap-port for 2022. Her kan du også læse mere omarbejdet med målsætninger for kommunika-tionsarbejdet i 2023 og ambitionen om atfastholde eller forbedre resultaterne.Tilmeldte til Infoservice (tilmeldte mailadresser pr. 31/12 2022)KommuneAntal tilmeldteIshøj793Vallensbæk881Brøndby986Albertslund585Glostrup1410Rødovre793Herlev1434Gladsaxe1494Lyngby-Taarbæk1908Følgere på digitale medier (31. december 2022)Dinletbane.dkFacebookInstagramAntal følgere4.583 pr. måned7.434 (+9 pct.1.006 (+12 pct./besøgende i 2021(+7 pct. i forhold til 2021)i forhold til 2021)i forhold til 2021)Oversigt over antallet af henvendelser og klager til Hovedstadens Letbane fra 2016 til 20222016201720182019202020212022Klager17432142266628637841Henvendelsern/an/an/a67320550835Total17432142268948118716761. Oversigten viser alene antallet af henvendelser indkommet via mailen info@dinletbane.dk eller via nabotelefonen på 7242 4500.Selskabet oplever også at modtage henvendelser mundtligt ved borgermøder og lignende.2. Opgørelsen af klager er påbegyndt den 25. marts 2019.3. Fra 1. oktober 2020 opgøres henvendelser om bygningsskader som ”klager” i stedet for ”henvendelser”.Erfaringer fra andre letbanerOdense Letbane åbnede for passagerdrift den28. maj 2022, som den anden letbane i Dan-mark. Hovedstadens Letbane har siden stiftel-sen af selskabet samarbejdet med OdenseLetbane om bl.a. sikkerhedsgodkendelse ogmobilisering til drift. Dette samarbejde vide-reføres med dialog og besøg, nu hvor OdenseLetbane er gået i drift.Både Odense og Aarhus Letbane har valgt Va-riobahn-toget fra den østrigske producentStadler. Hovedstadens Letbanes togleveran-dør er den tyske producent Siemens med tog-typen Avenio.Derfor følger Hovedstadens Letbane også er-faringerne med drift af Siemens Avenio-tog iandre byer. Det drejer sig både om togdrifteni Haag i Holland og München i Tyskland, hvorSiemens Avenio-tog allerede kører, og så let-banedriften i den tyske by Nürnberg, som vilblive betjent af Avenio-tog fra 2023 og frem.

ØkonomiResultat og forventningerÅrets resultatHovedstadens Letbane får først passagerindtæg-ter, når banen åbner.I de første år vil selskabets regnskaber derfor ud-vise et underskud, hvilket skyldes, at der foreta-ges meget store investeringer i anlægget af ba-nen, mens der ikke er indtægter fra passagerer.Selskabets økonomi er planlagt efter den metode,som også kendes fra Storebæltsbroen, Øresunds-broen, Metroen og Femern Bælt-forbindelsen.Resultatet før af- og nedskrivninger for 2022 harværet i overensstemmelse med forventningerne.Årets regnskabsmæssige resultat udgør et under-skud på 739 mio. kr. for 2022 og er primært påvir-ket af nedskrivningen vedrørende anlæg af letba-nen og markedsværdireguleringer af lån og rente-aftaler.Nedskrivninger vedrørende anlæg af letbanen ud-gør en regulering på 1.954 mio. kr. Nedskrivnin-gen er bl.a. påvirket af rente- og inflationsudvik-lingen i 2022 samt forventninger til øgede an-lægsomkostninger som følge af bl.a. den globalemangel på ressourcer, materialer og mandskabsom følge af bl.a. COVID-19 og krigen i Ukraine.Markedsværdireguleringen kan henføres til sel-skabets finansielle aftaler om renteafdækning ogudgør en indtægt på 874 mio. kr., da renten ersteget fra 2021 til 2022. Reguleringen er alene enregnskabsmæssig registrering, der foretages somfølge af, at gældsforpligtelserne skal optages iregnskabet til dagsværdi. Reguleringen har ikkenogen likviditetsmæssig virkning, idet aftalerneforventes fastholdt til deres udløb og dermed vilhave den oprindelige værdi.Egenkapitalens udviklingHovedstadens Letbane I/S blev stiftet den 19. juni2014. Staten ved