Virksomhedsform
Aktieselskab
Etableret
1900
Størrelse
Store
Ansatte
352
Omsætning
2.588 MDKK
Bruttofortj.
325 MDKK
Primært resultat (EBIT)
85 MDKK
Årets resultat
311 MDKK
Egenkapital
2.632 MDKK
annonce

Flere nøgletal og analyser?

Med en Bisbase Premium konto får du flere nøgletal for både virksomheder, koncerner og brancher samt adgang til eksklusive brancher indeholdende virksomheder nøje sammensat af eksperter. Og vil du lave dine egne analyser kan du også det! Det tager få minutter at få adgang - og det behøver ikke at koste dig noget!

Rang Årets resultat

Rang i branche
2/536
"Top 10%"
Rang i Danmark
564/342.443
"Top 10%"

Direktion top 3

Søren Halbye 7CEO
Tom Karlebo 3Direktør

Bestyrelse top 3

Christian Høegh-Andersen 9Bestyrelsesformand
Martin Raymond Blach Mogensen 8Næstformand
Flemming Rod Madsen 4Bestyrelsesmedlem

Legale ejere top 3

Tegningsregler

Selskabet tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med et andet bestyrelsesmedlem eller en direktør eller af to medlemmer af direktionen i forening

Stamoplysninger baseret på CVR

NavnDlf Seeds A/S
BinavneA/S Anton Nielsen Frøavl & Frøeksport, A/S Danish Seed- And Silo-Company, A/S Danish Sugar Beet Seed Company, A/S Dansk Frø- og Silo-Selskab, A/S Dansk Frøhandel(Trifolium-Silo), A/S Det Jydske Frøavlskompagni, A/S Dænische Samen- Silo-Gesellschaft, A/S Sønderjydsk Frøforsyning, Frøavl og Frøhandel, Alsisk Frøavl A/S, Central Kompagniet A/S, Dane-Seeds A/S, Dansk Landbrugs Frøselskab A/S, Dansk Planteforædling A/S, Dansk Plænegræs A/S, Dlf Organic A/S, Dlf-Trifolium A/S, Dp Finans A/S, E. Danielsen & Larsen A/S, Falster Frø A/S, Herfølge Frø A/S, Hertz Frøkompagni A/S, Jydsk Markfrøkontor A/S, Lf-Frø A/S, Lolland-Falsters Frøhandel A/S, Morsø Frø A/S, Prodana Seeds A/S, Syd Stevns Frøhandel A/S, Sydfyns Frøavl A/S, Wiboltt Frø A/S Vis mere
CVR62556013
AdresseNy Østergade 9, 4000 Roskilde
BrancheForarbejdning af frø/sædekorn til udsæd [016400]
Etableret19-05-1900 (123 år)
VirksomhedsformAktieselskab
Antal ansatte352 (årsværk:319)
ReklamebeskyttelseNej
RevisorEy Godkendt Revisionspartnerselskab siden 10-10-2014
Regnskabsperiode01-07 til 30-06
Selskabskapital64.263.000 DKK
40.263.000 DKK (13-02-1990 - 17-01-1991)
30.375.000 DKK (30-08-1987 - 12-02-1990)
Vedtægter seneste27-10-2015

Medlem af brancherne

Formål

Selskabets formål er direkte eller indirekte gennem datter- eller associerede virksomheder og såvel i indland som udland at forhandle frø og på anden vis at fremme dansk frøavl, at drive virksomhed med planteforædling, at drive anden industriel virksomhed og tranportvirksomhed og i øvrigt enhver anden efter bestyrelsens skøn i forbindelse hermed stående virksomhed

Regnskab

 202320222021
Valuta/enhed000' DKK000' DKK000' DKK
Omsætning
2.587.867
+4%
2.478.605
+14%
2.169.436
+4%
Bruttofortjeneste
325.461
-13%
374.970
+0%
373.280
+21%
Årets resultat
311.408
-40%
522.033
+51%
346.817
+57%
Egenkapital
2.631.623
-15%
3.101.810
+18%
2.623.113
+14%
Balance
5.937.857
+25%
4.761.951
+16%
4.097.220
-2%

