Dsb

LedelsesberetningTabel 1: Miljødeklaration for togprodukterPr. personkilometerEnergiforbrug i GJUdvikling ift. 2022Klimapåvirkning i gram CO₂eUdvikling ift. 2022Fjern- og regionaltog0,550%32-9%- Dieseltog0,76-2%52-9%- Elektriske tog0,312%8-28%S-tog0,33-18%6-56%Togdrift i alt0,49-4%25-16%Tabel 2: EnergiforbrugEnhed20232022UdviklingElektricitet, Fjern- og regionaltogMWh115.650119.995-4%Elektricitet, S-togMWh160.302168.860-5%Elektricitet, togdriftMWh275.952288.855-4%Diesel, togdriftliter45.544.96246.903.081-3%Elektricitet, bygninger og faste anlægMWh42.50547.647-11%Elektricitet, leasede bilerMWh250N/AElektricitet, øvrig driftMWh42.53047.647-11%Fjernvarme, graddagekorrigeretMWh29.71548.370-39%Fyringsolie til opvarmning, graddagekorrigeretMWh4.7598.384-43%Gas til opvarmning, graddagekorrigeretMWh743872-15%Varme - graddagekorrigeretMWh35.21757.626-39%Olie til processer i produktionen 1)MWh48572-92%Dieselliter119.445121.854-2%Benzinliter6.5189.955-35%Brændstof til leasede bilerliter125.963131.809-4%¹⁾ Udviklingen skyldes frasalg af komponentproduktion til Knorr-BremseTabel 3: Drivhusgasudledninger i scope 3 i ton CO2e20232022UdviklingDiesel, togdrift113.177118.271-4%Gas til opvarmning5451.110-51%Fyringsolie til opvarmning28120537%Olie til processer i produktionen11132-92%Brændstof til leasede biler311329-5%Kølemidler (HFC)1.1451.610-29%Scope 1 Direkte energiforbrug*115.470121.657-5%Elektricitet, S-tog7.87615.659-50%Elektricitet, Fjern- og Regionaltog14.43522.036-34%Elektricitet, øvrig drift5.8206.561-11%Fjernvarme1.8382.818-35%Scope 2 Indirekte energiforbrug*29.96947.074-36%Køb af varer og serviceydelser80.198Kapitalgoder19.598Brændstof- og energirelaterede aktiviteter44.829Upstream transport og distribution9.869Affald1.845Forretningsrejser311Medarbejderpendling5.884Downstream transport og distribution65.398Brug af solgte produkter12.448Slutbehandling af solgte produkter114Leasede aktiviteter5.961Investeringer5.554Scope 3 Indirekte energiforbrug*252.009* CO₂e opdelt i henhold til "The Greenhouse Gas Protocol". Scope 2 er lokationsbaserede emissioner.Tabel 4: Miljødeklaration for materieltyperPr. pladskilometerCO₂SO₂NOₓHCCOPartiklergmgmgmgmgmgS-togsæt (el)1,4EB-lokomotiver (el) og Dobbeltdækkervogne2ET-togsæt (el)2,3IR4-togsæt (el)3,5IC3-togsæt (diesel)20,60,1126,46,714,21IC4-togsæt (diesel)24,70,2149,98,718,51,3Tabel 5: Henvendelser fra eksterne20232022UdviklingStøj4373-41%Røg00N/AStøj og røg51400%Luftkvalitet257257%Total7381N/ATabel 6: Bortskaffet affaldBortskaffet affald i ton20232022UdviklingGenanvendelse2.4362.462-1%Forbrænding3.1083.583-13%Specialbehandling1.3801.809-24%Deponering3645-21%Affald i alt, ekskl. byggeaffald6.9607.899-12%Genanvendelse4895ForbrændingSpecialbehandling213Deponering1169Byggeaffald89188Total affaldsmængde7.0498.087Tabel 7: Kønsfordeling i DSB’s bestyrelse og øvrige ledelse niveauer2023BestyrelseAntal medlemmer 1)6Underrepræsenteret køn50%Måltal i procent50%Årstal for opfyldelse af måltal2023Øvrige ledelsesniveauer (niveau 1 og 2)Antal medlemmer50Underrepræsenteret køn 2)30%Måltal i procent35%Årstal for opfyldelse af måltal20231) Inkluderer ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.2) DSB har med underskrift af DI's Diversitetsløfte fastlagt et måltal på 40% af det underrepræsenterede køn i 2030.Tabel 8: Hændelser 1-2)VækstAntal2023 3)2022 3)Abs.Pct.Væsentlige ulykker1218-6-33OmkomneAlvorligt tilskadekomne210-8-80Lettere tilskadekomne60461430Personskade7163813Sikret område (A-B-C) 4)172159138Ikke-sikret område (D-E)72581424Signalforbikørsel2442172712Defekt hjul eller aksel3122001) Tabellen omfatter de væsentligste sikkerhedsindikatorer for Fjern- & Regionaltog og