Energinet

LedelsesberetningLedelsesberetning

STATUSTempo, skala og store forandringer. Det var de centrale budskaber, da vi skrev sidste års ledelsesberetning med afsæt i klimamålsætningerne fra 2019 og de aktuelle politiske initiativer. Siden da er der gået 12 vilde måneder, som har flyttet målstregen yderligere 10 år frem. De mål, vi troede vi skulle nå i 2040 eller 2050, er nu rykket til 2030. Et højt tempo blev i 2022 til et ekstremt højt tempo.Den accelererede grønne omstilling sker desværre på en tragisk baggrund. Krigen i Ukraine har i løbet af året ført til en række vidtgående politiske initiativer, som på rekordtid skal gøre Danmark og Europa uafhængige af russisk energi. Det placerer Energinet i centrum for historisk høje forventninger til vores centrale samfundsbidrag, og vi har derfor blikket fast rettet mod at forbere- de virksomheden på den enorme vækst, vi ser ind i, når vi skal løse mange flere og nye komplekse opgaver.Derfor satte vi i slutningen af 2022 en skarp kurs for vores virksomhed med en ny strategi; Energi til tiden. Den skal sikre, at vi fokuserer og prioriterer vores aktiviteter på det vigtige og det rigtige – og sætter retningen for, hvordan vi lykkes med vores vigtige samfundsop- gaver frem mod 2030. Det gør den med et stærkt afsæt i vores kerneopgaver, som udgør det prisme, vi betragter vores opgaver igennem og dermed også hvilke opgaver, vi skal prioritere– og hvilke opgaver, vi eksempelvis skal overlade til andre. Strategien sætter også fokus på, hvordan vi skal udvikle vores organisatoriske kapabilitet til at lykkes med den enorme vækst, vi ser ind i, så vi løser vores kritiske samfunds- opgaver effektivt, til tiden og i en orga- nisation, der motiverer og inspirerer.Bestyrelsesformand Mogens Lykketoft (tv.) Adm. direktør Thomas EgeboI 2022 blev forsyningssikkerheden sat under pres og vi havde fokus på at opretholde en sikker energiforsyning. Samtidig skal en ny strategi geare Energinet til historisk høje forventninger, når vi skal lykkes med vores vigtige bidrag til en hastig grøn omstilling.Thomas Egebo Adm. direktør, CEOEt risikobillede uden fortilfældeI 2022 var det vores topprioritet at sikre danskerne en fortsat sikker energiforsyning i en tid, hvor den geopolitiske forsyningssikkerhed har været – og er – sat under voldsomt pres. Vi har navigeret i et risikobillede uden fortilfælde og har derfor løbende udarbejdet en lang række scenarieana- lyser og beredskabs- og driftsplaner. Umiddelbart efter krigens udbrud i februar, nedsatte vi en tværgående krisestab med fokus på sikkerheden omkring de danske el- og gasanlæg, dvs. byggepladser, bygninger og anlæg – blandt andet gennem et skærpet beredskab, overvågning og adgangskontrol.Da der i slutningen af september blev udført sabotage mod Nord Stream- gasledningerne, blev der skruet op for beredskabet i el- og gassektoren, som nåede det næsthøjeste niveau af fem, orange. I slutningen af året sænkede vi beredskabsniveauet igen til det næstlaveste niveau, grønt, hvor der er tale om et let forhøjet beredskab.Fyldte gaslagre og galopperende energipriserDanskerne skulle sikres gas i rørene til vinteren. I samarbejde med relevante myndigheder overvågede vi situationen nøje og var i intensiv dialog med mar- kedets aktører og gaslagrenes kunder om at få fyldt lagrene til trods for de massive prisstigninger på gas hen over sommeren. Resultatet blev to fyldte danske gaslagre, som var klar til at forsyne markedet i vinteren 2022/23.Nu har vi blikket rettet mod vinteren 2023/24, som er forbundet med mange ubekendte, blandt andet mængden af regn, sol og vind, som kan være afgørende for Europas og Danmarks evne til at forsyne sig selv med energi. Derfor arbejder Energinet allerede nu på forskellige tiltag, der