Ledelsesberetning

Rekordomsætning, men lavere indtjening i 2022/23 end i rekordåret 2021/22 Efterspørgselsafmatning på tværs af geografier gav sværere markedsbetingelser for foder- og plænefrøaktiviteterne sammenlignet med året før. Grundet større lagre i distributionskæden end ønsket realiseredes et lavere salg af foder- og plænefrø. Salget i roe- og grøntsagsaktiviteterne steg, særligt med baggrund i en stor høst af grøntsagsfrø. Øgede omkostninger til at håndtere en stor høst koblet med et generelt inflations- og lønpres resulterede i et lavere ordinært driftsresultat sammenlignet med rekordåret 2021/22. Nedgangen kunne særligt henføres til de nordamerikanske og europæiske foder- og plænefrøaktiviteter. Bestyrelsen betegner årets resultat som tilfredsstillende med baggrund i markedsvilkårene. DLF-koncernen realiserede i regnskabsåret 2022/23 (sammenligningstal 2021/22 i parentes): * Koncernomsætning på 8.755,5 mio. kr. (8.477,1 mio. kr.) * Resultat før finansielle poster, af- og nedskrivninger mv., EBITDA, på 665,2 mio. kr. (854,6 mio. kr.) * Resultat før finansielle poster mv., EBIT, på 503,0 mio. kr. (693,2 mio. kr.) * Resultat efter skat på 319,7 mio. kr. (531,1 mio. kr.) Væksten i koncernomsætning blev mindre, og nedgangen i indtjening blev større i regnskabsåret 2022/23 end forventet i årsrapporten 2021/22. Den realiserede salgsvolumen af foder- og plænefrø blev lavere end budgetteret. Omkostningsstigninger pressede såvel dækningsgrad som omkostningsbase udover det budgetterede. Koncernen beskæftigede 2.282 (2.244) medarbejdere omregnet til helårsmedarbejdere i beretningsåret. DLF Seeds A/S koncernens moderselskab realiserede i regnskabsåret 2022/23: * Nettoomsætning på 2.587,9 mio. kr. (2.478,6 mio. kr.) * EBIT på 85,1 mio. kr. (141,6 mio. kr.) * Resultat efter skat på 311,4 mio. kr. (522,0 mio. kr.) I moderselskabet blev såvel omsætning som EBIT lavere end budgetteret på grund af volumenmæssig nedgang i salget af foder- og plænefrø samt øgede omkostninger til behandling og håndtering af en stor frøhøst i Danmark. Efter regnskabsårets udløb er der ikke indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for årsregnskabet. Forventninger til 2023/24 Foder- og plænefrømarkedet oplevede en stagnerende til faldende efterspørgsel i 2022/23, særligt på den nordlige halvkugle. Især forårsforbruget var negativt påvirket af et sent, koldt og vådt forår efterfulgt af en længere tørkeperiode, hvilket indvirkede negativt på såvel distributions- som engrosforretningen i Europa og Nordamerika. New Zealand havde gode vækstforhold i efteråret med en stor grovfoderproduktion til følge, hvilket gav et mindre behov for omlægning af marker og deraf følgende lavere efterspørgsel. Efterspørgslen efter plænefrø fra private haveejere er vendt tilbage til det ”normale” i et post- Covid-19-marked. Disse markedsforhold har resulteret i en større lageropbygning i distributionssystemet, og ved indgangen til 2023/24 lå der betydelige udisponerede mængder på lager i industrien. Sammenholdt med makroøkonomisk usikkerhed, blandt andet under indtryk af fortsat relativt høj inflation og rentestigninger, og geopolitisk usikkerhed er forventningerne til efterspørgselsudviklingen afdæmpede med det kinesiske marked som en mulig undtagelse i kølvandet på ophævelse af Covid-19-restriktioner. På udbudssiden tegner udbytterne for kløver- og græsfrø af høst 2023 på den nordlige halvkugle til at blive markant under standard som følge af ugunstige vækstbetingelser i foråret 2023 i betydende produktionsområder i Nordvesteuropa og Nordamerika. Det samme gør sig gældende for opformeringen af grøntsagsfrø. DLF-koncernen har implementeret mitigerende foranstaltninger for at reducere høstarealet til høst 2024, hvilket sammen med de markant lavere udbytter i 2023 vil medvirke til en hurtigere genetablering af markedsbalancen end ellers forudset. Det er dog forventningen, at lagerudfordringerne på den nordlige halvkugle vil fortsætte ind i regnskabsåret 2024/25. For regnskabsåret 2023/24 budgetteres med en uændret salgsvolumen i det fleste geografier sammenlignet med 2022/23, dog med gennemsnitligt lavere salgspriser, særligt i engrosmarkedet. Kostpriserne på kløver- og græsfrø forventes ligeledes at blive lavere. Der budgetteres desuden med prisstigninger på en række andre rå- og hjælpestoffer samt på løn, som indgår i frøforarbejdning og -distribution. Endelig budgetteres der med samme høje udgifter til lagerhåndtering som året før. For foder- og plænefrøaktiviteterne under ét forventes en lavere omsætning i 2023/24 sammenlignet med året før. I roe- og grøntsagsfrøaktiviteterne forventes såvel lavere omsætning som indtjening. Sukkerroefrøaktiviteterne er relativt set mest påvirket af situationen i Ukraine og Rusland, som historisk har været vigtige markeder. Grøntsagsfrøaktiviteterne er negativ påvirket at et dårligt høstresultat 2023 i Danmark. For DLF-koncernen forventes et fald i koncernomsætningen på 5-10 pct i regnskabsåret 2023/24 i forhold til 2022/23. Samtidig forventes et fald i EBITDA på ca. 15 pct. Den relativt større nedgang i indtjening i forhold til omsætning skyldes primært stigende omkostningspres på løn og inputfaktorer, som kun vanskeligt kan sendes videre i distributionskæden givet markedssituationen, samt forholdsvis store omkostninger til lagerhåndtering, blandt andet ekstern lagerleje. ØKONOMISK UDVIKLING I 2022/23 Koncernomsætningen er opgjort til 8.755,5 mio. kr. (8.477,1 mio. kr.) i beretningsåret 2022/23. Omkring halvdelen af omsætningsfremgangen kan henføres til gevinst ved valutaomregning til rapporteringsvalutaen, særligt US-dollar til danske kroner. SBU Greater Europe realiserede en svagt højere omsætning i beretningsåret sammenlignet med året før, hvilket kunne henføres til stigende omsætning af olieraps og øgede serviceindtægter i Danmark. Omsætningen af foder- og plænefrø faldt som følge af nedgang i salgsvolumen. Der noteredes en nedgang i efterspørgslen særligt efter plænefrø fra private haveejere i et post-covid-19-marked. I distributionsforretningen var salget af plænefrø til det professionelle marked på niveau med året før, mens salget af foderfrø steg. Der var desuden større lagerbeholdninger i distributionssystemet ved årets indgang. Sammenholdt med den stagnerede efterspørgsel resulterede det i et lavere salg i engrosforretningen. Et rekordstort høstareal og høstudbytter, der var mere en 10 pct. over ”standard”, resulterede i den største høst nogensinde i Danmark. Den store, ikke-planlagte høstmængde gav driftsmæssige udfordringer og flaskehalse, særligt omkring oplagring. Et samtidigt inflationspres indenfor en bred vifte af input- og hjælpestoffer betød et stigende omkostningsforbrug til frøhåndtering. Målt på EBIT leverede SBU Greater Europe et lavere resultat end det foregående års historisk høje EBIT. SBU North America oplevede en omsætningsnedgang i beretningsåret, målt i US-dollar, ovenpå en markant stigning året før. Faldet i omsætningen var resultatet af et generelt prisfald i et marked karakteriseret af overgangsbeholdninger fra foregående år, lavere efterspørgsel i et post-covid-19-marked, samt ugunstige vejrforhold i foråret 2023 i vigtige regioner for distributionsaktiviteterne. Priserne faldt fra historisk høje niveauer efter markante prisstigninger på frø i 2021/22. På grund af en revaluering af US-dollar overfor danske kroner rapporteredes en omsætningsstigning målt i danske kroner. Det lavere prisniveau havde en indvirkning på den opnåede dækningsgrad, der året før steg til et historisk højt niveau på grund af kraftige prisstigninger i markedet. Den lavere dækningsgrad resulterede i et fald i dækningsbidrag i regnskabsåret 2022/23 i forhold til det foregående års rekordniveau. Efter et ekstraordinært højt EBIT i regnskabsåret 2021/22 leverede SBU Nordamerika et noget mindre EBIT i beretningsåret. Indtjeningen i 2022/23 afspejlede et mere normal normalt niveau for branchen sammenlignet med året før. I juli 2022 købte DLF Seeds A/S 60 pct. af aktierne i distributionsselskabet Premier Pacific Seeds Ltd. beliggende i British Columbia, af selskabets to stiftere og yderligere 40 pct. af DLF USA Inc. Premier Pacific Seeds Ltd. blev fusioneret med DLF Canada Inc. i juli 2023 med sidstnævnte som fortsættende selskab. I november 2022 erhvervedes Deer Creek Seed Co., en mindre distributør i Wisconsin, og fusioneret med DLF US Inc. i juni 2023 med sidstnævnte som fortsættende selskab. SBU Oceania noterede en mindre omsætningsfremgang for regnskabsåret 2022/23 i forhold til det foregående år målt i lokal valuta, men en mindre tilbagegang målt i danske kroner. Forskydningen dækkede øget køb og salg af korn, stigende omsætning af plænefrø, højere serviceindtægter samt øget eksportsalg. Omsætningen af foderfrø gik en smule tilbage, særligt i New Zealand. For regnskabsåret 2022/23 leverede SBU Oceanien et lavere EBIT end i 2021/22, som resultatmæssigt var det hidtil bedste år. Nedgangen kan primært henføres til det generelle løn- og inflationspres. SBU South America realiserede en lavere omsætning i beretningsåret, målt i US-dollar, sammenlignet med regnskabsåret 2021/22, men et svagt fald målt i rapporteringsvalutaen. Omsætningsnedgangen kunne henføres til et lavere salg af foderfrø i Argentina på såvel hjemme- som eksportmarkederne på grund af forsyningsmangel efter en dårlig høst samt en nedgang i salget af gødning, planteværn og udsæd af andre arter end foderfrø i Uruguay. Salget af foderfrø i Uruguay og Brasilien steg sammenlignet med året før. De gennemsnitlige realiserede priser for foderfrø var samtidig lidt højere end året før. SBU Sydamerika præsterede det højeste EBIT nogensinde i regnskabsåret 2022/23. Det forbedrede resultat kunne henføres til aktiviteterne i Uruguay og Brasilien. Roe- og grøntsagsfrøaktiviteterne noterede en omsætningsfremgang i beretningsåret i forhold til 2021/22. For roevirksomhedens vedkommende var omsætningen lavere end året før, mens grøntsagsfrøaktiviteterne rapporterede en større stigning i omsætningen efter et år med en stor produktion af spinatfrø i Danmark efter en lille produktion i regnskabsåret 2021/22. Kartoffelaktiviteterne noterede ligeledes omsætningsfremgang i regnskabsåret 2022/23 sammenlignet med 2021/22. Roe- og grøntsagsfrøaktiviteterne leverede et væsentligt forbedret EBIT som følge af omsætningsstigningen. Samlet set er koncernens EBITDA og EBIT opgjort til henholdsvis 665,2 mio. kr. (854,6 mio. kr.) og 503,0 mio. kr. (693,2 mio. kr.) i 2022/23. Resultatforskydningen skyldes: * Et mindre fald i dækningsgraden i koncernen, * En stor høstmængde i Danmark på grund af høje høstudbytter i 2022, hvilket resulterede i et meromkostningsforbrug og kapacitetsproblemer på virksomhedens fabrikker i Danmark i forbindelse med håndtering og større overgangslager til 2023/24-sæsonen end budgetteret, samt * Prisstigninger for en lang række input- og hjælpestoffer samt lønninger. De finansielle udgifter (netto) udgjorde 115,6 mio. kr. (54,2 mio. kr.) i beretningsåret 2022/23. De stigende finansielle omkostninger kan henføres til stigende renter og en øget binding af arbejdskapital. Koncernen opnåede et resultat før skat på 392,1 mio. kr. (656,8 mio. kr.) i 2022/23. Skat af årets resultat er beregnet til at udgøre 72,4 mio. kr. (125,6 mio. kr.). Koncernresultat efter skat er opgjort til 319,7 mio. kr. (531,1 mio. kr.) for regnskabsåret 2022/23. Aktiver Koncernbalancen udgjorde 7.220,4 mio. kr. (6.218,6 mio. kr.) pr. 30. juni 2023. Forskel i valutakurser mellem de to år reducerede balancesummen med 100,8 mio. kr. Balancen var sammensat af anlægsaktiver for 2.156,0 mio. kr. (2.054,2 mio. kr.) og omsætningsaktiver for 5.064,4 mio. kr. (4.164,4 mio. kr.). Forskydningen i koncernbalancen på 1.001,8 mio. kr. kan i vid udstrækning henføres til en stigning i varelagre på 887 mio. kr. efter en stor høst og prisstigninger på varekøb sammenlignet med året før. Der var i beretningsåret en (netto)tilgang af anlægsaktiver på 101,8 mio. kr. i form af investeringer i produktionsapparatet og køb af virksomhed. Der er i beretningsåret, eksklusiv tilgang ved virksomhedskøb, investeret for 269,5 mio. kr. (182,9 mio. kr.) i materielle anlægsaktiver i koncernen. Egenkapital Koncernegenkapitalen er opgjort til 2.630,2 mio. kr. (3.091,3 mio. kr.) pr. 30. juni 2023. Forskydningen af egenkapitalen på -461,1 mio. kr. kan forklares med følgende bevægelser: * Indfrielse af hybridobligation hovedstole i november 2022 med 669,1 mio. kr. * Renter af hybridobligation på -33,3 mio. kr. * Valutakursreguleringer, dagsværdiregulering af finansielle sikringsinstrumenter og anden kapitalbevægelse på i alt -78,4 mio. kr. * Henlæggelse af årets resultat 2022/23 på 319,7 mio. kr. Minoritetsinteresser indgår med 22,7 mio. kr. (17,8 mio. kr.) i egenkapitalen pr. 30. juni 2023. Soliditetsgrad er opgjort til 36,5 pct. (49,7 pct.) pr. balancedagen. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser er opgjort til 23,5 mio. kr. (10,7 mio. kr.) pr. 30. juni 2023. Gældsforpligtelser Koncernens samlede gældsforpligtelser udgjorde 4.527 mio. kr. (3.037,8 mio. kr.). Den rentebærende gæld til banker og realkreditinstitutter udgjorde 3.069,4 mio. kr. (1.656,1 mio. kr.). Stigningen i rentebærende gæld kan henføres til dels indfrielse af hybridobligationen med 669,1 mio. kr., og dels en øget kapitalbinding i varelagre. Leverandør- og anden kortfristet gæld udgjorde 2.747,2 mio. kr. (2.533,8 mio. kr.). Markedsmæssige risici DLF-koncernen er aktiv i foder- og plænefrø, sukker- og foderroefrø, grøntsagsfrø samt lægge- og konsumkartofler. Alle er nichemarkeder i det globale frømarked. Bortset fra grøntsagsfrø er der generelt tale om modne markeder. Markedet for grøntsagsfrø er i vækst på grund af befolkningstilvækst og øget forbrug. Generel økonomisk vækst, herunder stigende investeringslyst, understøtter efterspørgslen, særligt efter plænefrø. Den generelle økonomiske udvikling i særligt primærlandbrugets mælke- og kødproduktionsgrene påvirker efterspørgslen efter fodergræs. Vejrforholdene kan have stor indvirkning på såvel produktions- som efterspørgselssiden, hvilket kan forårsage betydelige sæsonudsving, herunder påvirke prisdannelsen. En bred geografisk tilstedeværelse på tværs af den tempererede klimazone med produktion, distribution og salg giver visse muligheder for at absorbere og udnytte disse sæsonbetingende udsving produktions- og salgsmæssigt. Mulighederne for at absorbere og udnytte ovennævnte udsving afhænger blandt andet af evnen til at produktions- og salgsplanlægge og at reagere på sæsonudsving inden for det tilgængelige markedsvindue. Et internationalt frihandelsregime er således at foretrække for at kunne udnytte forskellige ubalancer mellem udbud og efterspørgsel mest effektivt. International frøhandel er generelt ikke karakteriseret af større toldbarrierer. Derimod skal frø leve op til forskellige tekniske krav til blandt andet certificering og sundhed. Salg og markedsføring af forædlede sorter tilpasset forskellige brugsmønstre og klimaforhold skaber sammen med lokal markedstilstedeværelse grundlag for mere robust afsætning, idet der herigennem opbygges præferencer. Disse brugsmønstre påvirkes desuden af forskellige politiske tiltag og målsætninger, eksempelvis EU's Green Deal. Opfyldelse af sådanne politiske målsætninger i form af ændret brug kalder ligeledes på forædlede sorter. Klimaforandringer Der er bred videnskabelig dokumentation for, at klimaet er under forandring. Ekstreme vejrforhold bliver mere udtalte. Et vådere og varmere klima påvirker blandt andet sygdomspresset på planter, herunder nye typer af svampeangreb. Et tørre klima øger planternes behov for at kunne hente vand. Igennem forskning og planteforædling arbejdes på at forbedre planternes evner til både at optage vand, eksempelvis gennem udvalg af sorter med større rodudvikling, eller bedre modstå nye typer af svampeangreb, eksempelvis en større modstandskraft overfor virusgulsot, som er et stigende problem flere steder i Europa. I det omfang det ikke lykkes at skabe nye plantesorter med forstærket konkurrenceevne, kan det få indvirkning på selskabets langsigtede konkurrencekraft under klimaændringer. Der kan ligeledes ses en ændring i forbrugsmønstre, hvor eksempelvis tempererede græsser afløses af subtropiske græsser, som kan klare sig bedre under stigende tørke og varme, men som samtidig vil medføre tab af kvalitet og udbytte, da subtropiske græsser typisk ikke har samme kvalitetskarakteristika som forædlede, tempererede græssorter. Klimaændringer og mere ekstreme vejrforhold må forventes at resultere i større variabilitet i frøavlen med en øget uforudsigelighed, for så vidt angår høstudbytter og frøkvalitet som konsekvens. EU Green Deal Som led i klimatilpasninger og grøn omstilling har EU vedtaget Green Deal for europæisk landbrug. I udgangspunktet har koncernens produkter en god miljømæssig profil, men Green Deal er ikke uden udfordringer for hverken frøproducenter eller frøforbrugere. Der findes pt. ikke konkurrencedygtige dyrkningsmetoder til omstilling af frøavlen uden eller næsten uden inputstoffer. Der arbejdes dog på at udvikle sådanne metoder. En mulig reduktion af mælke- og husdyrproduktionen, særligt i Nordvesteuropa, vil i hvert fald på kortere sigt få en negativ indvirkning på markedsmulighederne, indtil nye og mere produktive produkter kan produceres og markedsføres. EU er på flere områder foran mange andre lande/markeder, hvor koncernen aktivt producerer og sælger sine produkter. Grøn omstilling er dog også et prioriteret politisk indsatsområde i New Zealand, hvor de politiske målsætninger i stor udstrækning svarer til EU's, og presset for at finde nye produktionsmetoder er stigende. Råvarepriser Priserne på en lang række landbrugsafgrøder kan svinge. I de senere år har vi oplevet både store stigninger og fald på commodity-markederne. Det samme gælder en række andre rå- og hjælpestoffer til frøproduktion og -forarbejdning. Med klimaændringerne er der risiko for, at disse udsving bliver kraftigere med stigende ustabilitet til følge. Volatile priser på landbrugsafgrøder har en afledt, typisk tidmæssigt forsinket, effekt på frø og frøpriserne. Planteavlernes økonomiske afkast fra produktion af eksempelvis korn øges, når kornpriserne stiger. For at fastholde en konkurrencedygtig frøavl må frøprisen til planteavlerne ligeledes stige. Sker det ikke, vil planteavlerne i stigende omfang fravælge frø, hvilket potentielt kan føre til mangel på råvarer og tabte salgsmuligheder. Samtidig med stigende priser på råvarer og hjælpestoffer er det afgørende at kunne vælte disse omkostningsstigninger videre i distributionskæden for at fastholde indtjeningen. Faldende priser på korn vil få planteavlerne til at se sig om efter alternativer, hvorved interessen for at dyrke frø vil kunne stige. Efterspørgslen efter frø er dog typisk prisuafhængig, og et stigende udbud vil traditionelt udløse lageropbygning og muligt prisfald på frø. Vi har dog igennem mange år konstateret, at selvom omkostningerne for planteavlerne ved at gå ind og ud af frøavl måske nok er lave, er adgangen til at øge frøavlen styret af planteforædlernes og grossisternes salgsplaner og afledte produktionsbehov. Dette er særligt udtalt i tekniske markeder, hvor rettighedsbeskyttede sorter dominerer markederne. I mindre tekniske markeder, hvor commodity-sorter præger forbruget, er adgangen til produktion nemmere. Frihandel Frø handles internationalt uden væsentlige toldbarrierer. I det omfang told indføres eller hæves, vil det udgøre en meromkostning i forbindelse med international handel. For en koncern med global sourcing og omfattende international handel vil en sådan udvikling få negativ indflydelse på mulighederne for at optimere sourcing og for salgsmæssigt at udnytte fordelene heraf. Virkningerne af Storbritanniens udtræden af EU har givet en række praktiske udfordringer med ind- og udførsel af frø, men procedurer er implementeret til at håndtere de nye formkrav. Adgang til plantebeskyttelsesmidler Planteværnsmidler anvendes i frøavlen til at producere frø af høj teknisk kvalitet. Bejdsemidler anvendes i kommercielt frø for at sikre den enkelte plante den bedste etablering. Bejdsemidler anvendes særligt i roer, men også i spinatfrø. Adgangen til planteværnsmidler er under stadigt pres, og særligt i nicheafgrøder er det vanskeligt at finde afløsere, når et middel enten forbydes eller udfases. Det gælder blandt andet ukrudtsbekæmpelses- og nedvisningsmidler. Et eventuelt forbud mod anvendelse af Roundup i Europa vil udgøre et problem i frøavlen i forhold til at producere rent frø. Forbud mod anvendelse af neonikotinoider i EU har betydet udbyttenedgang for sukkerroedyrkerne efter angreb af virusgulsot. Klimaændringerne med nye sygdomstryk udfordrer endvidere i nicheafgrøder, da der i mindre grad udvikles nye midler til disse afgrøder. blandt andet fordi godkendelsesprocedurer og omkostninger hertil bliver relativt for store i små afgrøder sammenlignet med store. Geopolitiske spændinger og internationale sanktioner En række lande, virksomheder, organisationer og personer er omfattet af internationale sanktioner. DLF-koncernen har udformet generelle retningslinjer til at sikre, at internationale sanktioner overholdes. Foruden sanktioner er Iran underlagt betydelige restriktioner vedrørende internationale finansielle transaktioner. Ruslands invasion af Ukraine har udløst et forstærket sanktionsregime mod landet i forhold til det, der allerede var indført efter annekteringen af Krim i 2014. Det har betydelige konsekvenser for samhandlen. DLF-koncernen besluttede kort efter invasionen at indstille salg af plænefrø i Rusland. Finansielle risici En frøkoncern har behov for et stærkt kapitalberedskab for at kunne absorbere til tider betydelige sæsonudsving i udbud og efterspørgsel. Vejrliget har stor indflydelse på såvel frøforbrug og høstudbytter i et givent år. Som efterspørgsels- og udbudsdeterminant er det en faktor, som er uden for koncernens kontrol. Der planlægges efter en ”normal” sæson, men hverken forbrug eller høstudbytter kan styres. Efter to høstår med høje udbytter er pengebindingen i varelagre aktuelt historisk høj. Koncernens finansieringsprofil er et mix af kort- og langsigtede og fast/variabelt forrentede lån. I sammenhæng med egenkapitalen er den finansielle profil afvejet i forhold til en vurderet risiko forbundet med rentestigninger. Soliditetsgraden er faldet pr 30. juni 2023 sammenlignet med samme tidspunkt året før som konsekvens af stor kapitalbinding i arbejdskapital efter to år med høstudbytter over ”standard”. Debitorrisici Debitorer kreditforsikres i videst muligt omfang. Debitorrisici synes mest åbenbare i relation til kunder i Hviderusland, Iran, Nordafrika og Sydamerika. Det er karakteristisk for disse lande, at det ofte ikke er muligt at udtage kreditforsikring mod debitorrisikoen. Der er foretaget debitorhensættelser i et omfang, der vurderes nødvendigt. Samhandel med kunder i Rusland foregår i alt væsentligt på basis af forudbetaling. Der foregår endvidere en meget tæt kreditopfølgning i henhold til fastlagte politikker, herunder at sælge mod forudbetaling til kunder i visse lande. Valutarisici DLF-koncernen aflægger regnskab i danske kroner. Koncernen foretager transaktioner i en række valutaer og har aktiviteter og aktiver i et større antal lande. Hovedvalutaerne i relation hertil er euro, US-dollar og newzealandske dollar. Overordnet set afspejler koncernens valutaeksponering den globale frøhandel, særligt for så vidt angår foder- og plænefrø med Europa, Nordamerika og New Zealand som de tre store produktions- og forbrugsområder. Koncernen har desuden betydende aktiviteter og aktiver i Canada og Storbritannien. Storbritannien betjenes via import, og en svækkelse af britiske pund vil gøre importen dyrere. Koncernen har også betydelig aktivitet i Sydamerika med virksomheder i Uruguay, Argentina og Brasilien. Særligt den argentinske peso er presset af den økonomiske situation i landet. Transaktionsrisikoen afdækkes primært ved valutaterminskontrakter. Samtidig finansierer koncernselskaberne sig i lokale valutaer. Videnressourcer Nicheafgrøderne i frøindustrien er højt specialiserede, og der er i koncernen et højt kompetenceniveau inden for disse afgrøder. Rekruttering i visse funktioner, ledelseslag og geografier er en vedvarende udfordring. Ancienniteten er høj i flere specialiserede jobfunktioner. Forskning og udvikling Forsknings- og udviklingsaktiviteterne er rettet mod udvikling af nye, forbedrede frøsorter til produktion og markedsføring gennem koncernens salgs- og distributionsnetværk. Produkterne udvikles mod en specifik anvendelse og med egenskaber af betydning for bestemte brugssituationer og miljøpåvirkninger. Sådanne egenskaber kan være udbytte, fordøjelighed, sygdomsresistens, svamperesistens, tørketolerance, vinterfasthed, salttolerance, persistens mv. I brugssituationer kan produkterne anvendes enkeltvis eller i blandinger, hvor en kombination af flere sorter og arter giver blandingen nogle fordele fremfor brug enkeltvis. Blandinger sammensættes med specifikke anvendelser for øje. Der er ikke blot fokus på den basale produktudvikling, men også på at udvikle og dokumentere fordele ved anvendelse af frøblandinger. En konkurrencedygtig sortsportefølje er afgørende for koncernens mulighed for at producere og sælge frø. I de mere tekniske markedssegmenter og geografier undergår nye sorter, der ønskes kommercialiseret, en uafhængig afprøvning, enten i myndigheds- eller i brancheregi med henblik på optagelse på officielle sorts- og/eller anbefalingslister. Denne tredjepartsafprøvning sikrer, at nye sorter målt på en række parametre er bedre end eksisterende på markedet. Optagelse på lister er i flere markeder, særligt højværdimarkeder, afgørende for at kunne deltage i markedet. Der er endvidere stor fokus på at udvikle sorter, der fortsat yder under et driftsregime med mindsket input af hjælpestoffer som eksempelvis handelsgødning og planteværnsmidler. Forskning og udvikling udføres på i alt 25 forædlingsstationer på tværs af kloden. Sortskandidater testes i eget netværk af forsøgsstationer. DLF driver ca. 40 forsøgssteder strategisk placeret i forhold til geografi. Dataetik DLF arbejder aktivt med data for at forbedre produkter og services. Dataetik er derfor et tema i vores daglige arbejde med udviklingen af vores ydelser, organisation og ansatte. DLF besidder større mængder af data relateret til frøavl, kunder, leverandører og ansatte, som på forskellig vis bidrager til at løfte forretningen. Da en række af oplysningerne er persondata, arbejdes efter vedtagne procedurer, som skal sikre overholdelse af GDPR og databeskyttelsesloven. Disse procedurer vedligeholdes, og der gennemføres kampagner, som skal bidrage til fortsat fokus herpå i organisationen. En del af arbejdet omkring dataetik og GDPR består i at sikre, at opbevaring og håndtering af data har veldokumenterede formål. Det gælder ligeledes rettidig sletning, og at data ikke kommer ud til andre end dem, der er berettiget til at arbejde med dem. Arbejdet med data om frøavl og leverandører kommer både avlere og kunder til gode, da de blandt andet bruges til at øge udbytterne i frøavlen, hvorved produktionen bliver mere effektiv; herunder også miljømæssigt. Resultaterne af datahåndteringen kontrolleres og kvalitetssikres af kvalificeret personale, hvilket medvirker til at begrænse de risici, dataarbejdet kan få for vores kunder, leverandører og ansatte. Arbejdet med dataetik er forankret i ansatte, som arbejder med data i deres hverdag. DLF har opkvalificeret og efteruddannet de ansatte med henblik på at sikre, at der arbejdes efter de dataetiske retningslinjer. Rapportering om kønsfordeling i ledelsen, jf. Årsregnskabslovens §99b For at opnå en administrativ forenkling af bestyrelsesarbejdet i DLF AmbA og DLF Seeds A/S blev det i 2020 besluttet at fokusere virksomhedens strategiske, taktiske og operationelle anliggender i DLF AmbAs bestyrelse og reducere bestyrelsesarbejdet i DLF Seeds A/S til det lovmæssige tilsyn med virksomheden. Erfaringen var, at to ”arbejdende” bestyrelser gav unødig bureaukrati og dobbeltadministration, da det substantielle og forretningskritiske bestyrelsesarbejde var sammenfaldende. Samtidig indgik medarbejderne i DLF Seeds A/S (og dets danske datterselskaber med koncernrepræsentation i bestyrelsen) og DLF AmbA en frivillig ordning, hvorved medarbejderrepræsentanterne fremover vil have sæde i DLF AmbAs bestyrelse. Som konsekvens heraf reduceredes DLF Seeds A/S' bestyrelse til fire generalforsamlingsvalgte medlemmer bestående af DLF AmbAs formand og næstformand samt to øvrige medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer fra DLF AmbA. Der er ingen generalforsamlingsvalgte kvindelige bestyrelsesmedlemmer i DLF AmbA, og så længe det gør sig gældende, vil der følgelig potentielt heller ingen kvindelige bestyrelsesmedlemmer være i DLF Seeds A/S. Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i DLF AmbA vælges blandt dets medlemmer, hvoraf kvinder udgør ca. 1 pct. Det er bestyrelsens målsætning, at minimum ét bestyrelsesmedlem vil være fra det underrepræsenterede køn inden 2024/25. Det er selskabets såvel som koncernens politik, at kønnene skal have samme muligheder for at gøre ledelseskarriere. Igennem rekruttering og karriereudvikling fokuseres på at tiltrække og fastholde ledere af det underrepræsenterede køn. Det er målsætningen, at kønsfordelingen mellem kønnene blandt medarbejderstaben modsvares af en tilsvarende kønsfordeling blandt ledere. Andelen af det underrepræsenterede køn på ledelsesniveau med tilhørende personaleansvar udgør pt. 43 pct. CSR-rapportering, jf. Årsregnskabslovens §99a Selskabet har ikke udarbejdet nogen CSR-rapport, da Moderselskabet har gjort dette for koncernen i henhold til §99a. Indberetningen gengives i moderselskabets årsrapport for DLF AmbA, CVR-nummer 69459218 og kan downloades fra sitet www.cvr.dk.