S-tog.2) Tabellen omfatter ikke selvmord og selvmordsforsøg.3) Tallene for 2022 er ændret i forhold til tidligere offentliggjort tal som følge af endelig opgørelse i forbindelse med årsrapportering til Trafikstyrelsen. Tilsvarende udgør tallene for 2023 status ved tidspunktet for rapporteringen, men kan ændres på et senere tidspunkt i forbindelse med rapportering til den årlige sikkerhedsrapport til Trafikstyrelsen.4) Til trods for en nominel stigning i 2023 er der tale om en forbedring i forhold til årets sikkerheds mål.Tabel 9: EU Taksonomi OmsætningKriterium for væsentligt bidrag("ikke gøre væsentlig skade")Økonomiske aktiviteter (1)Kode (2)Absolutte omsætning (3) DKKmAndel af omsætning (4) PctModvirkning afklima-ændringer (5) Ja/NejTilpasning til klimaændringer (6) Ja/NejVand- og hav-ressourcer (7) Ja/NejForurening (8) Ja/NejCirkulærøkonomi (9) Ja/NejBiodiversitet og økosystemer (10) Ja/NejModvirkning af klimaændringer (11) Ja/Nej)Tilpasning til klimaændringer (12) Ja/NejVand- og havressourcer (13) Ja/NejForurening (14) Ja/NejCirkulær økonomi (15) Ja/NejBiodiversitet og økosystemer (16) Ja/NejMinimumsgarantier (17) Ja/NejAndel af omsætningen, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, år 2022 (18)Kategori (mulighedsskabense aktivitet) (19)Kategori (omstillingsaktivitet) (20)A. Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemetA.1 Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)Mellembyspassagertransport med jernbaneCCM 6.14.23737%JaN/AN/AN/AN/AN/AJaJaJaJaJaJaJa37%JaNejInfrastruktur til jernbanetransportCCM 6.141.81016%JaN/AN/AN/AN/AN/AJaJaJaJaJaJaJa16%JaNejOmsætning, der hidrører fra miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.1)6.04753%100%N/AN/AN/AN/AN/AHvoraf muliggør39%Heraf overgangsperiodeA.2 Aktiviteter der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)Mellembyspassagertransport med jernbaneCCM 6.12.96326%Infrastruktur til jernbanetransportCCM 6.148658%Erhvervelse og ejerskab af bygningerCCM 7.71671%Omsætning, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.2)3.99535%I alt (A.1 + A.2)10.04288%B. Aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemetOmsætning, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet (B)1.37512%I alt (A + B)11.417100%Tabel 10: EU Taksonomi InvesteringerKriterium for væsentligt bidrag("ikke gøre væsentlig skade")Økonomiske aktiviteter (1)Kode (2)Absolutte CAPEX (3) DKKmAndel af CAPEX (4) PctModvirkning afklima-ændringer (5) Ja/NejTilpasning til klima-ændringer (6) Ja/NejVand- og hav-ressourcer (7) Ja/NejFor-urening (8) Ja/NejCirkulær økonomi (9) Ja/NejBiodiversitet og økosystemer (10) Ja/NejModvirkning af klimaændringer (11) Ja/NejTilpasning til klimaændringer (12) Ja/NejVand- og havressourcer (13) Ja/NejForurening (14) Ja/NejCirkulær økonomi (15) Ja/NejBiodiversitet og økosystemer (16) Ja/NejMinimumsgarantier (17) Ja/Nej)Andel af CAPEX, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, år 2022 (18)Kategori (mulighedsskabende aktivitet) (19=Kategori (omstillingsaktivitet) (20)A. Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemetA.1 Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)Mellembyspassagertransport med jernbaneCCM 6.11.23138%JaN/AN/AN/AN/AN/AJaJaJaJaJaJaJa62%JaNejInfrastruktur til jernbanetransportCCM 6.141.61550%JaN/AN/AN/AN/AN/AJaJaJaJaJaJaJa13%JaNejOmkostninger, der hidrører fra miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.1)2.84688%100%N/AN/AN/AN/AN/AHvoraf muliggør62%Heraf overgangsperiodeA.2 Aktiviteter der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)Mellembyspassagertransport med jernbaneCCM 6.12177%Infrastruktur til jernbanetransportCCM 