skal holde hånden under den danske forsynings- sikkerhed, hvis den vejrafhængige energi ikke slår til. Blandt andet skal tre lukkede kraftværksblokke midler- tidigt genetableres for at styrke den danske forsyningssikkerhed. Danmark står dog relativt robust med vores adgang til vedvarende energi og gode forbindelser til udlandet – suppleret af et fald i energiforbruget og en stigende forbrugsfleksibilitet som følge af prissignaler.Baltic Pipe i drift før tid trods udfordringerSidst på året rundede vi en anden vigtig milepæl. Gasrørledningen Baltic Pipe gik i fuld drift og er klar til at sende op til 10 milliarder kubikmeter gas om året fra Norge til Polen. Det sker efter godt tre års anlægsarbejde, hvor Energinet har lagt 210 kilometer rørledning i jorden på tværs af landet og knapt 110 kilometer rørledning på havbunden. Projektet har været ramt af adskillige udfordringer undervejs, blandt andet Corona-pandemien og et anlægsstop i maj 2021, da Miljø-og Fødevareklagenævnet underkendteMiljøstyrelsens tilladelse. Gasprojektet er en stor og vigtig bedrift, som er blevet endnu mere afgørende i lyset af den europæiske forsyningskrise, da Danmark nu spiller en nøglerolle som transitland for store mængder gas, der understøtter den centraleuropæiske forsyningssikkerhed.Ny og mere omkostningsægte producentbetalingI slutningen af året godkendte For- syningstilsynet Energinets forslag om den såkaldte producentbetaling, der betyder, at ejere af blandt andet solcelleparker og vindmøller som følge af de politiske beslutninger i Klimaaf- talen fra 2020 skal betale flere af de udgifter, som deres anlæg medfører for elnettet. Den nye tarifmetode, der træder i kraft 1. januar 2023, vil også udvide muligheden for at differentiere tarifferne geografisk, for på den måde at tilskynde til placering af ny produk- tion i de områder, hvor forbruget er størst, og nettet har bedst kapacitet.UDSYNNår vi kigger ud, er der også på europæisk plan og på regeringsniveau blevet handlet på den nye energi- og sikkerhedspolitiske virkelighed. EU Kommissionens ambitiøse RePower- EU-pakke indeholder en lang række initiativer, som skal sikre energiuaf- hængighed af Rusland hurtigst muligt. Pakken er efterfølgende blevet fulgt op med en række nødforordninger, som blandt andet skal reducere gasforbru- get og sikre, at gaslagrene blev fyldt inden vinteren. Yderligere blev der kort før jul vedtaget endnu en nød- forordning, der betyder, at de grønne projekter betragtes som værende af ”altoverskyggende offentlig interesse”, når juridiske interesser afvejes.Det skal sætte fart på tilladelser til udbygningen af vedvarende energi.De seneste måneders skyhøje energi- priser giver panderynker hos forbru- gere og politikere overalt i Europa, og sætter det indre europæiske energimarked under pres. Der bliver diskuteret og gennemført indgreb i energimarkederne, som vi ikke tidlige- re ville have troet muligt. EU-landene har således besluttet tiltag, der har til formål at sikre forbrugerne lavere el- og gaspriser i situationer med meget høje priser. Eksempelvis blev EU-landene kort før jul enige om at indføre en korrektionsmekanisme på 180 €/MWh.Europa-kommissionen forventes i løbet af første halvår af 2023 at fremsætte forslag til en målrettet elmarkedsre- form, der skal reducere gasprisens indflydelse på elprisen for at afbøde de høje forbrugerpriser.Efterfølgende bør der rettes fokus på en mere langsigtet markedsreform. Energinet vil derfor arbejde for, at ændringer i markedsreglerne understøtter det store potentiale for vedvarende energi i Nordsøen, som kan bidrage massivt til Europas grønne omstilling – såvel som til at sikre lavere energipriser over tid.Europas grønne kraftværkFor den aktuelle forsyningskrise og en hastig