Virksomhedsform
Interessentskab
Etableret
2012
Størrelse
Små
Ansatte
26
Omsætning
340 MDKK
Bruttofortj.
- DKK
Primært resultat (EBIT)
81 MDKK
Årets resultat
-76.435.000 DKK
Egenkapital
-121.614.000 DKK
annonce

Flere nøgletal og analyser?

Med en Bisbase Premium konto får du flere nøgletal for både virksomheder, koncerner og brancher samt adgang til eksklusive brancher indeholdende virksomheder nøje sammensat af eksperter. Og vil du lave dine egne analyser kan du også det! Det tager få minutter at få adgang - og det behøver ikke at koste dig noget!

Rang Årets resultat

Rang i branche
4/6
"Bund 35%"
Rang i Danmark
341.618/342.443
"Bund 10%"

Direktion top 3

Michael Borre 2Direktør

Bestyrelse top 3

Anne-Marie Krog 14Bestyrelsesformand
Arne Lægaard 10Næstformand
Flemming Knudsen 2Bestyrelsesmedlem

Tegningsregler

Interessentskabet tegnes af bestyrelsesformanden i forening med direktøren, af næstformanden i forening med direktøren eller af alle bestyrelsesmedlemmerne i forening.

Stamoplysninger baseret på CVR

NavnAarhus Letbane I/S
CVR34704724
AdresseThomas Koppels Gade 311, 8000 Aarhus C
BrancheS-togstrafik, metro og andre nærbaner [493120]
Etableret30-08-2012 (11 år)
Første regnskabsperiode01-01-2012 til 31-12-2012
VirksomhedsformInteressentskab
Antal ansatte34 (årsværk:26)
ReklamebeskyttelseJa
RevisorEy Godkendt Revisionspartnerselskab siden 30-08-2012
Regnskabsperiode01-01 til 31-12
Vedtægter seneste26-11-2015

Medlem af brancherne

Formål

Interessentskabets formål er at stå for anlæg, drift og vedligeholdelse af Aarhus Letbane, samt anden virksomhed, som har en naturlig forretningsmæssig sammenhæng med letbaneaktiviteterne. Interessentskabet kan forestå vedligeholdelsen af den af Banedanmark ejede Grenaabane mod fuld dækning af omkostningerne.

Regnskab

 202220212020
Valuta/enhed000' DKK000' DKK000' DKK
Omsætning
339.938
+0%
338.517
+13%
300.604
+7%
Bruttofortjeneste
-
-
-
-
-
-
Årets resultat
-76.435
-
-79.810
-
-86.072
-
Egenkapital
-121.614
-
-126.166
-
-46.356
-
Balance
2.296.087
-4%
2.382.332
-2%
2.440.315
-3%

Ledelsesberetning

LedelsesberetningOm Aarhus Letbane I/SAarhus Letbane I/S er oprettet ved lov som anlægsselskab med henblik på anlæg af Etape 1 af Aarhus Letbane. I 2015 blev Aarhus Letbane I/S lagt sammen med Aarhus Letbane Drift I/S med afsæt i selskabet Aarhus Letbane I/S. Derved fik selskabet bl.a. tilført ansvaret for at planlægge og gennemføre driften af Aarhus Letbane efter anlægsfasen.Første etape af Aarhus Letbane forvandlede den eksisterende, 98 km lange Aarhus Nærbane til Odder og Grenaa til en elektrificeret letbane. De to strækninger blev forbundet med et nyt, 12 km langt letbanespor fra Aarhus H til Lisbjerg og Lystrup; den vi i dag kalder ’indre strækning’. Dermed gør Letbanen det hurtigt og nemt at komme frem og tilbage mellem byer og arbejdspladser i Odder, Aarhus, Syddjurs og Norddjurs Kommuner.Visionen er at udbygge Aarhus Letbane, så den på sigt bliver regionens svar på hovedstadens S-tog: Et effektivt og tidssvarende højklasset transportmiddel, der hurtigt, komfortabelt og miljøvenligt kan bringe sine passagerer rundt i det hurtigt voksende østjyske storbyområde.Første del af Aarhus Letbane åbnede den 21. december 2017 på strækningen fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital i Skejby via den nye havnefront. 25. august 2018 åbnede strækningerne fra Aarhus H til Odder samt mellem Aarhus Universitetshospital i Skejby og Lisbjergskolen. Den sidste fase, bestående af strækningerne Aarhus – Grenaa og Lisbjerg – Lystrup, åbnede 30. april 2019.Selskabets hovedaktivitet har siden åbningen af Grenaabanen været at levere letbanetrafik på Aarhus Letbane til Midttrafik.