6.14181%Omkostninger, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt2357%bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.2)I alt (A.1 + A.2)3.08195%B. Aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemetOmkostninger, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet (B)1575%I alt (A + B)3.238100%Tabel 11: EU Taksonomi OmkostningerKriterium for væsentligt bidrag("ikke gøre væsentlig skade")Økonomiske aktiviteter (1)Kode (2)Absolutte omkost-ninger (3) DKKmAndel af omkostninger (4) PctModvirkning af klimaændringer (5) Ja/NejTilpasning til klimaændringer (6) Ja/NejVand- og havressourcer (7) Ja/NejForurening (8) Ja/NejCirkulær økonomi (9) Ja/NejBiodiversitet og økosystemer (10) Ja/NejModvirkning af klimaændringer (11) Ja/NejTilpasning til klimaændringer (12) Ja/NejVand- og havressourcer (13) Ja/NejForurening (14) Ja/NejCirkulær økonomi (15) Ja/NejBiodiversitet og økosystemer (16) Ja/NejMinimumsgarantier (17) Ja/NejAndel af omkostningerne, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, år 2022 (18) Ja/NejKategori (mulighedsskabende aktivitet) (19)Kategori (omstillingsaktivitet) (20)A. Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemetA.1 Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)Mellembyspassagertransport med jernbaneCCM 6.1-1.68148%JaN/AN/AN/AN/AN/AJaJaJaJaJaJaJa47%JaNejInfrastruktur til jernbanetransportCCM 6.14-2908%JaN/AN/AN/AN/AN/AJaJaJaJaJaJaJa7%JaNejOmkostninger, der hidrører fra miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.1)-1.97156%100%N/AN/AN/AN/AN/AHvoraf muliggør31%Heraf overgangsperiodeA.2 Aktiviteter der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)Renovering af eksisterende bygningerCE 3.2-381%Mellembyspassagertransport med jernbaneCCM 6.1-1.32037%Transport i byer og forstæder, personbefordring ad landevejCCM 6.3-692%Transport med motorcykler, personbiler og lette erhvervskøretøjerCCM 6.5-80%Infrastruktur til jernbanetransportCCM 6.14-1294%Omkostninger, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt-1.56444%bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet) (A.2)I alt (A.1 + A.2)-3.535100%B. Aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemetOmkostninger, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet (B)00%I alt (A + B)-3.535100%Tabel 13: Antal rejserVækst1.000 rejser20232022Abs.Pct.Sjælland35.11829.9045.21317Vest (Jylland og Fyn)10.49310.3221712Øst/vest (Over Storebælt)8.2618.216451Øvrige2.3662.09227413Fjern- & Regionaltog56.23850.5345.70311S-tog106.17898.5487.6308I alt ekskl. afgivet trafik162.416149.08213.333Afgivet trafik014.546-14.546-I alt162.416163.628-1.213LedelsesberetningResultat før skat udgjorde i 2023 et overskud på 425 mio. kr. og DSB udbetaler udbytte på 180 mio. kr.Kunderne har i 2023 taget 162 mio. rejser – det er 9 procent flere end i 2022Antal rejser og passageromsætning er korrigeret for afgivet trafik, idet Øresund – over broen og Kastrupbanen i december 2022 blev overdraget til Skånetrafiken.Passageromsætningen har været 406 mio. kr. (8 procent) højere end sidste årKundepunktligheden for S-tog har ligget på et historisk højt niveau, mens den for Fjern- & Regionaltog har været udfordretDSB’s klimaaftryk er forbedret – CO2e-udledningen er det seneste år reduceret med 14 procentTidsplanen for levering af elektriske IC5 togsæt er justeret – produktionen er i gangDe første Talgo-vogne er ankommet til Danmark..Årets resultat..