grøn omstilling fordrer, at Europa arbejder tæt sammen om at skabe en sammenhængende energiin- frastruktur og moderne markeder på tværs af grænser. Vi har set stærke eksempler på dette i 2022, da Danmark blev bragt i centrum for en række vidtgående europæiske aftaler og fælleserklæringer om blandt andet en syvdobling af kapaciteten i Øster- søen til 19,6 GW havvind i 2030, og en tidobling af kapaciteten i Nordsøen til mindst 150 GW havvind i 2050, som tilsammen kan forsyne millioner af europæiske borgere med grøn strøm.Det er rekordstore mængder vedva- rende energi med et enormt potentiale for at positionere Danmark som et grønt kraftværk i Europa, hvilketogså er en central del af regeringens Power-to-X-aftale fra marts 2022.Det forudsætter en europæisk brint- infrastruktur, som kan sende den grønne brint til blandt andet Tyskland og dække den store efterspørgsel der. Planer, der kom et skridt nærmere en realitet i september, hvor Energinet og tyske Gasunie underskrev en fælles- erklæring, der betyder, at parterne skal igangsætte forberedelsen af en brintinfrastruktur, der forbinder Danmark og Tyskland.El og brint skal arbejde tæt sammen I det hele taget er et tæt samspil mellem el og brint nøglen til en grøn fremtid med et energisystem baseret næsten udelukkende på vedvarende energi. Elektrolyseanlæg til produktion af brint bliver kæmpespillere i frem- tidens grønne elsystem. De kan indgå i fleksibilitetsmarkedet som store fleksible elforbrugere, der aftager el og producerer brint, når der er masser af vind og sol. Det kan også betyde en lavere produktionsomkostning og dermed en mere konkurrencedygtig grøn brint til forædling, lagring eller eksport – og er samtidig med til at begrænse den nødvendige udbygning af nye højspændingsledninger.Samspillet mellem forsyningsarter er essentielt. Det samme er koblingen mellem sektorer og et tæt samarbejde på tværs af aktører og landegrænser. For sammen skal vi løse en stor og kompleks samfundsopgave, som ingen har løst før. Energinet går med strategien 'Energi til tiden’ ind i et spændende 2023 fast besluttet på at bidrage aktivt til løsningerne og bane vejen mod et næsten 100 % grønt energisystem i 2030.REGNSKABSBERETNINGEnerginets indtægter stammer primært fra tariffer, der betales af forbrugerne, og som er underlagt særlig lovgivning og tilsyn. Regnskabet og noter er udarbejdet på basis af disse principper.Energinets TSO-aktiviteter er underlagt et økonomisk hvile-i-sig-selv-princip for alle tariffer til og med 2022. Der er18. december 2020 vedtaget et lovfor- slag, som betyder, at alle Energinets TSO-aktiviteter skulle have overgået til en indtægtsrammeregulering pr.1. januar 2023. Et lovforslag vedtaget22. december 2022 betyder, at det ude- lukkende er Energinet Eltransmission A/S og Energinet Gastransmission A/S, som overgår pr. 1. januar 2023. For sel- skaberne Energinet Systemansvar A/S og Energinet DataHub A/S sker der en udskydelse til 1. januar 2024. Indtil da vil de fortsat være underlagt den eksi- sterende hvile-i-sig-selv-regulering.Grundprincippet i den nye regulering er, at der bliver øget fokus på Ener- ginets evne til at skabe et positivt økonomisk resultat på bundlinjen.Et økonomisk resultat, som vil blive overført til egenkapitalen med henblik på konsolidering eller tilbagebetaling til forbrugerne, hvis Energinets ejer tager en aktiv beslutning om dette.