Rekordomsætning, men lavere indtjening i 2022/23 end i rekordåret 2021/22 Efterspørgselsafmatning på tværs af geografier gav sværere markedsbetingelser for foder- og plænefrøaktiviteterne sammenlignet med året før. Grundet større lagre i distributionskæden end ønsket realiseredes et lavere salg af foder- og plænefrø. Salget i roe- og grøntsagsaktiviteterne steg, særligt med baggrund i en stor høst af grøntsagsfrø. Øgede omkostninger til at håndtere en stor høst koblet med et generelt inflations- og lønpres resulterede i et lavere ordinært driftsresultat sammenlignet med rekordåret 2021/22. Nedgangen kunne særligt henføres til de nordamerikanske og europæiske foder- og plænefrøaktiviteter. Bestyrelsen betegner årets resultat som tilfredsstillende med baggrund i markedsvilkårene. DLF-koncernen realiserede i regnskabsåret 2022/23 (sammenligningstal 2021/22 i parentes): * Koncernomsætning på 8.755,5 mio. kr. (8.477,1 mio. kr.) * Resultat før finansielle poster, af- og nedskrivninger mv., EBITDA, på 665,2 mio. kr. (854,6 mio. kr.) * Resultat før finansielle poster mv., EBIT, på 503,0 mio. kr. (693,2 mio. kr.) * Resultat efter skat på 319,7 mio. kr. (531,1 mio. kr.) Væksten i koncernomsætning blev mindre, og nedgangen i indtjening blev større i regnskabsåret 2022/23 end forventet i årsrapporten 2021/22. Den realiserede salgsvolumen af foder- og plænefrø blev lavere end budgetteret. Omkostningsstigninger pressede såvel dækningsgrad som omkostningsbase udover det budgetterede. Koncernen beskæftigede 2.282 (2.244) medarbejdere omregnet til helårsmedarbejdere i beretningsåret. DLF Seeds A/S koncernens moderselskab realiserede i regnskabsåret 2022/23: * Nettoomsætning på 2.587,9 mio. kr. (2.478,6 mio. kr.) * EBIT på 85,1 mio. kr. (141,6 mio. kr.) * Resultat efter skat på 311,4 mio. kr. (522,0 mio. kr.) I moderselskabet blev såvel omsætning som EBIT lavere end budgetteret på grund af volumenmæssig nedgang i salget af foder- og plænefrø samt øgede omkostninger til behandling og håndtering af en stor frøhøst i Danmark. Efter regnskabsårets udløb er der ikke indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for årsregnskabet. Forventninger til 2023/24 Foder- og plænefrømarkedet oplevede en stagnerende til faldende efterspørgsel i 2022/23, særligt på den nordlige halvkugle. Især forårsforbruget var negativt påvirket af et sent, koldt og vådt forår efterfulgt af en længere tørkeperiode, hvilket indvirkede negativt på såvel distributions- som engrosforretningen i Europa og Nordamerika. New Zealand havde gode vækstforhold i efteråret med en stor grovfoderproduktion til følge, hvilket gav et mindre behov for omlægning af marker og deraf følgende lavere efterspørgsel. Efterspørgslen efter plænefrø fra private haveejere er vendt tilbage til det ”normale” i et post- Covid-19-marked. Disse markedsforhold har resulteret i en større lageropbygning i distributionssystemet, og ved indgangen til 2023/24 lå der betydelige udisponerede mængder på lager i industrien. Sammenholdt med makroøkonomisk usikkerhed, blandt andet under indtryk af fortsat relativt høj inflation og rentestigninger, og geopolitisk usikkerhed er forventningerne til efterspørgselsudviklingen afdæmpede med det kinesiske marked som en mulig undtagelse i kølvandet på ophævelse af Covid-19-restriktioner. På udbudssiden tegner udbytterne for kløver- og græsfrø af høst 2023 på den nordlige halvkugle til at blive markant under standard som følge af ugunstige vækstbetingelser i foråret 2023 i betydende produktionsområder i Nordvesteuropa og Nordamerika. Det samme gør sig gældende for opformeringen af grøntsagsfrø. DLF-koncernen har implementeret mitigerende foranstaltninger for at reducere høstarealet til høst 2024, hvilket sammen med de markant lavere udbytter i 2023 vil medvirke til en hurtigere genetablering af markedsbalancen end ellers forudset. Det er dog forventningen, at lagerudfordringerne på den nordlige halvkugle vil fortsætte ind i regnskabsåret 2024/25. For regnskabsåret 2023/24 budgetteres med en uændret salgsvolumen i det fleste geografier sammenlignet med 2022/23, dog med gennemsnitligt lavere salgspriser, særligt i engrosmarkedet. Kostpriserne på kløver- og græsfrø forventes ligeledes at blive lavere. Der budgetteres desuden med prisstigninger på en række andre rå- og hjælpestoffer samt på løn, som indgår i frøforarbejdning og -distribution. Endelig budgetteres der med samme høje udgifter til lagerhåndtering som året før. For foder- og plænefrøaktiviteterne under ét forventes en lavere omsætning i 2023/24 sammenlignet med året før. I roe- og grøntsagsfrøaktiviteterne forventes såvel lavere omsætning som indtjening. Sukkerroefrøaktiviteterne er relativt set mest påvirket af situationen i Ukraine og Rusland, som historisk har været vigtige markeder. Grøntsagsfrøaktiviteterne er negativ påvirket at et dårligt høstresultat 2023 i Danmark. For DLF-koncernen forventes et fald i koncernomsætningen på 5-10 pct i regnskabsåret 2023/24 i forhold til 2022/23. Samtidig forventes et fald i EBITDA på ca. 15 pct. Den relativt større nedgang i indtjening i forhold til omsætning skyldes primært stigende omkostningspres på løn og inputfaktorer, som kun vanskeligt kan sendes videre i distributionskæden givet markedssituationen, samt forholdsvis store omkostninger til lagerhåndtering, blandt andet ekstern lagerleje. ØKONOMISK UDVIKLING I 2022/23 Koncernomsætningen er opgjort til 8.755,5 mio. kr. (8.477,1 mio. kr.) i beretningsåret 2022/23. Omkring halvdelen af omsætningsfremgangen kan henføres til gevinst ved valutaomregning til rapporteringsvalutaen, særligt US-dollar til danske kroner. SBU Greater Europe realiserede en svagt højere omsætning i beretningsåret sammenlignet med året før, hvilket kunne henføres til stigende omsætning af olieraps og øgede serviceindtægter i Danmark. Omsætningen af foder- og plænefrø faldt som følge af nedgang i salgsvolumen. Der noteredes en nedgang i efterspørgslen særligt efter plænefrø fra private haveejere i et post-covid-19-marked. I distributionsforretningen var salget af plænefrø til det professionelle marked på niveau med året før, mens salget af foderfrø steg. Der var desuden større lagerbeholdninger i distributionssystemet ved årets indgang. Sammenholdt med den stagnerede efterspørgsel resulterede det i et lavere salg i engrosforretningen. Et rekordstort høstareal og høstudbytter, der var mere en 10 pct. over ”standard”, resulterede i den største høst nogensinde i Danmark. Den store, ikke-planlagte høstmængde gav driftsmæssige udfordringer og flaskehalse, særligt omkring oplagring. Et samtidigt inflationspres indenfor en bred vifte af input- og hjælpestoffer betød et stigende omkostningsforbrug til frøhåndtering. Målt på EBIT leverede SBU Greater Europe et lavere resultat end det foregående års historisk høje EBIT. SBU North America oplevede en omsætningsnedgang i beretningsåret, målt i US-dollar, ovenpå en markant stigning året før. Faldet i omsætningen var resultatet af et generelt prisfald i et marked karakteriseret af overgangsbeholdninger fra foregående år, lavere efterspørgsel i et post-covid-19-marked, samt ugunstige vejrforhold i foråret 2023 i vigtige regioner for distributionsaktiviteterne. Priserne faldt fra historisk høje niveauer efter markante prisstigninger på frø i 2021/22. På grund af en revaluering af US-dollar overfor danske kroner rapporteredes en omsætningsstigning målt i danske kroner. Det lavere prisniveau havde en indvirkning på den opnåede dækningsgrad, der året før steg til et historisk højt niveau på grund af kraftige prisstigninger i markedet. Den lavere dækningsgrad resulterede i et fald i dækningsbidrag i regnskabsåret 2022/23 i forhold til det foregående års rekordniveau. Efter et ekstraordinært højt EBIT i regnskabsåret 2021/22 leverede SBU Nordamerika et noget mindre EBIT i beretningsåret. Indtjeningen i 2022/23 afspejlede et mere normal normalt niveau for branchen sammenlignet med året før. I juli 2022 købte DLF Seeds A/S 60 pct. af aktierne i distributionsselskabet Premier Pacific Seeds Ltd. beliggende i British Columbia, af selskabets to stiftere og yderligere 40 pct. af DLF USA Inc. Premier Pacific Seeds Ltd. blev fusioneret med DLF Canada Inc. i juli 2023 med sidstnævnte som fortsættende selskab. I november 2022 erhvervedes Deer Creek Seed Co., en mindre distributør i Wisconsin, og fusioneret med DLF US Inc. i juni 2023 med sidstnævnte som fortsættende selskab. SBU Oceania noterede en mindre omsætningsfremgang for regnskabsåret 2022/23 i forhold til det foregående år målt i lokal valuta, men en mindre tilbagegang målt i danske kroner. Forskydningen dækkede øget køb og salg af korn, stigende omsætning af plænefrø, højere serviceindtægter samt øget eksportsalg. Omsætningen af foderfrø gik en smule tilbage, særligt i New Zealand. For regnskabsåret 2022/23 leverede SBU Oceanien et lavere EBIT end i 2021/22, som resultatmæssigt var det hidtil bedste år. Nedgangen kan primært henføres til det generelle løn- og inflationspres. SBU South America realiserede en lavere omsætning i beretningsåret, målt i US-dollar, sammenlignet med regnskabsåret 2021/22, men et svagt fald målt i rapporteringsvalutaen. Omsætningsnedgangen kunne henføres til et lavere salg af foderfrø i Argentina på såvel hjemme- som eksportmarkederne på grund af forsyningsmangel efter en dårlig høst samt en nedgang i salget af gødning, planteværn og udsæd af andre arter end foderfrø i Uruguay. Salget af foderfrø i Uruguay og Brasilien steg sammenlignet med året før. De gennemsnitlige realiserede priser for foderfrø var samtidig lidt højere end året før. SBU Sydamerika præsterede det højeste EBIT nogensinde i regnskabsåret 2022/23. Det forbedrede resultat kunne henføres til aktiviteterne i Uruguay og Brasilien. Roe- og grøntsagsfrøaktiviteterne noterede en omsætningsfremgang i beretningsåret i forhold til 2021/22. For roevirksomhedens vedkommende var omsætningen lavere end året før, mens grøntsagsfrøaktiviteterne rapporterede en større stigning i omsætningen efter et år med en stor produktion af spinatfrø i Danmark efter en lille produktion i regnskabsåret 2021/22. Kartoffelaktiviteterne noterede ligeledes omsætningsfremgang i regnskabsåret 2022/23 sammenlignet med 2021/22. Roe- og grøntsagsfrøaktiviteterne leverede et væsentligt forbedret EBIT som følge af omsætningsstigningen. Samlet set er koncernens EBITDA og EBIT opgjort til henholdsvis 665,2 mio. kr. (854,6 mio. kr.) og 503,0 mio. kr. (693,2 mio. kr.) i 2022/23. Resultatforskydningen skyldes: * Et mindre fald i dækningsgraden i koncernen, * En stor høstmængde i Danmark på grund af høje høstudbytter i 2022, hvilket resulterede i et meromkostningsforbrug og kapacitetsproblemer på virksomhedens fabrikker i Danmark i forbindelse med håndtering og større overgangslager til 2023/24-sæsonen end budgetteret, samt * Prisstigninger for en lang række input- og hjælpestoffer samt lønninger. De finansielle udgifter (netto) udgjorde 115,6 mio. kr. (54,2 mio. kr.) i beretningsåret 2022/23. De stigende finansielle omkostninger kan henføres til stigende renter og en øget binding af arbejdskapital. Koncernen opnåede et resultat før skat på 392,1 mio. kr. (656,8 mio. kr.) i 2022/23. Skat af årets resultat er beregnet til at udgøre 72,4 mio. kr. (125,6 mio. kr.). Koncernresultat efter skat er opgjort til 319,7 mio. kr. (531,1 mio. kr.) for regnskabsåret 2022/23. Aktiver Koncernbalancen udgjorde 7.220,4 mio. kr. (6.218,6 mio. kr.) pr. 30. juni 2023. Forskel i valutakurser mellem de to år reducerede balancesummen med 100,8 mio. kr. Balancen var sammensat af anlægsaktiver for 2.156,0 mio. kr. (2.054,2 mio. kr.) og omsætningsaktiver for 5.064,4 mio. kr. (4.164,4 mio. kr.). Forskydningen i koncernbalancen på 1.001,8 mio. kr. kan i vid udstrækning henføres til en stigning i varelagre på 887 mio. kr. efter en stor høst og prisstigninger på varekøb sammenlignet med året før. Der var i beretningsåret en (netto)tilgang af anlægsaktiver på 101,8 mio. kr. i form af investeringer i produktionsapparatet og køb af virksomhed. Der er i beretningsåret, eksklusiv tilgang ved virksomhedskøb, investeret for 269,5 mio. kr. (182,9 mio. kr.) i materielle anlægsaktiver i koncernen. Egenkapital Koncernegenkapitalen er opgjort til 2.630,2 mio. kr. (3.091,3 mio. kr.) pr. 30. juni 2023. Forskydningen af egenkapitalen på -461,1 mio. kr. kan forklares med følgende bevægelser: * Indfrielse af hybridobligation hovedstole i november 2022 med 669,1 mio. kr. * Renter af hybridobligation på -33,3 mio. kr. * Valutakursreguleringer, dagsværdiregulering af finansielle sikringsinstrumenter og anden kapitalbevægelse på i alt -78,4 mio. kr. * Henlæggelse af årets resultat 2022/23 på 319,7 mio. kr. Minoritetsinteresser indgår med 22,7 mio. kr. (17,8 mio. kr.) i egenkapitalen pr. 30. juni 2023. Soliditetsgrad er opgjort til 36,5 pct. (49,7 pct.) pr. balancedagen. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser er opgjort til 23,5 mio. kr. (10,7 mio. kr.) pr. 30. juni 2023. Gældsforpligtelser Koncernens samlede gældsforpligtelser udgjorde 4.527 mio. kr. (3.037,8 mio. kr.). Den rentebærende gæld til banker og realkreditinstitutter udgjorde 3.069,4 mio. kr. (1.656,1 mio. kr.). Stigningen i rentebærende gæld kan henføres til dels indfrielse af hybridobligationen med 669,1 mio. kr., og dels en øget kapitalbinding i varelagre. Leverandør- og anden kortfristet gæld udgjorde 2.747,2 mio. kr. (2.533,8 mio. kr.). Markedsmæssige risici DLF-koncernen er aktiv i foder- og plænefrø, sukker- og foderroefrø, grøntsagsfrø samt lægge- og konsumkartofler. Alle er nichemarkeder i det globale frømarked. Bortset fra grøntsagsfrø er der generelt tale om modne markeder. Markedet for grøntsagsfrø er i vækst på grund af befolkningstilvækst og øget forbrug. Generel økonomisk vækst, herunder stigende investeringslyst, understøtter efterspørgslen, særligt efter plænefrø. Den generelle økonomiske udvikling i særligt primærlandbrugets mælke- og kødproduktionsgrene påvirker efterspørgslen efter fodergræs. Vejrforholdene kan have stor indvirkning på såvel produktions- som efterspørgselssiden, hvilket kan forårsage betydelige sæsonudsving, herunder påvirke prisdannelsen. En bred geografisk tilstedeværelse på tværs af den tempererede klimazone med produktion, distribution og salg giver visse muligheder for at absorbere og udnytte disse sæsonbetingende udsving produktions- og salgsmæssigt. Mulighederne for at absorbere og udnytte ovennævnte udsving afhænger blandt andet af evnen til at produktions- og salgsplanlægge og at reagere på sæsonudsving inden for det tilgængelige markedsvindue. Et internationalt frihandelsregime er således at foretrække for at kunne udnytte forskellige ubalancer mellem udbud og efterspørgsel mest effektivt. International frøhandel er generelt ikke karakteriseret af større toldbarrierer. Derimod skal frø leve op til forskellige tekniske krav til blandt andet certificering og sundhed. Salg og markedsføring af forædlede sorter tilpasset forskellige brugsmønstre og klimaforhold skaber sammen med lokal markedstilstedeværelse grundlag for mere robust afsætning, idet der herigennem opbygges præferencer. Disse brugsmønstre påvirkes desuden af forskellige politiske tiltag og målsætninger, eksempelvis EU's Green Deal. Opfyldelse af sådanne politiske målsætninger i form af ændret brug kalder ligeledes på forædlede sorter. Klimaforandringer Der er bred videnskabelig dokumentation for, at klimaet er under forandring. Ekstreme vejrforhold bliver mere udtalte. Et vådere og varmere klima påvirker blandt andet sygdomspresset på planter, herunder nye typer af svampeangreb. Et tørre klima øger planternes behov for at kunne hente vand. Igennem forskning og planteforædling arbejdes på at forbedre planternes evner til både at optage vand, eksempelvis gennem udvalg af sorter med større rodudvikling, eller bedre modstå nye typer af svampeangreb, eksempelvis en større modstandskraft overfor virusgulsot, som er et stigende problem flere steder i Europa. I det omfang det ikke lykkes at skabe nye plantesorter med forstærket konkurrenceevne, kan det få indvirkning på selskabets langsigtede konkurrencekraft under klimaændringer. Der kan ligeledes ses en ændring i forbrugsmønstre, hvor eksempelvis tempererede græsser afløses af subtropiske græsser, som kan klare sig bedre under stigende tørke og varme, men som samtidig vil medføre tab af kvalitet og udbytte, da subtropiske græsser typisk ikke har samme kvalitetskarakteristika som forædlede, tempererede græssorter. Klimaændringer og mere ekstreme vejrforhold må forventes at resultere i større variabilitet i frøavlen med en øget uforudsigelighed, for så vidt angår høstudbytter og frøkvalitet som konsekvens. EU Green Deal Som led i klimatilpasninger og grøn omstilling har EU vedtaget Green Deal for europæisk landbrug. I udgangspunktet har koncernens produkter en god miljømæssig profil, men Green Deal er ikke uden udfordringer for hverken frøproducenter eller frøforbrugere. Der findes pt. ikke konkurrencedygtige dyrkningsmetoder til omstilling af frøavlen uden eller næsten uden inputstoffer. Der arbejdes dog på at udvikle sådanne metoder. En mulig reduktion af mælke- og husdyrproduktionen, særligt i Nordvesteuropa, vil i hvert fald på kortere sigt få en negativ indvirkning på markedsmulighederne, indtil nye og mere produktive produkter kan produceres og markedsføres. EU er på flere områder foran mange andre lande/markeder, hvor koncernen aktivt producerer og sælger sine produkter. Grøn omstilling er dog også et prioriteret politisk indsatsområde i New Zealand, hvor de politiske målsætninger i stor udstrækning svarer til EU's, og presset for at finde nye produktionsmetoder er stigende. Råvarepriser Priserne på en lang række landbrugsafgrøder kan svinge. I de senere år har vi oplevet både store stigninger og fald på commodity-markederne. Det samme gælder en række andre rå- og hjælpestoffer til frøproduktion og -forarbejdning. Med klimaændringerne er der risiko for, at disse udsving bliver kraftigere med stigende ustabilitet til følge. Volatile priser på landbrugsafgrøder har en afledt, typisk tidmæssigt forsinket, effekt på frø og frøpriserne. Planteavlernes økonomiske afkast fra produktion af eksempelvis korn øges, når kornpriserne stiger. For at fastholde en konkurrencedygtig frøavl må frøprisen til planteavlerne ligeledes stige. Sker det ikke, vil planteavlerne i stigende omfang fravælge frø, hvilket potentielt kan føre til mangel på råvarer og tabte salgsmuligheder. Samtidig med stigende priser på råvarer og hjælpestoffer er det afgørende at kunne vælte disse omkostningsstigninger videre i distributionskæden for at fastholde indtjeningen. Faldende priser på korn vil få planteavlerne til at se sig om efter alternativer, hvorved interessen for at dyrke frø vil kunne stige. Efterspørgslen efter frø er dog typisk prisuafhængig, og et stigende udbud vil traditionelt udløse lageropbygning og muligt prisfald på frø. Vi har dog igennem mange år konstateret, at selvom omkostningerne for planteavlerne ved at gå ind og ud af frøavl måske nok er lave, er adgangen til at øge frøavlen styret af planteforædlernes og grossisternes salgsplaner og afledte produktionsbehov. Dette er særligt udtalt i tekniske markeder, hvor rettighedsbeskyttede sorter dominerer markederne. I mindre tekniske markeder, hvor commodity-sorter præger forbruget, er adgangen til produktion nemmere. Frihandel Frø handles internationalt uden væsentlige toldbarrierer. I det omfang told indføres eller hæves, vil det udgøre en meromkostning i forbindelse med international handel. For en koncern med global sourcing og omfattende international handel vil en sådan udvikling få negativ indflydelse på mulighederne for at optimere sourcing og for salgsmæssigt at udnytte fordelene heraf. Virkningerne af Storbritanniens udtræden af EU har givet en række praktiske udfordringer med ind- og udførsel af frø, men procedurer er implementeret til at håndtere de nye formkrav. Adgang til plantebeskyttelsesmidler Planteværnsmidler anvendes i frøavlen til at producere frø af høj teknisk kvalitet. Bejdsemidler anvendes i kommercielt frø for at sikre den enkelte plante den bedste etablering. Bejdsemidler anvendes særligt i roer, men også i spinatfrø. Adgangen til planteværnsmidler er under stadigt pres, og særligt i nicheafgrøder er det vanskeligt at finde afløsere, når et middel enten forbydes eller udfases. Det gælder blandt andet ukrudtsbekæmpelses- og nedvisningsmidler. Et eventuelt forbud mod anvendelse af Roundup i Europa vil udgøre et problem i frøavlen i forhold til at producere rent frø. Forbud mod anvendelse af neonikotinoider i EU har betydet udbyttenedgang for sukkerroedyrkerne efter angreb af virusgulsot. Klimaændringerne med nye sygdomstryk udfordrer endvidere i nicheafgrøder, da der i mindre grad udvikles nye midler til disse afgrøder. blandt andet fordi godkendelsesprocedurer og omkostninger hertil bliver relativt for store i små afgrøder sammenlignet med store. Geopolitiske spændinger og internationale sanktioner En række lande, virksomheder, organisationer og personer er omfattet af internationale sanktioner. DLF-koncernen har udformet generelle retningslinjer til at sikre, at internationale sanktioner overholdes. Foruden sanktioner er Iran underlagt betydelige restriktioner vedrørende internationale finansielle transaktioner. Ruslands invasion af Ukraine har udløst et forstærket sanktionsregime mod landet i forhold til det, der allerede var indført efter annekteringen af Krim i 2014. Det har betydelige konsekvenser for samhandlen. DLF-koncernen besluttede kort efter invasionen at indstille salg af plænefrø i Rusland. Finansielle risici En frøkoncern har behov for et stærkt kapitalberedskab for at kunne absorbere til tider betydelige sæsonudsving i udbud og efterspørgsel. Vejrliget har stor indflydelse på såvel frøforbrug og høstudbytter i et givent år. Som efterspørgsels- og udbudsdeterminant er det en faktor, som er uden for koncernens kontrol. Der planlægges efter en ”normal” sæson, men hverken forbrug eller høstudbytter kan styres. Efter to høstår med høje udbytter er pengebindingen i varelagre aktuelt historisk høj. Koncernens finansieringsprofil er et mix af kort- og langsigtede og fast/variabelt forrentede lån. I sammenhæng med egenkapitalen er den finansielle profil afvejet i forhold til en vurderet risiko forbundet med rentestigninger. Soliditetsgraden er faldet pr 30. juni 2023 sammenlignet med samme tidspunkt året før som konsekvens af stor kapitalbinding i arbejdskapital efter to år med høstudbytter over ”standard”. Debitorrisici Debitorer kreditforsikres i videst muligt omfang. Debitorrisici synes mest åbenbare i relation til kunder i Hviderusland, Iran, Nordafrika og Sydamerika. Det er karakteristisk for disse lande, at det ofte ikke er muligt at udtage kreditforsikring mod debitorrisikoen. Der er foretaget debitorhensættelser i et omfang, der vurderes nødvendigt. Samhandel med kunder i Rusland foregår i alt væsentligt på basis af forudbetaling. Der foregår endvidere en meget tæt kreditopfølgning i henhold til fastlagte politikker, herunder at sælge mod forudbetaling til kunder i visse lande. Valutarisici DLF-koncernen aflægger regnskab i danske kroner. Koncernen foretager transaktioner i en række valutaer og har aktiviteter og aktiver i et større antal lande. Hovedvalutaerne i relation hertil er euro, US-dollar og newzealandske dollar. Overordnet set afspejler koncernens valutaeksponering den globale frøhandel, særligt for så vidt angår foder- og plænefrø med Europa, Nordamerika og New Zealand som de tre store produktions- og forbrugsområder. Koncernen har desuden betydende aktiviteter og aktiver i Canada og Storbritannien. Storbritannien betjenes via import, og en svækkelse af britiske pund vil gøre importen dyrere. Koncernen har også betydelig aktivitet i Sydamerika med virksomheder i Uruguay, Argentina og Brasilien. Særligt den argentinske peso er presset af den økonomiske