Transportministeriet, RegionHovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune,Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, RødovreKommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kom-mune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kom-mune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kom-mune og Ishøj Kommune har i forbindelse medstiftelsen indskudt 3,5 mia. kr. Staten trådte den1. januar 2019 ud som ejer af selskabet, og Sta-tens indskud er overgået til at være et tilskud.Region Hovedstaden og de 11 kommuner harovertaget samtlige aktiver, passiver, rettighederog pligter i interessentskabet.Selskabets regnskabsmæssige underskud på 739mio. kr. er fragået egenkapitalen, der ultimo 2022er negativ og udgør 2,2 mia. kr. Selskabets korri-gerede egenkapital, hvor der er korrigeret formarkedsværdireguleringer, er negativ og udgør2,5 mia. kr. ultimo 2022.Markedsværdireguleringen i 2022 har medført enregnskabsmæssig indtægt på 874 mio. kr. En ne-gativ egenkapital på nuværende tidspunkt er ioverensstemmelse med forventningerne.Hovedstadens Letbane I/S er et interessentskab,hvor ejerne hæfter 100 pct. for selskabet. Eneventuel negativ egenkapital i selskabet vil såle-des ikke i sig selv medføre behov for yderligereindskud fra ejerne, når Hovedstadens Letbane I/Sfortsat vil kunne servicere sin gæld som planlagt.Kapitalforhold og langtidsøkonomiHovedstadens Letbane I/S har udarbejdet et op-dateret langtidsbudget i december 2022. Lang-tidsbudgettet viser forventningerne til den lang-sigtede økonomiske udvikling i selskabet. Lang-tidsbudgettet viser, at selskabets nettogæld for-ventes at nå sit maksimum i 2025 på ca. 4,9 mia.kr. (i løbende priser). Gælden forventes at væretilbagebetalt i 2059, hvilket er i overensstem-melse med tidligere forventninger. Selskabet hari 2023 igangsat en detaljeret gennemgang af pro-jektets økonomi og budgetgrundlag.Selskabet har opbygget en renteeksponering, sådele af de fremtidige renteomkostninger fastlå-ses. Dette er sket ved, at selskabet har indgået fi-nansielle aftaler om renteafdækning, hvorvedrenten for en stor del af den forventede maksi-male gæld er blevet aftalt. Aftalerne er indgåetmed henblik på at øge budgetsikkerheden i sel-skabets langsigtede økonomi.Hvert år fastsættes en finansstrategi, der skalsikre en hensigtsmæssig finansforvaltning, somminimerer de langsigtede finansieringsomkost-ninger under hensyntagen til finansielle risici. Fi-nansforvaltningen inden for den af bestyrelsenfastsatte strategi varetages af Sund & Bælt. Detteer forudsat og beskrevet i stiftelsesgrundlaget forHovedstadens Letbane.Ejerne hæfter som interessenter direkte, ubetin-get og solidarisk for alle selskabets forpligtelser,herunder de lån som selskabet har optaget. Udover de vilkår, der generelt kan opnås på kapital-markedet, har selskabet mulighed for at optagesåkaldte genudlån i Danmarks Nationalbank. Vedgenudlån forstås et direkte lån fra Danmarks Na-tionalbank til selskabet baseret på en konkretstatsobligation og med samme vilkår, som obliga-tionen sælges til på markedet.Selskabet har ved udgangen af 2022 en samletlånoptagelse på 2,3 mia. kr. nominelt. Lånene eroptaget som genudlån i Danmarks Nationalbank.Selskabet har en obligationsbeholdning på 223mio. kr. som sikkerhedsstillelse for markedsvær-dien.Investering i letbaneDer er i 2022 foretaget investeringer i anlæg afletbane på 1.136 mio. kr., heraf 1.058 mio. kr.vedrørende anlægsomkostninger og 78 mio. kr.vedrørende driftsrelaterede anlægsinvesteringer.Den regnskabsmæssige værdi af letbanen er i ba-lancen opgjort til 0 kr. som følge af, at investerin-gen i letbanen ikke fuldt ud vil blive genindvundetved fremtidige indtægter i form af passagerind-tægter, hvorfor anlæggets opførelse også kræverindskud fra ejerne mv. og