Årets resultat for TSO-aktiviteter består (efter den gældende praksis under hvile i sig selv-princippet) derfor alene af enlovbestemt forrentning af grundkapitalen. Midlertidige forskelle mellem de opkræ- vede indtægter og de afholdte omkostnin- ger, betragtes som tilgodehavender hos eller gæld til forbrugerne, og vil derfor ikke påvirke årets resultat, men korrige- res under en særlig linje i resultatopgø- relsen. I balancen er denne gæld og/eller tilgodehavende opdelt i en langsigtet og en kortsigtet post. Sidstnævnte indregnes i tarifferne på kort sigt (1-2 år), i henhold til gældende lovgivning, og benævnes i årsregnskabet ”Over- eller underdæk- ning”. De langsigtede tilgodehavender eller gæld indregnes over en længere tidshorisont og benævnes i regnskabet ”Regulatoriske periodiseringer”.De regulatoriske periodiseringer, som ikke indregnes i tarifferne på den korte bane, er typisk regnskabsmæssige poster underlagt særlig lovgivningi forhold til tilbagebetaling med en ofte lang tidshorisont for indregning, eksempelvis henlagte flaskehalsind- tægter og EU-tilskud. Disse poster vil også blive indregnet i tarifferne, men over en noget længere og ofte ube- stemmelig tidshorisont, på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Disse poster er placeret som en langfristet gæld til forbrugerne under hensatteforpligtelser i balancen. En konsekvens heraf er, at periodens resultat ikke påvirkes af reguleringer på disse langsigtede poster. Der er i forbindelse med aflæggelsen af årsrapport for 2022 foretaget en vurdering af,om den kommende økonomiske regulering fortsat giver mulighed for opkrævning af regulatoriske poster mv. Vurderingerne er behæftet med en vis usikkerhed og afventer Forsyningstil- synets godkendelse af de regulatoriske regnskaber for 2023, som indeholder en åbningsbalance svarende til regnskabsværdierne pr. 31.12.2022.Der henvises til en uddybning under note 28: Skøn og usikkerheder.Koncernresultatet i 2022 består af det resultat, som Energinet opnår gennem driften af de markedsbase- rede aktiviteter og forrentningen af grundkapitalen i TSO-aktiviteterne. Efter implementering af en indtægts- rammeregulering vil TSO-aktivite- ternes resultat dannes på basis af de betingelser, som er gældende under indtægtsrammereguleringen, og der vil også for TSO-aktiviteterne ske en introduktion af en mere traditionel økonomisk bundlinje.Egenkapitalen består derfor udeluk- kende af de poster, som Energinet kandisponere over, og som blandt andet skal være værn mod de risici, som Energinet kommer til at påtage sig ved overgangen fra hvile-i-sig-selv-regule- ringen til den nye indtægtsrammeregu- lering. Under den nuværende regulering bærer det store fællesskab de primære risici, hvilket samtidig betyder, at Energinets mulighed for at skabe et økonomisk resultat udover inflationen er begrænset. Dette værn ophører ihøj grad efter overgangen pr. 1. januar 2023, hvor selskaberne Energinet Eltransmission A/S og Energinet Gastransmission A/S kommer til at bære risikoen for eksempelvis havarier, rammeoverskridelser, ineffektiv drift mv.Resultatet af Gas Storage Denmark og de øvrige aktiviteter har ikke samme bindinger, som resultatet fra TSO-akti- viteterne. Resultatet kan betragtes som et markedsbaseret overskud og er ikke underlagt særlig økonomisk regulering. Med baggrund heri indgår resultatet ikke i tarifopkrævningerne hos forbrugerne.Energinets to tidligere servicesel- skaber Energinet Forretningsservice A/S og Energinet Teknik & Anlæg A/S er i 2022 fusioneret ind i henholdsvis moderselskabet Energinet SOV og det regulerede selskab Energinet Gastransmission A/S. Omkostninger til koncernstabe, inkl. det tidligere forretningsservice, fordeles til datter- selskaberne fra moderselskabet, ud fra ressourcetræk eller samhandels-aftaler. Aktiviteterne i koncernstabene og forretningsservice er i årsrapporten ligeledes præsenteret under øvrige aktiviteter og indgår i moderselskabet.Koncernresultat for 2022Det regnskabsmæssige resultat for 2022 er et overskud på DKK 440 mio. før skat. De markedsbaseredeaktiviteter giver et underskud på DKK 106 mio. før