Årets resultat før skat udgjorde et overskud på 425 mio. kr. mod et overskud på 229 mio. kr.i 2022.Resultatet er positivt påvirket af en erstatning på ca. 200 mio. kr. fra en tidligere leverandør samt avance ved salg af 10 ET togsæt på 125 mio. kr. Højere energipriser har betydet øgede omkostninger til energi til fremføring i forhold til 2022 på 196 mio. kr.Kundefremgang trods udfordringerFlere kunder valgte toget til i 2023. Når vi korrigerer for afgivet trafik og tager forbehold for, at der var Coronarestriktioner i januar 2022, er det hen over året lykkedes at skabe en underliggende rejsevækst på 4-5 procent.Opgjort som udviklingen i antal rejser for 2. til 4. kvartal i henholdsvis 2022 og 2023.Der er vækst på samtlige markeder, selvom flere strækninger i Fjern- & Regionaltrafikken i perioder har haft udfordringer med at holde sig over målet for kundepunktligheden, hvor man skal være fremme indenfor 2:59 minutter i forhold til køreplanen.Selvom punktligheden i Fjern- & Regionaltog er udfordret, skal det dog bemærkes, at mere end 7 ud af 10 kunder kommer frem til deres slutdestination med mindre end 3 minutters forsinkelse, og 9 ud af 10 kunder med mindre end 10 minutters forsinkelse.Kundefremgangen er blandt andet drevet af et stort udbud og salg af Orange-billetter. Mere end 50 procent af samtlige rejser over Storebælt blev foretaget med de billige Orange-billetter.Regionaltrafikken er grundlæggende domineret af pendlerrejser. Gennem målrettet markedsføring er der skabt vækst især blandt fritidsrejsende.Også i Regionaltrafikken har Orange-billetter været vejen til at få flere nye kunder til at prøve toget i særdeleshed og den kollektive transport i almindelighed. Priserne i Regionaltrafikken starter ved 20 kroner og 21 procent af de lange regionale rejser i regionaltrafikken foregik med en Orange-billet.For at drive yderligere vækst vil vi i 2024 øge udbuddet af Orange-billetter over Storebælt med 1 mio. billetter til i alt 8 mio., ligesom vi vil fortsætte den målrettede markedsføring af Orange-billetter på kortere regionale strækninger.4. kvt.4. kvt.Beløb i mio. kr.2023202220232022Udvalglte hovedtal:emPassageromsætning1414141254045318Passageromsætning korrigeret for afgivet trafik1414133354044998Trafikkontraktindtægter89886735653450Indtægter i alt302327511141710773Omkostninger i alt2678237999069229Resultat før skat-224425229Antal rejser (mio.)4243162164Antal rejser korrigeret for afgivet trafik (mio.)4239162149Kundepunktlighed Fjern- & Regionaltog (procent)70747273Kundepunktlighed S-tog (procent)95969694Orange-billetter tilbyder kunderne en skarp pris uden for myldretiden, tiltrækker nye kunder og sikrer samtidig bedre udnyttelse af kapaciteten i togene. Med orangebilletter tilbydes billigere rejserS-tog - høj punktlighed og flere kunderFlere kunder valgte at tage S-toget i 2023. Antallet af kunder steg med 8 procent.Rejsevæksten var størst i weekender, og S-togsmarkedet er, trods flere kunder, stadig præget af muligheden for hjemmearbejde.Kunderne i S-tog kan for alvor mærke effekten af de senere års arbejde med at implementere det nye signalsystem, Communication-Based Train Control (CBTC), og S-togene har i 2023 kørt med en kundepunktlighed på 96 procent.Hertil kommer gennemførelsen af lokale vækstinitiativer, hvor vi gennem anvendelse af blandt andet teledata og lokale kundeindsigter analyserer brugernes rejsemønstre og identificerer potentialer for at øge antallet af kunder og dermed togets markedsandel i området.I 2023 blev der gennemført initiativer i Køge og Hillerød, hvor der i samarbejde med de enkelte kommuner og relevante interessenter blev sat fokus på toget som et prisbilligt og bæredygtigt alternativ. Vi planlægger at fortsætte denne tilgang i 2024.Vi ønsker også at fortsætte udviklingen af flere nye tilbud sammen med vores DOT-partnere på Sjælland. I december 2023 lancerede vi en 12 timers-billet til bus, tog og metro til 50 kroner.Internationale