Årets væsentligste begivenhederLetbanen leverer meget tæt på driftsmåleneDet samlede resultat for både pålidelighed og rettidighed for 2022 viser igen pæne resultater (måltallet for begge mål er 97 procent). Ved året afslutning var 97,6 procent af alle afgange blevet gennemført, og 96,6 procent af alle afgange var gennemført til tiden. Det er et lille fald i pålideligheden i forhold til 2021 og det skyldes hovedsageligt perioder med is på køreledningerne i den første del af året samt udfordringer med at få leveret tog pga. manglende eftersyn. Der er også et lille fald i rettidigheden, og resultatet ender lige under målet på 97 %.Ser man på udviklingen for de tre strækninger, har både Odderbanen og den indre strækning kørt meget stabilt og på et højt niveau i hele 2022. Både rettidighed og pålidelighed er omkring 98 procent på Odderbanen og omkring 97,6 for den indre strækning, hvilket ligger en smule under målet på 98 %. Grenaabanen er mere ustabil på rettidigheden, der dog med 93,7 procent ender bedre end 2021 og tæt på målet på 94 %. Pålideligheden er stabil og når målet med 97,1 procent.Grenaabanen har nogle vilkår, som gør strækningen mere sårbar over for forsinkelser. Forsinkelser får hurtigere en større konsekvens for resten af trafikken, end det er tilfældet for de to andre strækninger.Bestyrelsen valgte i 2022 at hæve målet for både rettidighed og pålidelighed til 97 procent mod tidligere 95 procent. Samtidig er målene differentieret på de tre strækninger. Kravet er lidt mindre på Grenaabanen end for de to andre.2022 blev et rekordår for passagererneDet samlede passagertal for 2022 er det bedste resultat i Letbanens historie. Helt præcist har i alt 5.475.521 passagerer rejst med Letbanen i løbet af 2022. Det er en stigning på mere end 14 procent i forhold til 2019, hvor det samlede passagertal var 4.788.295.De mange nye passagerer kører primært med L1 mellem Aarhus H og Grenaa, men der er også en stigning i passagertallet på L2 mellem Odder og Aarhus H samt Aarhus H og Lystrup/Lisbjerg via Universitetshospitalet.Manglende tilstandsvurderinger af letbanekøretøjerTorsdag den 10. november 2022 blev 6 tog af typen Tango taget ud af drift, og fredag den 11. november yderligere 1 tog af samme type. Togene tages ud af drift efter besked fra operatøren Keolis Letbaner (KAL), der under en inspektion af togvedligeholderen Stadler Rail Service (SRS) samme dag har konstateret at de pågældende tog har overskredet et påkrævet eftersyn. Tango-toget skal have efterset alle aksler efter 500.000 km kørsel, og dette var ikke sket.Da AAL har 12 Tango-tog påvirkede denne situation driften i meget høj grad. Det gik især hårdt ud over Grenaabanen, hvor Tango-togene kører (den anden tog-type, Variobahn, må kun køre til Hornslet). Der blev kørt med stærkt nedsat drift mellem Grenaa og Lystrup hen over den første weekend, og fra mandag den 21. november 2022 med timesdrift mellem Grenaa og Aarhus H.Med så mange Tango-tog ude af driften, og med de almindelige eftersyn, der stadig skulle foretages, så var der ikke tog nok til at køre den fulde køreplan. I uge 47 og 48 kørtes der derfor efter søndagskøreplanen på Grenaabanen (L1 mellem Grenaa og Aarhus H). Det betød i praksis timesdrift på hele banen hele driftsdøgnet. På de øvrige strækninger blev der kørt efter den normale køreplan, med enkelte planlagte aflysninger.AAL har i samarbejde med leverandørerne SRS og KAL udarbejdet en årsagsanalyse og på baggrund heraf en handlingsplan. Formålet med handlingsplanen er at gennemføre nødvendige ændringer for at undgå en lignende situation i fremtiden. Den endelige placering af ansvar vil blive fastlagt i 2023.Nye informationsskærme styrker brugeroplevelsen for passagererneTre nye informationsskærme er sat op på flere af Letbanens stationer i 2022. De skal være med til at ensarte brugeroplevelsen på alle Letbanens stationer, og gøre det lettere for passagerne at rejse med Letbanen.Passagerer, der rejser mellem Grenaa og Østbanetorvet og mellem Kongsvang og Odder, kender allerede de nye informationsskærme, for de har haft dem hele tiden. De har dog fået lidt flere, for at styrke informationen yderligere. For passagerer, der rejser med L2 mellem Aarhus H og Lystrup, er informationsskærmene noget nyt.Ved hjælp af de nye skærme, kan vi kommunikere mere visuelt i form af kort og grafisk illustration