skat, mens Energinets hvile-i-sig-selv-aktiviteter viser et overskud på DKK 546 mio. før skat. Årets resultat er påvirket af en relativ høj inflation, som øger resultaterne i hvile-i-sig-selv-aktiviteterne i opadgå- ende retning, som følge af den pristals-regulering (konsolidering), der foretages af virksomhedens grundkapital.Energinet arbejder kontinuerligt med at forbedre produktiviteten gennem et 3-årigt program. Der er siden 2020 realiseret markante produktivitetsfor- bedringer, og der er ved udgangen af 2022 realiseret produktivitetsforbed- ringer på i alt 25,9 %. Det oprindelige akkumulerede mål for 2022 er 10 %. Forbedringen er et ekstraordinært resultat af en meget positiv udvikling i DataHub selskabet og en høj inflation,som ikke er fuldt ud afspejlet i eksem- pelvis koncernens lønninger. Korri- geres der for disse særlige forhold er resultatet fortsat tilfredsstillende og realiseret i overensstemmelse med målet.Der er sket en stigning i Energinets omkostninger på i alt DKK 3.539 mio., jf. note 1 i årsrapporten. DKK 2.385 mio. kan forklares med stigende omkostnin- ger til energirelaterede poster. Derud- over er der anvendt DKK 398 mio. mere på 3. parts projekter, som modsvares af en tilsvarende indtægt. Der er desuden foretaget en hensættelse til en aftale, som potentielt kan være tabsgivende på DKK 314 mio. De resterende DKK 442 mio. er øgede omkostninger til lønnin- ger og eksterne omkostninger. Der er tale om driftsomkostninger til Baltic Pipe, flere havarier i Eltransmission end tilfældet var i 2021, omkostninger til understøttelse af den grønne omstilling og forbedret sikkerhed på IT-området. Der er primært tale om særlige initia- tiver og omkostninger, som kun delvist indgår i opgørelsen af produktiviteten, der opgøres på baggrund af de omkost- ninger, som vedrører den ordinære drift baseret på omkostnings- og aktivitets- niveauet i 2019 korrigeret for inflation.Afskrivningerne er øget med DKK 112 mio. siden 2021. Årsagen hertil er bl.a. idriftsættelsen af nye anlæg i løbet af året, som eksempelvis BalticPipe. Dertil er der sket en revurdering af restværdi og levetiden på enkelte aktiver. Disse påvirker med i alt DKK 73 mio. Der henvises til anvendt regn- skabspraksis på side 64.Energinets finansielle poster er steget med DKK 61 mio., sammenholdt med 2021. Årsagen er stigende renteom- kostninger særligt på et inflationsregu- leret lån, som dog delvist modsvaresaf udbytter og fortjenester ved salg af kapitalandele.Koncernresultatet anses samlet set som værende tilfredsstillende.Resultaterne for Energinets aktiviteter er kommenteret nedenfor.ENERGINET SYSTEMANSVAR A/SEn helt grundlæggende forudsætning for den grønne omstilling af energisy- stemet er, at de forskellige sektorer og systemer tænkes sammen. Her har Energinet en helt central rolle, og med ansvar for både el- og gassystemet, har vi også et stort ansvar for atfå sektorkoblingen til at ske. For at sætte yderligere fart på dette arbejde, besluttede Energinet i 2021 at samle systemansvaret for el og gas i en samlet organisation. Med én organi- sation, der arbejder med det samlede systemansvar, skaber vi optimale vilkår for innovation, samarbejde, kompetenceudvikling og vidensdeling. Det giver samtidig én indgang for de mange aktører, der har en rolle i og interesse for det sammenhængende og integrerede energisystem, blandt andet ift. tilslutning af nye anlæg, Power-to-X og arbejdet med energiøer mvTSO-aktiviteterne er opdelt i fire datterselskaber med hvert sit ansvarsområde, egen bestyrelse og økonomiske mål samt opfølgning. De fire selskaber er Energinet Systeman- svar A/S, Energinet Eltransmission A/S, Energinet Gastransmission A/S og Energinet DataHub A/S. Energinets omkostninger til TSO-aktiviteterne