situation i landet. Transaktionsrisikoen afdækkes primært ved valutaterminskontrakter. Samtidig finansierer koncernselskaberne sig i lokale valutaer. Videnressourcer Nicheafgrøderne i frøindustrien er højt specialiserede, og der er i koncernen et højt kompetenceniveau inden for disse afgrøder. Rekruttering i visse funktioner, ledelseslag og geografier er en vedvarende udfordring. Ancienniteten er høj i flere specialiserede jobfunktioner. Forskning og udvikling Forsknings- og udviklingsaktiviteterne er rettet mod udvikling af nye, forbedrede frøsorter til produktion og markedsføring gennem koncernens salgs- og distributionsnetværk. Produkterne udvikles mod en specifik anvendelse og med egenskaber af betydning for bestemte brugssituationer og miljøpåvirkninger. Sådanne egenskaber kan være udbytte, fordøjelighed, sygdomsresistens, svamperesistens, tørketolerance, vinterfasthed, salttolerance, persistens mv. I brugssituationer kan produkterne anvendes enkeltvis eller i blandinger, hvor en kombination af flere sorter og arter giver blandingen nogle fordele fremfor brug enkeltvis. Blandinger sammensættes med specifikke anvendelser for øje. Der er ikke blot fokus på den basale produktudvikling, men også på at udvikle og dokumentere fordele ved anvendelse af frøblandinger. En konkurrencedygtig sortsportefølje er afgørende for koncernens mulighed for at producere og sælge frø. I de mere tekniske markedssegmenter og geografier undergår nye sorter, der ønskes kommercialiseret, en uafhængig afprøvning, enten i myndigheds- eller i brancheregi med henblik på optagelse på officielle sorts- og/eller anbefalingslister. Denne tredjepartsafprøvning sikrer, at nye sorter målt på en række parametre er bedre end eksisterende på markedet. Optagelse på lister er i flere markeder, særligt højværdimarkeder, afgørende for at kunne deltage i markedet. Der er endvidere stor fokus på at udvikle sorter, der fortsat yder under et driftsregime med mindsket input af hjælpestoffer som eksempelvis handelsgødning og planteværnsmidler. Forskning og udvikling udføres på i alt 25 forædlingsstationer på tværs af kloden. Sortskandidater testes i eget netværk af forsøgsstationer. DLF driver ca. 40 forsøgssteder strategisk placeret i forhold til geografi. Dataetik DLF arbejder aktivt med data for at forbedre produkter og services. Dataetik er derfor et tema i vores daglige arbejde med udviklingen af vores ydelser, organisation og ansatte. DLF besidder større mængder af data relateret til frøavl, kunder, leverandører og ansatte, som på forskellig vis bidrager til at løfte forretningen. Da en række af oplysningerne er persondata, arbejdes efter vedtagne procedurer, som skal sikre overholdelse af GDPR og databeskyttelsesloven. Disse procedurer vedligeholdes, og der gennemføres kampagner, som skal bidrage til fortsat fokus herpå i organisationen. En del af arbejdet omkring dataetik og GDPR består i at sikre, at opbevaring og håndtering af data har veldokumenterede formål. Det gælder ligeledes rettidig sletning, og at data ikke kommer ud til andre end dem, der er berettiget til at arbejde med dem. Arbejdet med data om frøavl og leverandører kommer både avlere og kunder til gode, da de blandt andet bruges til at øge udbytterne i frøavlen, hvorved produktionen bliver mere effektiv; herunder også miljømæssigt. Resultaterne af datahåndteringen kontrolleres og kvalitetssikres af kvalificeret personale, hvilket medvirker til at begrænse de risici, dataarbejdet kan få for vores kunder, leverandører og ansatte. Arbejdet med dataetik er forankret i ansatte, som arbejder med data i deres hverdag. DLF har opkvalificeret og efteruddannet de ansatte med henblik på at sikre, at der arbejdes efter de dataetiske retningslinjer. Rapportering om kønsfordeling i ledelsen, jf. Årsregnskabslovens §99b For at opnå en administrativ forenkling af bestyrelsesarbejdet i DLF AmbA og DLF Seeds A/S blev det i 2020 besluttet at fokusere virksomhedens strategiske, taktiske og operationelle anliggender i DLF AmbAs bestyrelse og reducere bestyrelsesarbejdet i DLF Seeds A/S til det lovmæssige tilsyn med virksomheden. Erfaringen var, at to ”arbejdende” bestyrelser gav unødig bureaukrati og dobbeltadministration, da det substantielle og forretningskritiske bestyrelsesarbejde var sammenfaldende. Samtidig indgik medarbejderne i DLF Seeds A/S (og dets danske datterselskaber med koncernrepræsentation i bestyrelsen) og DLF AmbA en frivillig ordning, hvorved medarbejderrepræsentanterne fremover vil have sæde i DLF AmbAs bestyrelse. Som konsekvens heraf reduceredes DLF Seeds A/S' bestyrelse til fire generalforsamlingsvalgte medlemmer bestående af DLF AmbAs formand og næstformand samt to øvrige medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer fra DLF AmbA. Der er ingen generalforsamlingsvalgte kvindelige bestyrelsesmedlemmer i DLF AmbA, og så længe det gør sig gældende, vil der følgelig potentielt heller ingen kvindelige bestyrelsesmedlemmer være i DLF Seeds A/S. Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i DLF AmbA vælges blandt dets medlemmer, hvoraf kvinder udgør ca. 1 pct. Det er bestyrelsens målsætning, at minimum ét bestyrelsesmedlem vil være fra det underrepræsenterede køn inden 2024/25. Det er selskabets såvel som koncernens politik, at kønnene skal have samme muligheder for at gøre ledelseskarriere. Igennem rekruttering og karriereudvikling fokuseres på at tiltrække og fastholde ledere af det underrepræsenterede køn. Det er målsætningen, at kønsfordelingen mellem kønnene blandt medarbejderstaben modsvares af en tilsvarende kønsfordeling blandt ledere. Andelen af det underrepræsenterede køn på ledelsesniveau med tilhørende personaleansvar udgør pt. 43 pct. CSR-rapportering, jf. Årsregnskabslovens §99a Selskabet har ikke udarbejdet nogen CSR-rapport, da Moderselskabet har gjort dette for koncernen i henhold til §99a. Indberetningen gengives i moderselskabets årsrapport for DLF AmbA, CVR-nummer 69459218 og kan downloades fra sitet www.cvr.dk. , Rekordomsætning, men lavere indtjening i 2022/23 end i rekordåret 2021/22 Efterspørgselsafmatning på tværs af geografier gav sværere markedsbetingelser for foder- og plænefrøaktiviteterne sammenlignet med året før. Grundet større lagre i distributionskæden end ønsket realiseredes et lavere salg af foder- og plænefrø. Salget i roe- og grøntsagsaktiviteterne steg, særligt med baggrund i en stor høst af grøntsagsfrø. Øgede omkostninger til at håndtere en stor høst koblet med et generelt inflations- og lønpres resulterede i et lavere ordinært driftsresultat sammenlignet med rekordåret 2021/22. Nedgangen kunne særligt henføres til de nordamerikanske og europæiske foder- og plænefrøaktiviteter. Bestyrelsen betegner årets resultat som tilfredsstillende med baggrund i markedsvilkårene. DLF-koncernen realiserede i regnskabsåret 2022/23 (sammenligningstal 2021/22 i parentes): * Koncernomsætning på 8.755,5 mio. kr. (8.477,1 mio. kr.) * Resultat før finansielle poster, af- og nedskrivninger mv., EBITDA, på 665,2 mio. kr. (854,6 mio. kr.) * Resultat før finansielle poster mv., EBIT, på 503,0 mio. kr. (693,2 mio. kr.) * Resultat efter skat på 319,7 mio. kr. (531,1 mio. kr.) Væksten i koncernomsætning blev mindre, og nedgangen i indtjening blev større i regnskabsåret 2022/23 end forventet i årsrapporten 2021/22. Den realiserede salgsvolumen af foder- og plænefrø blev lavere end budgetteret. Omkostningsstigninger pressede såvel dækningsgrad som omkostningsbase udover det budgetterede. Koncernen beskæftigede 2.282 (2.244) medarbejdere omregnet til helårsmedarbejdere i beretningsåret. DLF Seeds A/S koncernens moderselskab realiserede i regnskabsåret 2022/23: * Nettoomsætning på 2.587,9 mio. kr. (2.478,6 mio. kr.) * EBIT på 85,1 mio. kr. (141,6 mio. kr.) * Resultat efter skat på 311,4 mio. kr. (522,0 mio. kr.) I moderselskabet blev såvel omsætning som EBIT lavere end budgetteret på grund af volumenmæssig nedgang i salget af foder- og plænefrø samt øgede omkostninger til behandling og håndtering af en stor frøhøst i Danmark. Efter regnskabsårets udløb er der ikke indtruffet begivenheder af væsentlig betydning for årsregnskabet. Forventninger til 2023/24 Foder- og plænefrømarkedet oplevede en stagnerende til faldende efterspørgsel i 2022/23, særligt på den nordlige halvkugle. Især forårsforbruget var negativt påvirket af et sent, koldt og vådt forår efterfulgt af en længere tørkeperiode, hvilket indvirkede negativt på såvel distributions- som engrosforretningen i Europa og Nordamerika. New Zealand havde gode vækstforhold i efteråret med en stor grovfoderproduktion til følge, hvilket gav et mindre behov for omlægning af marker og deraf følgende lavere efterspørgsel. Efterspørgslen efter plænefrø fra private haveejere er vendt tilbage til det ”normale” i et post- Covid-19-marked. Disse markedsforhold har resulteret i en større lageropbygning i distributionssystemet, og ved indgangen til 2023/24 lå der betydelige udisponerede mængder på lager i industrien. Sammenholdt med makroøkonomisk usikkerhed, blandt andet under indtryk af fortsat relativt høj inflation og rentestigninger, og geopolitisk usikkerhed er forventningerne til efterspørgselsudviklingen afdæmpede med det kinesiske marked som en mulig undtagelse i kølvandet på ophævelse af Covid-19-restriktioner. På udbudssiden tegner udbytterne for kløver- og græsfrø af høst 2023 på den nordlige halvkugle til at blive markant under standard som følge af ugunstige vækstbetingelser i foråret 2023 i betydende produktionsområder i Nordvesteuropa og Nordamerika. Det samme gør sig gældende for opformeringen af grøntsagsfrø. DLF-koncernen har implementeret mitigerende foranstaltninger for at reducere høstarealet til høst 2024, hvilket sammen med de markant lavere udbytter i 2023 vil medvirke til en hurtigere genetablering af markedsbalancen end ellers forudset. Det er dog forventningen, at lagerudfordringerne på den nordlige halvkugle vil fortsætte ind i regnskabsåret 2024/25. For regnskabsåret 2023/24 budgetteres med en uændret salgsvolumen i det fleste geografier sammenlignet med 2022/23, dog med gennemsnitligt lavere salgspriser, særligt i engrosmarkedet. Kostpriserne på kløver- og græsfrø forventes ligeledes at blive lavere. Der budgetteres desuden med prisstigninger på en række andre rå- og hjælpestoffer samt på løn, som indgår i frøforarbejdning og -distribution. Endelig budgetteres der med samme høje udgifter til lagerhåndtering som året før. For foder- og plænefrøaktiviteterne under ét forventes en lavere omsætning i 2023/24 sammenlignet med året før. I roe- og grøntsagsfrøaktiviteterne forventes såvel lavere omsætning som indtjening. Sukkerroefrøaktiviteterne er relativt set mest påvirket af situationen i Ukraine og Rusland, som historisk har været vigtige markeder. Grøntsagsfrøaktiviteterne er negativ påvirket at et dårligt høstresultat 2023 i Danmark. For DLF-koncernen forventes et fald i koncernomsætningen på 5-10 pct i regnskabsåret 2023/24 i forhold til 2022/23. Samtidig forventes et fald i EBITDA på ca. 15 pct. Den relativt større nedgang i indtjening i forhold til omsætning skyldes primært stigende omkostningspres på løn og inputfaktorer, som kun vanskeligt kan sendes videre i distributionskæden givet markedssituationen, samt forholdsvis store omkostninger til lagerhåndtering, blandt andet ekstern lagerleje. ØKONOMISK UDVIKLING I 2022/23 Koncernomsætningen er opgjort til 8.755,5 mio. kr. (8.477,1 mio. kr.) i beretningsåret 2022/23. Omkring halvdelen af omsætningsfremgangen kan henføres til gevinst ved valutaomregning til rapporteringsvalutaen, særligt US-dollar til danske kroner. SBU Greater Europe realiserede en svagt højere omsætning i beretningsåret sammenlignet med året før, hvilket kunne henføres til stigende omsætning af olieraps og øgede serviceindtægter i Danmark. Omsætningen af foder- og plænefrø faldt som følge af nedgang i salgsvolumen. Der noteredes en nedgang i efterspørgslen særligt efter plænefrø fra private haveejere i et post-covid-19-marked. I