derfor løbende nedskri-ves til anlæggets forventede genindvindingsværdiunder hensyntagen til de planlagte anlægsinve-steringer.Hensættelsen er baseret på et skøn over værdienaf letbanen ud fra de forudsætninger, som selska-bet har anvendt i det gældende langtidsbudget ogforventningerne til det fremtidige renteniveau(diskonteringsfaktor), ligesom hensættelsen in-deholder forventninger til øgede anlægsomkost-ninger som følge af bl.a. den globale mangel påressourcer, materialer og mandskab som følge afbl.a. COVID-19 og krigen i Ukraine. De øgede an-lægsomkostninger, der indgår i beregningen afhensættelsen, indeholder en usikkerhed i opgø-relsen på 10-15 pct. af det samlede anlægsbud-get.Som led i stiftelsen foretog staten (tidligere ejere)samt selskabets nuværende ejere, Region Hoved-staden og de 11 involverede kommuner, indskudtil finansiering af anlægsomkostningerne. Statenved Transportministeriet finansierer herigennemca. 1,4 mia. kr. og Region Hovedstaden og de 11involverede kommuner de resterende ca. 2,1 mia.kr. (2013-priser). Tidspunkterne for indbetalingenaf de respektive indskud/tilskud blev ved stiftel-sen fastlagt i betalingsaftaler.Staten og selskabets ejere har i forbindelse medfinansieringen af anlægsomkostningerne reserve-ret en korrektionsreserve på 30 pct. i henhold tilNy AnlægsBudgettering. Den samlede korrekti-onsreserve udgør 1.026 mio. kr. (2013-priser).Staten og selskabets ejere har i forbindelse medgodkendelse af det økonomiske grundlag for ind-gåelse af de store kontrakter på letbane på Ring 3i marts 2018 frigivet 10 pct. af korrektionsreser-ven på 342 mio. kr. (2013-priser). Den resterendekorrektionsreserve på 684 mio. kr. (2013-priser)er budgetmæssigt bundet, så træk på denne kunkan ske efter forelæggelse for staten og selska-bets ejere.Interessenterne har på interessentskabsmødetden 28. april 2021 godkendt frigivelse af 20 pct.korrektionsreserven med op til 417 mio. kr. tilmulig disponering for Hovedstadens Letbanes be-styrelse. Frigivelsen er betinget af statens efter-følgende endelige godkendelse og medfinansie-ring. Staten har i maj 2022 godkendt frigivelsen af158,5 mio. kr. og har i oktober 2022 godkendt fri-givelse af de resterende 258,5 mio. kr. op til de417 mio. kr. De frigivne midler er tilgået egenka-pitalen.Interessenterne har på ekstraordinært interes-sentskabsmøde den 15. december 2022 god-kendt frigivelse af 20 pct. korrektionsreservenmed 380 mio. kr. til mulig disponering for Hoved-stadens Letbanes bestyrelse. Frigivelse er betin-get af statens efterfølgende godkendelse og med-finansiering.De driftsrelaterede anlægsinvesteringer omfatterinvestering til anskaffelse af letbanetog, et kon-trol- og vedligeholdelsescenter, prøvedrift, stra-tegiske reservedele og reinvesteringer. De drifts-relaterede anlægsinvesteringer er finansieret afRegion Hovedstaden og de 11 involverede kom-muner ved at de, når letbanen sættes i drift, fore-tager årlige betalinger, der med et forventetdriftsoverskud udgør en samlet værdi på ca. 1,7mia. kr.Det fremgår af tabellerne, at såvel selskabets an-lægsomkostninger som de driftsrelaterede an-lægsinvesteringer forventes afholdt i perioden tilog med 2025, mens den tilhørende finansiering,dels fra staten og selskabets ejere i form af afdragpå ejerindskud/tilskud og årlige indbetalinger fradriftsstart og dels fra passagerindtægterne fradriften af letbanen, forventes at tilgå selskabetved årlige indbetalinger. I perioden indtil disseindbetalinger har betalt for den samlede letbane,finansieres differencen gennem lånoptagelse.Med udgangspunkt i det gældende langtidsbud-get, der indgår som bilag til ledelsesberetningen,forventer selskabet, at lånene vil være fuldt afdra-get i 2059.