dækkes primært af de opkrævedetariffer og indtægter fra udlandsforbin- delser (flaskehalsindtægter).Energinet Systemansvar A/S fastsæt- ter tarifferne for både el- og gasom- rådet og har dermed også ansvar for over- og underdækninger. Systeman- svaret har indgået rådighedsaftaler med de 2 transmissionsselskaberog Energinet DataHub A/S. Dette regulerer deres leverancer, og sikrer samtidig en driftsfinansiering af de ak- tiviteter, som er planlagt gennemført. Lån til investeringer formidles gennem Energinet SOV til de selskaber, som gennemfører og ejer investeringerne.Resultatet for Energinet Systemansvar A/S udgør i 2022 et overskud på DKK 9 mio. før skat. Overskuddet svarertil den regulatoriske forrentning af grundkapitalen. Reguleringen af TSO- aktiviteterne betyder, at detøkonomiske resultat i højere grad skal læses i over-/underdækningen endaf bundlinjen i datterselskaberne. I 2022 er der realiseret en akkumuleret underdækning på DKK 10 mio., som fordeler sig med en underdækning DKK 239 mio. til gas og en overdæk- ning på DKK 229 mio. til el.Underdækning og tariffer på el-områdetPeriodens underdækning på DKK 368 mio. er som udgangspunkt negativt påvirket af de stigende energipriser. Energinets omkostninger til system- ydelser og nettab på el-området er i 2022 DKK 1.977 mio. højere end forven- tet på tariffastsættelsestidspunktet. I sammenligning med 2021 er der tale om en stigning på DKK 2.230 mio.Omvendt ses der kraftigt stigende flaskehalsindtægter fra Energinets ud- landsforbindelser, som følge af store prisforskelle landene imellem. Disse er steget med DKK 4.829 mio. i forhold til forventningerne. I sammenligning med 2021 er det en stigning på DKK 3.966 mio.Det kan primært henføres til store flaskehalsindtægter afledt af pris- forskelle mellem Danmark, Norge og Centraleuropa. Der er tale om de største prisspreads, som Energinet har oplevet siden etableringen i 2005. De store prisforskelle er afledt af energikriseni Europa. En del af disse indtægter henlægges som udgangspunkt, og påvirker derfor ikke fuldt ud periodens underdækning.Energinet har, med henblik på at holde tarifferne i ro, fået Forsyningstilsynets tilladelse til at indregne en ekstraordi- nær andel af flaskehalsindtægterne i tarifferne for 2022 og 2023. Der sker en indregning af flaskehalsindtægterne på i alt DKK 4.567 mio. i tarifferne i 2022. Heraf kan ca. 2/3 dele betragtes som værende ekstraordinære (påvirker underdækningen positivt). Der forventes ligeledes høje flaskehalsindtægter i 2023, og dermed en yderligere indreg- ning. Dette fastholder tariffen for 2023 på niveau med 2022 på 11,2 øre per kWh.Forbrugernes samlede kortsigtede til- godehavende (overdækning) udgør per31. december 2022 DKK 229 mio. efter indregning af ekstraordinære flaske- halsindtægter. En yderligere accelereret grøn omstilling, blandt andet som følge af krigen i Ukraine, og et generelt fokus på klimatiltag svarende til 100 % vedvarende energi, fører til højere tariffer på sigt. En hurtigere omstilling af el-systemet fra central termisk kraftværksproduktion til VE-baseret elproduktion, placeret langt væk frade store byer, giver et øget behov for transport af energi og nødvendiggør investeringer i transmissionsnettet og IT-systemer. Samtidig med den øgede opgave omkring transport afstrøm bliver opgaven med at balancere el-systemet langt mere kompleks, når hovedparten af strømmen kommer, som vinden blæser, og solen skinner.De beskrevne forhold er indarbejdet i tariffen for 2023. Priserne på ener- gimarkedet og forbruget er i disse årpræget af relativ stor volatilitet, hvorfor der kan opstå lignende afvigelser frem- adrettet til indregning i tarifgrundlaget.Underdækning og tariffer på gasområdetI 2021 var Energinet i stand til at reducere de nuværende tariffer (2021/2022) med 24 %, sammenholdt med året før pga. en overdækning, som skulle afvikles.De beregnede gastransmissionstariffer for gasåret 2022/2023 efter den gældende metode er en kapacitetstarif på 50,57 DKK/kWh/h/år, hvilket er en stigning på 50 % i forhold til tariffen for 2021/2022. I gennemsnit er der således sket en stigning på 13 % pr. år, set over de seneste 2 år.