ved spærringer og driftsnedbrud, og vi kan kommunikere hurtigere, fordi vi kun skal arbejde i et system i stedet for tre. Skærmene er lette at afkode, og man kan se flere afgange på én gang.Det sidste år er der blevet arbejdet koncentreret med at styrke informationen på rejsen. Ud over de nye informationsskærme er der foretaget flere tekniske optimeringer. Skærmene er dog det mest synlige tiltag. Den gode brugeroplevelse er helt central for at få flere til at rejse med Letbanen, så det er et område, der har stort fokus hos Letbanen.Krydsningsspor ved Vestre Strandallé station ibrugtagetKrydsningsstationen blev som planlagt teknisk ibrugtaget ved udgangen af 1. kvartal 2022. Krydsningsstationen var en forudsætning for kvartersdrift til Hornslet. Det blev igangsat fra og med køreplansændringen i august 2022. Aarhus Letbane har således afsluttet alle anlægsarbejder under Etape 1 og igangsat den planlagte fulde drift.Ændringer i bestyrelsen fra 1. januar 2022Aarhus Letbane har fået ny bestyrelse fra årsskiftet, da de politiske medlemmers valgperiode følger valget til kommuner og regioner. Samtidig har Interessenterne besluttet at ændre på sammensætningen, så der fremover vil sidde to medlemmer udpeget af Byrådet i Aarhus Kommune og to medlemmer udpeget af Regionsrådet i Region Midtjylland. Derudover vil der skulle udpeges tre eksterne, professionelle medlemmer.Fra Aarhus Kommune er udpeget rådmand Steen Stavnsbo og magistratsmedlem Lone Hindø. Fra Region Midtjylland er udpeget Arne Lægaard (der er genvalgt som næstformand) og Flemming Knudsen. Formand Mie Krog og bestyrelsesmedlem Charlotte Liendgaard Vigh fortsætter som medlemmer af bestyrelsen, og fra 1. marts 2022 er Kirsten Suhr Bundgaard indtrådt som det tredje eksterne medlem af bestyrelsen. Pr. 29. august 2022 er rådmand Nicolaj Bang indtrådt i bestyrelsen i stedet for Steen Stavnsbo.Første Variobahn har kørt mellem Lystrup og HornsletMandag den 3. januar 2022 var en milepæl for Letbanen, som ikke ret mange har bemærket. Her kørte der for første gang et Variobahn-tog mellem Lystrup og Hornslet.Variobahn bruges generelt ikke på Grenaabanen, da tophastigheden for denne type letbanetog er på 80 km/t, og derfor ikke tilstrækkelig til strækningshastigheden på 100 km/t. Den er dog godkendt til del-strækningen mellem Lystrup og Hornslet, hvor den lavere tophastighed ikke har indflydelse på køreplanenRangerområdet i OdderEfter aftale er rangerområdet bag Odder Station fra 1. januar 2022 overdraget til Odder Kommune som et led i mageskiftet med et kommende depot ved Rude Havvej Station. Indtil det nye depot er færdiganlagt, har Aarhus Letbane og Odder Kommune aftalt, at Aarhus Letbane har ret til natopbevaring af op til fire letbanekøretøjer for at kunne igangsætte morgentrafikken.SikkerhedsmålAarhus Letbane skal leve op til fastsatte sikkerhedsmål vedr. max. antal dræbte og alvorligt tilskadekomne pr. 1 mio. km kørsel. Sikkerhedsmål for antal dræbte er 0,264 pr. 1 mio. tog km. og 2,64 alvorligligt tilskadekomne (indlagt på hospitalet i mere end 24 timer) pr. 1 mio. tog km. Begge sikkerhedsmål opgøres som et gennemsnit over en femårig periode.Der var hverken dræbte eller alvorligt tilskadekomne ved Aarhus Letbane i 2022. Begge sikkerhedsmål, set over en femårig periode, er opfyldt med et resultat på hhv. 0,18 dræbte og 0,62 alvorligt tilskadekomne pr. 1 mio. tog km.Årets resultatÅrets resultat af primær drift er positivt med 87 mio. kr. Resultatet indeholder indtægterne forbundet med driften af letbanen og de driftsomkostninger, der er forbundet med driften af letbanens etape 1. Driftstilskuddet fastsættes således at indtægterne bør dække driftsomkostningerne og ydelserne på lån i kreditinstitutter. Det forventes derfor at resultatet af den primære drift i et normalt driftsår er positivt.