distributionsforretningen var salget af plænefrø til det professionelle marked på niveau med året før, mens salget af foderfrø steg. Der var desuden større lagerbeholdninger i distributionssystemet ved årets indgang. Sammenholdt med den stagnerede efterspørgsel resulterede det i et lavere salg i engrosforretningen. Et rekordstort høstareal og høstudbytter, der var mere en 10 pct. over ”standard”, resulterede i den største høst nogensinde i Danmark. Den store, ikke-planlagte høstmængde gav driftsmæssige udfordringer og flaskehalse, særligt omkring oplagring. Et samtidigt inflationspres indenfor en bred vifte af input- og hjælpestoffer betød et stigende omkostningsforbrug til frøhåndtering. Målt på EBIT leverede SBU Greater Europe et lavere resultat end det foregående års historisk høje EBIT. SBU North America oplevede en omsætningsnedgang i beretningsåret, målt i US-dollar, ovenpå en markant stigning året før. Faldet i omsætningen var resultatet af et generelt prisfald i et marked karakteriseret af overgangsbeholdninger fra foregående år, lavere efterspørgsel i et post-covid-19-marked, samt ugunstige vejrforhold i foråret 2023 i vigtige regioner for distributionsaktiviteterne. Priserne faldt fra historisk høje niveauer efter markante prisstigninger på frø i 2021/22. På grund af en revaluering af US-dollar overfor danske kroner rapporteredes en omsætningsstigning målt i danske kroner. Det lavere prisniveau havde en indvirkning på den opnåede dækningsgrad, der året før steg til et historisk højt niveau på grund af kraftige prisstigninger i markedet. Den lavere dækningsgrad resulterede i et fald i dækningsbidrag i regnskabsåret 2022/23 i forhold til det foregående års rekordniveau. Efter et ekstraordinært højt EBIT i regnskabsåret 2021/22 leverede SBU Nordamerika et noget mindre EBIT i beretningsåret. Indtjeningen i 2022/23 afspejlede et mere normal normalt niveau for branchen sammenlignet med året før. I juli 2022 købte DLF Seeds A/S 60 pct. af aktierne i distributionsselskabet Premier Pacific Seeds Ltd. beliggende i British Columbia, af selskabets to stiftere og yderligere 40 pct. af DLF USA Inc. Premier Pacific Seeds Ltd. blev fusioneret med DLF Canada Inc. i juli 2023 med sidstnævnte som fortsættende selskab. I november 2022 erhvervedes Deer Creek Seed Co., en mindre distributør i Wisconsin, og fusioneret med DLF US Inc. i juni 2023 med sidstnævnte som fortsættende selskab. SBU Oceania noterede en mindre omsætningsfremgang for regnskabsåret 2022/23 i forhold til det foregående år målt i lokal valuta, men en mindre tilbagegang målt i danske kroner. Forskydningen dækkede øget køb og salg af korn, stigende omsætning af plænefrø, højere serviceindtægter samt øget eksportsalg. Omsætningen af foderfrø gik en smule tilbage, særligt i New Zealand. For regnskabsåret 2022/23 leverede SBU Oceanien et lavere EBIT end i 2021/22, som resultatmæssigt var det hidtil bedste år. Nedgangen kan primært henføres til det generelle løn- og inflationspres. SBU South America realiserede en lavere omsætning i beretningsåret, målt i US-dollar, sammenlignet med regnskabsåret 2021/22, men et svagt fald målt i rapporteringsvalutaen. Omsætningsnedgangen kunne henføres til et lavere salg af foderfrø i Argentina på såvel hjemme- som eksportmarkederne på grund af forsyningsmangel efter en dårlig høst samt en nedgang i salget af gødning, planteværn og udsæd af andre arter end foderfrø i Uruguay. Salget af foderfrø i Uruguay og Brasilien steg sammenlignet med året før. De gennemsnitlige realiserede priser for foderfrø var samtidig lidt højere end året før. SBU Sydamerika præsterede det højeste EBIT nogensinde i regnskabsåret 2022/23. Det forbedrede resultat kunne henføres til aktiviteterne i Uruguay og Brasilien. Roe- og grøntsagsfrøaktiviteterne noterede en omsætningsfremgang i beretningsåret i forhold til 2021/22. For roevirksomhedens vedkommende var omsætningen lavere end året før, mens grøntsagsfrøaktiviteterne rapporterede en større stigning i omsætningen efter et år med en stor produktion af spinatfrø i Danmark efter en lille produktion i regnskabsåret 2021/22. Kartoffelaktiviteterne noterede ligeledes omsætningsfremgang i regnskabsåret 2022/23 sammenlignet med 2021/22. Roe- og grøntsagsfrøaktiviteterne leverede et væsentligt forbedret EBIT som følge af omsætningsstigningen. Samlet set er koncernens EBITDA og EBIT opgjort til henholdsvis 665,2 mio. kr. (854,6 mio. kr.) og 503,0 mio. kr. (693,2 mio. kr.) i 2022/23. Resultatforskydningen skyldes: * Et mindre fald i dækningsgraden i koncernen, * En stor høstmængde i Danmark på grund af høje høstudbytter i 2022, hvilket resulterede i et meromkostningsforbrug og kapacitetsproblemer på virksomhedens fabrikker i Danmark i forbindelse med håndtering og større overgangslager til 2023/24-sæsonen end budgetteret, samt * Prisstigninger for en lang række input- og hjælpestoffer samt lønninger. De finansielle udgifter (netto) udgjorde 115,6 mio. kr. (54,2 mio. kr.) i beretningsåret 2022/23. De stigende finansielle omkostninger kan henføres til stigende renter og en øget binding af arbejdskapital. Koncernen opnåede et resultat før skat på 392,1 mio. kr. (656,8 mio. kr.) i 2022/23. Skat af årets resultat er beregnet til at udgøre 72,4 mio. kr. (125,6 mio. kr.). Koncernresultat efter skat er opgjort til 319,7 mio. kr. (531,1 mio. kr.) for regnskabsåret 2022/23. Aktiver Koncernbalancen udgjorde 7.220,4 mio. kr. (6.218,6 mio. kr.) pr. 30. juni 2023. Forskel i valutakurser mellem de to år reducerede balancesummen med 100,8 mio. kr. Balancen var sammensat af anlægsaktiver for 2.156,0 mio. kr. (2.054,2 mio. kr.) og omsætningsaktiver for 5.064,4 mio. kr. (4.164,4 mio. kr.). Forskydningen i koncernbalancen på 1.001,8 mio. kr. kan i vid udstrækning henføres til en stigning i varelagre på 887 mio. kr. efter en stor høst og prisstigninger på varekøb sammenlignet med året før. Der var i beretningsåret en (netto)tilgang af anlægsaktiver på 101,8 mio. kr. i form af investeringer i produktionsapparatet og køb af virksomhed. Der er i beretningsåret, eksklusiv tilgang ved virksomhedskøb, investeret for 269,5 mio. kr. (182,9 mio. kr.) i materielle anlægsaktiver i koncernen. Egenkapital Koncernegenkapitalen er opgjort til 2.630,2 mio. kr. (3.091,3 mio. kr.) pr. 30. juni 2023. Forskydningen af egenkapitalen på -461,1 mio. kr. kan forklares med følgende bevægelser: * Indfrielse af hybridobligation hovedstole i november 2022 med 669,1 mio. kr. * Renter af hybridobligation på -33,3 mio. kr. * Valutakursreguleringer, dagsværdiregulering af finansielle sikringsinstrumenter og anden kapitalbevægelse på i alt -78,4 mio. kr. * Henlæggelse af årets resultat 2022/23 på 319,7 mio. kr. Minoritetsinteresser indgår med 22,7 mio. kr. (17,8 mio. kr.) i egenkapitalen pr. 30. juni 2023. Soliditetsgrad er opgjort til 36,5 pct. (49,7 pct.) pr. balancedagen. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser er opgjort til 23,5 mio. kr. (10,7 mio. kr.) pr. 30. juni 2023. Gældsforpligtelser Koncernens samlede gældsforpligtelser udgjorde 4.527 mio. kr. (3.037,8 mio. kr.). Den rentebærende gæld til banker og realkreditinstitutter udgjorde 3.069,4 mio. kr. (1.656,1 mio. kr.). Stigningen i rentebærende gæld kan henføres til dels indfrielse af hybridobligationen med 669,1 mio. kr., og dels en øget kapitalbinding i varelagre. Leverandør- og anden kortfristet gæld udgjorde 2.747,2 mio. kr. (2.533,8 mio. kr.). Markedsmæssige risici DLF-koncernen er aktiv i foder- og plænefrø, sukker- og foderroefrø, grøntsagsfrø samt lægge- og konsumkartofler. Alle er nichemarkeder i det globale frømarked. Bortset fra grøntsagsfrø er der generelt tale om modne markeder. Markedet for grøntsagsfrø er i vækst på grund af befolkningstilvækst og øget forbrug. Generel økonomisk vækst, herunder stigende investeringslyst, understøtter efterspørgslen, særligt efter plænefrø. Den generelle økonomiske udvikling i særligt primærlandbrugets mælke- og kødproduktionsgrene påvirker efterspørgslen efter fodergræs. Vejrforholdene kan have stor indvirkning på såvel produktions- som efterspørgselssiden, hvilket kan forårsage betydelige sæsonudsving, herunder påvirke prisdannelsen. En bred geografisk tilstedeværelse på tværs af den tempererede klimazone med produktion, distribution og salg giver visse muligheder for at absorbere og udnytte disse sæsonbetingende udsving produktions- og salgsmæssigt. Mulighederne for at absorbere og udnytte ovennævnte udsving afhænger blandt andet af evnen til at produktions- og salgsplanlægge og at reagere på sæsonudsving inden for det tilgængelige markedsvindue. Et internationalt frihandelsregime er således at foretrække for at kunne udnytte forskellige ubalancer mellem udbud og efterspørgsel mest effektivt. International frøhandel er generelt ikke karakteriseret af større toldbarrierer. Derimod skal frø leve op til forskellige tekniske krav til blandt andet certificering og sundhed. Salg og markedsføring af forædlede sorter tilpasset forskellige brugsmønstre og klimaforhold skaber sammen med lokal markedstilstedeværelse grundlag for mere robust afsætning, idet der herigennem opbygges præferencer. Disse brugsmønstre påvirkes desuden af forskellige politiske tiltag og målsætninger, eksempelvis EU's Green Deal. Opfyldelse af sådanne politiske målsætninger i form af ændret brug kalder ligeledes på forædlede sorter. Klimaforandringer Der er bred videnskabelig dokumentation for, at klimaet er under forandring. Ekstreme vejrforhold bliver mere udtalte. Et vådere og varmere klima påvirker blandt andet sygdomspresset på planter, herunder nye typer af svampeangreb. Et tørre klima øger planternes behov for at kunne hente vand. Igennem forskning og planteforædling arbejdes på at forbedre planternes evner til både at optage vand, eksempelvis gennem udvalg af sorter med større rodudvikling, eller bedre modstå nye typer af svampeangreb, eksempelvis en større modstandskraft overfor virusgulsot, som er et stigende problem flere steder i Europa. I det omfang det ikke lykkes at skabe nye plantesorter med forstærket konkurrenceevne, kan det få indvirkning på selskabets langsigtede konkurrencekraft under klimaændringer. Der kan ligeledes ses en ændring i forbrugsmønstre, hvor eksempelvis tempererede græsser afløses af subtropiske græsser, som kan klare sig bedre under stigende tørke og varme, men som samtidig vil medføre tab af kvalitet og udbytte, da subtropiske græsser typisk ikke har samme kvalitetskarakteristika som forædlede, tempererede græssorter. Klimaændringer og mere ekstreme vejrforhold må forventes at resultere i større variabilitet i frøavlen med en øget uforudsigelighed, for så vidt angår høstudbytter og frøkvalitet som konsekvens. EU Green Deal Som led i klimatilpasninger og grøn omstilling har EU vedtaget Green Deal for europæisk landbrug. I udgangspunktet har koncernens produkter en god miljømæssig profil, men Green Deal er ikke uden udfordringer for hverken frøproducenter eller frøforbrugere. Der findes pt. ikke konkurrencedygtige dyrkningsmetoder til omstilling af frøavlen uden eller næsten uden inputstoffer. Der arbejdes dog på at udvikle sådanne metoder. En mulig reduktion af mælke- og husdyrproduktionen, særligt i Nordvesteuropa, vil i hvert fald på kortere sigt få en negativ indvirkning på markedsmulighederne, indtil nye og mere produktive produkter kan produceres og markedsføres. EU er på flere områder foran mange andre lande/markeder, hvor koncernen aktivt producerer og sælger sine produkter. Grøn omstilling er dog også et prioriteret politisk indsatsområde i New Zealand, hvor de politiske målsætninger i stor udstrækning svarer til EU's, og presset for at finde nye produktionsmetoder er stigende. Råvarepriser Priserne på en lang række landbrugsafgrøder kan svinge. I de senere år har vi oplevet både store stigninger og fald på commodity-markederne. Det samme gælder en række andre rå- og hjælpestoffer til frøproduktion og -forarbejdning. Med klimaændringerne er der risiko for, at disse