Årsagen til stigningen kan henføres til, at der ikke længere er en overdækning fra tidligere år til reduktion af tariffen. Kombinationen af økonomisk regu- lering og en stigende risikofri rente, bidrager ligeledes til stigningen. Idrift- sættelsen af Baltic Pipe forventes at bidrage positivt til tariffen i 2022/2023, idet effekten af øgede mængder gas fuldt ud kompenserer for meromkost- ningerne til forbindelsen.I 2022 er der realiseret en underdæk- ning på DKK 377 mio., hvilket primærtskyldes indkøb af ekstra nødgas til høje markedspriser, omkostninger til balancering af gassystemet samtindregning af sidste års akkumulerede overdækning på DKK 138 mio. mv.Indkøb af nødgas har været med til at sikre gasforsyningerne for danske for- brugere hen over vinteren 2022/2023.I 2022 har gaspriserne været historiske høje, blandt andet som følge af krigen i Ukraine og en europæisk efterspørgsel, som har oversteget udbuddet. Det samlede tilgodehavende hos forbruger- ne udgør pr. 31. december 2022 DKK 239 mio. Beløbet er delvist indregnet i tarifferne for 2022/2023 og forventes afviklet inden udgangen af 2024. Det vil alt andet lige bidrage til at øge tarifferne for 2023/2024, hvilket særligt gælder den separate tarif for nødforsyning.ResultatResultatet for systemansvaret vurderes at være tilfredsstillende. Det beror på, at årets underdækning på gasområdet på DKK 377 mio. i høj grad kan henføres til særlige poster, og dermed ikke kan anses som en del af den ordinære drift – ligesom den særlige indregning af flaskehalsind-tægterne på elområdet reducerer årets underdækning til et acceptabelt og tilfredsstillende niveau.ENERGINET ELTRANSMISSION A/SEnerginet Eltransmission A/S kom i 2022 ud med et resultat på DKK 506 million før skat. Energinet Eltrans- mission har indgået en rådighedsaf- tale med Systemansvar, som forestår tariffastsættelse og opkrævningen. Rådighedsbetalingen betyder, at årets resultat giver nul, når der ses bort fra den årlige konsolidering af egenkapita- len, som udgør DKK 506 mio. Eventuelle afvigelser fra det forventede afspejles i over/underdækningen i systemansvaret (el). Der er ikke konstateret væsentlige afvigelser i forhold til det forventede, og overdækningen i systemansvaret (el) er derfor ikke påvirket af afvigelser fra Energinet Eltransmission A/S.Selskabet har i 2022 investeret i alt DKK 3,4 mia. i immaterielle og materielle anlægsaktiver, herunder investeringeri udlandsforbindelserne til England (Viking Link), og de tilhørende netfor- stærkninger på Vestkysten, reinveste- ringer i 132/150 kV-nettet samt øvrige netforstærkninger internt i Danmark.Det er således primært investeringer, som er med til at sikre værdien af den grønne omstilling, men også investerin- ger som er med til at sikre forsyningen de steder, hvor anlæggene er aldrende.Udover investeringerne har Energinet Eltransmission A/S anvendt DKK 0,6 mia. på for-projekter, som forventes finansieret af 3. parter. Hovedparten heraf er anvendt på energiø-projek- terne, hvor der er en forventning om betaling af omkostningerne fra de koncessionshavere, som bliver en del af de endelige projekter.Resultatet for 2022 vurderes at være tilfredsstillende.ENERGINET GASTRANSMISSION A/SEnerginet Gastransmission A/S kom i 2022 ud med et resultat på DKK 31 mio. før skat. Energinet Gastransmis- sion A/S har indgået en rådighedsaf-tale