Årets regnskabsmæssige resultat udgør et underskud på i alt 76 mio. kr. (koncernniveau). Grundet selskabets aftalegrundlag med Midttrafik, som forestår billettering og al kundevendt aktivitet, vil årets resultat altid være negativt i et omfang svarende til årets af- og nedskrivninger med fradrag af afdrag på lån.Aarhus Letbanes ledelse lægger hovedindsatsen i styring af den primære drift, da finansieringsomkostninger og afskrivninger er fastlagt i selskabets skruktur og derfor ikke er påvirkeligt.Nedenfor vises en fordeling af poster relateret til årets resultat, hvor der fordeles mellem anlæg og drift. De regnskabstekniske poster er ikke monetære udgifter, men blot regulering som følge af Årsregnskabsloven (f.eks. afskrivninger, ej realiserede kursreguleringer mv.).Beløb i t.kr.AnlægDriftRegnskabs-tekniskeI altposter.Resultat af primær drift-2.17289.417087.245.Andre driftsindtægter0015.93915.939.Af- og nedskrivninger, netto00-145.562-145.562Finansielle poster0-34.053-3-34.056Regnskabsmæssigt resultat jf. årsrapport-2.17255.364-129.626-76.434Forbrugsomkostninger ført på balancen019Afdrag på lån0-55.383Periodiseret driftstilskud012.278Økonomisk resultat 1. januar til 31. december 2022-2.17212.278Årets regnskabsmæssige underskud på 76,4 mio. kr. er på niveau med budgettet for 2022, der indeholdt en forventning om et underskud for året på omkring 75-85 mio. kr.Resultatet påvirker egenkapitalen negativt med de 76,4 mio. kr. Efter afslutning af regnskabet for den statsfinansierede del af Aarhus Letbanes anlæg har ejerne imidlertid indskudt yderligere 81 mio. kr. til egenkapitalen, hvorefter den samlede egenkapital ultimo udgør en negativ værdi på 121,6 mio.I kraft af at de to ejere, Aarhus Kommune og Region Midt, står bag selskabet, har den negative egenkapital ingen praktisk betydning for selskabets finansielle stilling og er alene et udtryk for den valgte finansieringsstruktur, tilskuds- og afskrivningspolitik. Selskabets økonomiske aktivitet består i stort omfang i at vedligeholde og ned- og afskrive på meget store materielle anlægsaktiver uden at have de indtægter der er forbundet med aktivets drift hhv. indtægter der overstiger ned- og afskrivningerne. Dette kombineret med en givet fast egenkapitalstørrelse, der blev fastlagt ved selskabets etablering efter aftale med Staten, Region Midt og Aarhus Kommune, har således ledt til den nu negative egenkapital i selskabet...AnlægsaktiverDer har tidligere været foretaget nedskrivning af letbanens materielle anlægsaktiver. Det er bl.a. som følge af historikken, at det er erfaret, at den bogførte værdi er tæt på genindvendingsværdien. Derfor er der for 2022 også foretaget nedskrivningstest. Denne giver ikke indikationer på behov for nedskrivning af de materielle anlægsaktiver. Årets samlede afskrivninger beløber sig til 145,6 mio. kr.Der investeres fortsat i de materielle anlæg i forbindelse med færdiggørelsen af etape 1. De samlede anlægsinvesteringer på koncernniveau udgør 26,8 mio. kr., hvilket primært dækker udgifter til mindre afslutningsarbejder og tilkøb.KapitalforholdEtape 1 er finansieret via følgende finansieringskilder·       Tilskud fra Staten·       Indskud fra Aarhus Kommune og Region Midtjylland·       Lån optaget hos KommunekreditTilskud og indskud fra interessenterne er fuldt ud indbetalt til Aarhus Letbane.Gæld til Kommunekredit består af fem 30-årige lån, som vil være fuldt afdraget i 2049. Herudover er der optaget en kassekredit, som forventes omlagt til et langfristet lån, når økonomien for Etape 1 er endeligt afsluttet. Renten på de allerede optagne lån er en fast basisrente.Drift af Aarhus Letbane finansieres via driftstilskud fra ejerne gennem Midttrafik.h) Covid-19 konsekvenserCorona-krisen har kun haft mindre betydning for Aarhus Letbane som organisation og for driften af Letbanen i 2022. Gennem året har medarbejderne arbejdet hjemmefra, en mindre del af tiden end i 2021. Det har været en læring af de langvarige hjemsendelser, at det er gavnligt for personalets trivsel at tilbyde mulighed for hjemmearbejde. På Arhus Letbane er der indført mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag for alle ansatte, der har en funktion, der tillader det.I 2022 har Letbanen kørt efter den normale køreplan, og der har ikke været aflysninger, der skyldes pandemien.For passagerantallet havde Covid-19 betydelige konsekvenser for Letbanen. Frygten for smitte, anbefalinger fra myndighederne om ikke at benytte kollektiv trafik, ændrede arbejdsvaner i form af hjemmeundervisning og hjemmearbejde samt ændrede transportvaner gav en tilbagegang for hele den kollektive trafik. I 2022 opnåede Letbanen et passagertal på 5,5 mio. hvilket er det højeste passagertal i Letbanens historie. 14% mere end i 2019, der havde det hidtil højeste passagertal for Letbanen.Ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder, foreninger og fonde
18-04-2023

Kort