udsving bliver kraftigere med stigende ustabilitet til følge. Volatile priser på landbrugsafgrøder har en afledt, typisk tidmæssigt forsinket, effekt på frø og frøpriserne. Planteavlernes økonomiske afkast fra produktion af eksempelvis korn øges, når kornpriserne stiger. For at fastholde en konkurrencedygtig frøavl må frøprisen til planteavlerne ligeledes stige. Sker det ikke, vil planteavlerne i stigende omfang fravælge frø, hvilket potentielt kan føre til mangel på råvarer og tabte salgsmuligheder. Samtidig med stigende priser på råvarer og hjælpestoffer er det afgørende at kunne vælte disse omkostningsstigninger videre i distributionskæden for at fastholde indtjeningen. Faldende priser på korn vil få planteavlerne til at se sig om efter alternativer, hvorved interessen for at dyrke frø vil kunne stige. Efterspørgslen efter frø er dog typisk prisuafhængig, og et stigende udbud vil traditionelt udløse lageropbygning og muligt prisfald på frø. Vi har dog igennem mange år konstateret, at selvom omkostningerne for planteavlerne ved at gå ind og ud af frøavl måske nok er lave, er adgangen til at øge frøavlen styret af planteforædlernes og grossisternes salgsplaner og afledte produktionsbehov. Dette er særligt udtalt i tekniske markeder, hvor rettighedsbeskyttede sorter dominerer markederne. I mindre tekniske markeder, hvor commodity-sorter præger forbruget, er adgangen til produktion nemmere. Frihandel Frø handles internationalt uden væsentlige toldbarrierer. I det omfang told indføres eller hæves, vil det udgøre en meromkostning i forbindelse med international handel. For en koncern med global sourcing og omfattende international handel vil en sådan udvikling få negativ indflydelse på mulighederne for at optimere sourcing og for salgsmæssigt at udnytte fordelene heraf. Virkningerne af Storbritanniens udtræden af EU har givet en række praktiske udfordringer med ind- og udførsel af frø, men procedurer er implementeret til at håndtere de nye formkrav. Adgang til plantebeskyttelsesmidler Planteværnsmidler anvendes i frøavlen til at producere frø af høj teknisk kvalitet. Bejdsemidler anvendes i kommercielt frø for at sikre den enkelte plante den bedste etablering. Bejdsemidler anvendes særligt i roer, men også i spinatfrø. Adgangen til planteværnsmidler er under stadigt pres, og særligt i nicheafgrøder er det vanskeligt at finde afløsere, når et middel enten forbydes eller udfases. Det gælder blandt andet ukrudtsbekæmpelses- og nedvisningsmidler. Et eventuelt forbud mod anvendelse af Roundup i Europa vil udgøre et problem i frøavlen i forhold til at producere rent frø. Forbud mod anvendelse af neonikotinoider i EU har betydet udbyttenedgang for sukkerroedyrkerne efter angreb af virusgulsot. Klimaændringerne med nye sygdomstryk udfordrer endvidere i nicheafgrøder, da der i mindre grad udvikles nye midler til disse afgrøder. blandt andet fordi godkendelsesprocedurer og omkostninger hertil bliver relativt for store i små afgrøder sammenlignet med store. Geopolitiske spændinger og internationale sanktioner En række lande, virksomheder, organisationer og personer er omfattet af internationale sanktioner. DLF-koncernen har udformet generelle retningslinjer til at sikre, at internationale sanktioner overholdes. Foruden sanktioner er Iran underlagt betydelige restriktioner vedrørende internationale finansielle transaktioner. Ruslands invasion af Ukraine har udløst et forstærket sanktionsregime mod landet i forhold til det, der allerede var indført efter annekteringen af Krim i 2014. Det har betydelige konsekvenser for samhandlen. DLF-koncernen besluttede kort efter invasionen at indstille salg af plænefrø i Rusland. Finansielle risici En frøkoncern har behov for et stærkt kapitalberedskab for at kunne absorbere til tider betydelige sæsonudsving i udbud og efterspørgsel. Vejrliget har stor indflydelse på såvel frøforbrug og høstudbytter i et givent år. Som efterspørgsels- og udbudsdeterminant er det en faktor, som er uden for koncernens kontrol. Der planlægges efter en ”normal” sæson, men hverken forbrug eller høstudbytter kan styres. Efter to høstår med høje udbytter er pengebindingen i varelagre aktuelt historisk høj. Koncernens finansieringsprofil er et mix af kort- og langsigtede og fast/variabelt forrentede lån. I sammenhæng med egenkapitalen er den finansielle profil afvejet i forhold til en vurderet risiko forbundet med rentestigninger. Soliditetsgraden er faldet pr 30. juni 2023 sammenlignet med samme tidspunkt året før som konsekvens af stor kapitalbinding i arbejdskapital efter to år med høstudbytter over ”standard”. Debitorrisici Debitorer kreditforsikres i videst muligt omfang. Debitorrisici synes mest åbenbare i relation til kunder i Hviderusland, Iran, Nordafrika og Sydamerika. Det er karakteristisk for disse lande, at det ofte ikke er muligt at udtage kreditforsikring mod debitorrisikoen. Der er foretaget debitorhensættelser i et omfang, der vurderes nødvendigt. Samhandel med kunder i Rusland foregår i alt væsentligt på basis af forudbetaling. Der foregår endvidere en meget tæt kreditopfølgning i henhold til fastlagte politikker, herunder at sælge mod forudbetaling til kunder i visse lande. Valutarisici DLF-koncernen aflægger regnskab i danske kroner. Koncernen foretager transaktioner i en række valutaer og har aktiviteter og aktiver i et større antal lande. Hovedvalutaerne i relation hertil er euro, US-dollar og newzealandske dollar. Overordnet set afspejler koncernens valutaeksponering den globale frøhandel, særligt for så vidt angår foder- og plænefrø med Europa, Nordamerika og New Zealand som de tre store produktions- og forbrugsområder. Koncernen har desuden betydende aktiviteter og aktiver i Canada og Storbritannien. Storbritannien betjenes via import, og en svækkelse af britiske pund vil gøre importen dyrere. Koncernen har også betydelig aktivitet i Sydamerika med virksomheder i Uruguay, Argentina og Brasilien. Særligt den argentinske peso er presset af den økonomiske situation i landet. Transaktionsrisikoen afdækkes primært ved valutaterminskontrakter. Samtidig finansierer koncernselskaberne sig i lokale valutaer. Videnressourcer Nicheafgrøderne i frøindustrien er højt specialiserede, og der er i koncernen et højt kompetenceniveau inden for disse afgrøder. Rekruttering i visse funktioner, ledelseslag og geografier er en vedvarende udfordring. Ancienniteten er høj i flere specialiserede jobfunktioner. Forskning og udvikling Forsknings- og udviklingsaktiviteterne er rettet mod udvikling af nye, forbedrede frøsorter til produktion og markedsføring gennem koncernens salgs- og distributionsnetværk. Produkterne udvikles mod en specifik anvendelse og med egenskaber af betydning for bestemte brugssituationer og miljøpåvirkninger. Sådanne egenskaber kan være udbytte, fordøjelighed, sygdomsresistens, svamperesistens, tørketolerance, vinterfasthed, salttolerance, persistens mv. I brugssituationer kan produkterne anvendes enkeltvis eller i blandinger, hvor en kombination af flere sorter og arter giver blandingen nogle fordele fremfor brug enkeltvis. Blandinger sammensættes med specifikke anvendelser for øje. Der er ikke blot fokus på den basale produktudvikling, men også på at udvikle og dokumentere fordele ved anvendelse af frøblandinger. En konkurrencedygtig sortsportefølje er afgørende for koncernens mulighed for at producere og sælge frø. I de mere tekniske markedssegmenter og geografier undergår nye sorter, der ønskes kommercialiseret, en uafhængig afprøvning, enten i myndigheds- eller i brancheregi med henblik på optagelse på officielle sorts- og/eller anbefalingslister. Denne tredjepartsafprøvning sikrer, at nye sorter målt på en række parametre er bedre end eksisterende på markedet. Optagelse på lister er i flere markeder, særligt højværdimarkeder, afgørende for at kunne deltage i markedet. Der er endvidere stor fokus på at udvikle sorter, der fortsat yder under et driftsregime med mindsket input af hjælpestoffer som eksempelvis handelsgødning og planteværnsmidler. Forskning og udvikling udføres på i alt 25 forædlingsstationer på tværs af kloden. Sortskandidater testes i eget netværk af forsøgsstationer. DLF driver ca. 40 forsøgssteder strategisk placeret i forhold til geografi. Dataetik DLF arbejder aktivt med data for at forbedre produkter og services. Dataetik er derfor et tema i vores daglige arbejde med udviklingen af vores ydelser, organisation og ansatte. DLF besidder større mængder af data relateret til frøavl, kunder, leverandører og ansatte, som på forskellig vis bidrager til at løfte forretningen. Da en række af oplysningerne er persondata, arbejdes efter vedtagne procedurer, som skal sikre overholdelse af GDPR og databeskyttelsesloven. Disse procedurer vedligeholdes, og der gennemføres kampagner, som skal bidrage til fortsat fokus herpå i organisationen. En del af arbejdet omkring dataetik og GDPR består i at sikre, at opbevaring og håndtering af data har veldokumenterede formål. Det gælder ligeledes rettidig sletning, og at data ikke kommer ud til andre end dem, der er berettiget til at arbejde med dem. Arbejdet med data om frøavl og leverandører kommer både avlere og kunder til gode, da de blandt andet bruges til at øge udbytterne i frøavlen, hvorved produktionen bliver mere effektiv; herunder også miljømæssigt. Resultaterne af datahåndteringen kontrolleres og kvalitetssikres af kvalificeret personale, hvilket medvirker til at begrænse de risici, dataarbejdet kan få for vores kunder, leverandører og ansatte. Arbejdet med dataetik er forankret i ansatte, som arbejder med data i deres hverdag. DLF har opkvalificeret og efteruddannet de ansatte med henblik på at sikre, at der arbejdes efter de dataetiske retningslinjer. Rapportering om kønsfordeling i ledelsen, jf. Årsregnskabslovens §99b For at opnå en administrativ forenkling af bestyrelsesarbejdet i DLF AmbA og DLF Seeds A/S blev det i 2020 besluttet at fokusere virksomhedens strategiske, taktiske og operationelle anliggender i DLF AmbAs bestyrelse og reducere bestyrelsesarbejdet i DLF Seeds A/S til det lovmæssige tilsyn med virksomheden. Erfaringen var, at to ”arbejdende” bestyrelser gav unødig bureaukrati og dobbeltadministration, da det substantielle og forretningskritiske bestyrelsesarbejde var sammenfaldende. Samtidig indgik medarbejderne i DLF Seeds A/S (og dets danske datterselskaber med koncernrepræsentation i bestyrelsen) og DLF AmbA en frivillig ordning, hvorved medarbejderrepræsentanterne fremover vil have sæde i DLF AmbAs bestyrelse. Som konsekvens heraf reduceredes DLF Seeds A/S' bestyrelse til fire generalforsamlingsvalgte medlemmer bestående af DLF AmbAs formand og næstformand samt to øvrige medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer fra DLF AmbA. Der er ingen generalforsamlingsvalgte kvindelige bestyrelsesmedlemmer i DLF AmbA, og så længe det gør sig gældende, vil der følgelig potentielt heller ingen kvindelige bestyrelsesmedlemmer være i DLF Seeds A/S. Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i DLF AmbA vælges blandt dets medlemmer, hvoraf kvinder udgør ca. 1 pct. Det er bestyrelsens målsætning, at minimum ét bestyrelsesmedlem vil være fra det underrepræsenterede køn inden 2024/25. Det er selskabets såvel som koncernens politik, at kønnene skal have samme muligheder for at gøre ledelseskarriere. Igennem rekruttering og karriereudvikling fokuseres på at tiltrække og fastholde ledere af det underrepræsenterede køn. Det er målsætningen, at kønsfordelingen mellem kønnene blandt medarbejderstaben modsvares af en tilsvarende kønsfordeling blandt ledere. Andelen af det underrepræsenterede køn på ledelsesniveau med tilhørende personaleansvar udgør pt. 43 pct. CSR-rapportering, jf. Årsregnskabslovens §99a Selskabet har ikke udarbejdet nogen CSR-rapport, da Moderselskabet har gjort dette for koncernen i henhold til §99a. Indberetningen gengives i moderselskabets årsrapport for DLF AmbA, CVR-nummer 69459218 og kan downloades fra sitet www.cvr.dk.
31-10-2023

Kort