med Systemansvar, som forestår tariffastsættelse og opkrævningen. Rådighedsbetalingen betyder, at årets resultat giver nul, når der ses bort fra den årlige konsolidering afegenkapitalen, som udgør DKK 31 mio. Et mer- eller mindre forbrug påvirker således under- eller overdækningen i systemansvaret (gas).Energinet Gastransmission A/S har investeret for i alt DKK 3,5 milliarder i 2022, hvor hovedparten kan henføres til etablering af Baltic Pipe (gasforbin- delse fra Norge til Polen). Forbindelsen er idriftsat ultimo 2022, hvilket var en enorm stor og vigtig milepæl for både Danmark og Polen. Inden udgangenaf 2022 var forbindelsen oppe på den fulde kapacitet. Der indgår indtægter og driftsomkostninger for perioden1. oktober 2022 til 31. december i årsrapporten for 2022. Denne periode er dog en opstartsperiode, hvorfor såvel omkostninger og mængder vil stabilisere sig i 2023.Resultatet for 2022 vurderes at være tilfredsstillende.ENERGINET DATAHUB A/SEnerginet DataHub A/S kom i 2022 ud med et resultat på DKK 1 mio. før skat. Energinet DataHub A/S har indgået en rådighedsaftale med Systemansvar, som forestår tariffastsættelse og opkrævningen. Rådighedsbetalingenbetyder, at årets resultat giver nul, når der ses bort fra den årlige konso- lidering af egenkapitalen, som udgør DKK 1 mio. Der er ikke konstateret væsentlige afvigelser i forhold tildet forventede, og overdækningen i systemansvaret (el) er derfor ikke påvirket af afvigelser fra Energinet DataHub A/S.Resultatet for 2022 vurderes at være tilfredsstillende.GAS STORAGE DENMARK A/SGas Storage Denmark A/S driver begge danske naturgaslagre i Danmark og sælger lager- og fleksibilitetsydelser på det nordvesteuropæiske marked.Selskabet drives på markedsbaserede vilkår, og kapaciteten sælges typisk på auktioner, som afholdes frem til maj måned. Auktionerne blev gennemførti overensstemmelse med forventnin- gerne til årets salg. Efterfølgende er der sket et yderligere salg, som øger resultatet udover forventningerne. Det regnskabsmæssige resultat udgør DKK 150 mio. før skat mod et resultat på DKK 30 mio. i 2021. Årets resultat betyder, at virksomhedsmålene for afkast og soliditet ses opfyldt.Resultatet for 2022 vurderes at være særdeles tilfredsstillende.Øvrige aktiviteterDe øvrige aktiviteter realiserer et underskud på DKK 256 mio. før skat i 2022. Resultatet er ikke tilfredsstillen- de og ikke i overensstemmelse med forventningerne.Energinet har i forbindelse med etable- ringen af Baltic Pipe indgået en række kommercielle aftaler. På grund af øgede omkostninger har Energinet af forsigtig- hedshensyn hensat DKK 314 mio. til tab på disse aftaler. Baltic Pipe-investerin- gen er fortsat rentabel, og forventes at være konkurrencedygtig. Der henvises til en uddybning under skøn og usikker- heder i note 28 og verserende sager og kontraktlige forpligtelser i note 27.Den positive del af resultatet kan henføres til Energinets koncernstabe, hvor videreformidling af lån til datter- selskaber har afledt en markedskon- form fortjeneste. Resultatet er desuden påvirket af modtagne udbytter samten regulering af gevinsten på salget afEvida i 2020, som følge af tilbageførelse af en garantiforpligtelse. Tilbagefø- relsen udgør DKK 75 mio. Resultatet påvirkes modsat af øgede omkostninger til et inflationsreguleret lån.Energinet SOV har i 2022 gennemført en større gældskonvertering i Energi- net Eltransmission A/S og Energinet Gastransmission A/S med henblik på at opnå en markedskonform egenkapi- tal i disse selskaber i overensstemmel- se med Forsyningstilsynets afgørelser om forrentning, som er udmeldt den22. december 2022 efter en offentlig høring. Den økonomiske resultateffekt heraf ses først fuldt ud i 2023, da gennemførelsen er sket ultimo 2022.