rejserAntallet af internationale rejser var på niveau med 2022. Ibrugtagning, drift og løbende vedligeholdelse af de tyske vogne, der blev lejet til indsætning i den internationale trafik har desværre ikke været tilfredsstillende. For mange af vores kunder har ikke fået den forventede rejseoplevelse til udlandet.Vi forventer vækst i efterspørgslen efter internationale rejser i de kommende år, og vil løbende opgradere vores løsninger på området, blandt andet ved at sætte nye vogne fra Talgo i drift i efteråret 2024.Flere erhvervsaftalerDen øgede miljøbevidsthed samt en målrettet salgsindsats har været med til at øge antallet af virksomhedsaftaler med 18 procent. Således har 700 nye virksomheder mulighed for at købe billetter til deres medarbejderes rejser i arbejdstiden eller mellem hjem og arbejde.I 2023 blev DSB’s CO2e beregner lanceret så vores virksomhedskunder kan udregne deres CO2e-aftryk både på medarbejderniveau og for virksomheden i alt - herunder besparelsen i forhold til at tage bilen.Selve rejseaktiviteten blandt erhvervskunderne var lavere end i 2022. Det skyldes, at en række erhvervskunder fravalgte toget primært under de omfattende sporarbejder i 2023.Vi giver et bidrag til Klimaskovfonden for hver registreret erhvervsrejse foretaget med DSB. I 2023 har vi gennem bidrag til fonden indgået aftale om, at der plantes ca. 200.000 m2 skov i Danmark svarende til ca. 7.000 CO2e.”Vi har haft kundevækst i både S-tog og i Fjern- & Regionaltog og er tilbage på niveauet før Corona. Det er positivt, at kunderne har tilvalgt toget, selvom der i perioder har været en utilfredsstillende punktlighed i Fjern- & Regionaltog”Flemming Jensen, administrerende direktørKundepunktlighed for Fjern- & Regionaltog er under målsætningFjern- & Regionaltog har været udfordret på kundepunktligheden i 2023, som sluttede året på 71,7 procent. Det er under trafikkontraktens mål på 75,0 procent og lavere end i 2022 (73,3 procent).Kundepunktligheden var i 1. kvartal højere end i samme periode i 2022. Fra 2. kvartal og frem har punktligheden i 2023 dog været udfordret. I lighed med forudgående år har kundepunktligheden især været under målet på grund af mange fejl på gamle signaler og i perioderne under Banedanmarks arbejde med at forny spor og signaler.Vi har i 2023 udbetalt mere end 60 mio. kr. i rejsetidsgarantikompensation til kunder, primært i Fjern- og Regionaltrafikken. Rejsetidskompensationen består af basisrejsegaranti og pendlerrejsetidsgaranti.Vækst i DSB PlusDSB Plus har mere end 1 million medlemmer, og vi har i 2023 budt mere end 250.000 nye medlemmer velkommen i klubben. Mere end 700.000 medlemmer opsparer nu point, når de køber billetter i DSB app og på dsb.dk. De opsparede point kan anvendes i 7-Eleven på stationerne, hvor kunderne kan indløse dem til forfriskninger til rejsen.DSB Plus er central i ambitionen om at skabe relevante og mere personlige kundeoplevelser. Ved at kende vores kunder bedre, kan vi give mere relevante oplysninger om blandt andet deres aktuelle rejse, trafikinformation og billetprodukter.Check nemt ind og ud på rejsen i DSB’s appI 2023 har vi arbejdet videre med “DSB Check ind”, hvor kunderne blot skal ”checke ind og ud” på mobilen og får rejser til samme pris som på rejsekortet. Løsningen skal give nemmere og hurtigere adgang til kollektiv transport og vil blive en integreret del af billetløsningerne i DSB appen.Vi har det seneste år gennemført 3 testfaser, og testkundernes tilfredshed med løsningen er høj. Vi er lige nu i gang med den 4. testfase sammen med de øvrige trafikselskaber, og vi forventer en løbende udrulning i 2024.Køreplan 2024Den 10. december 2023 trådte den nye køreplan, K24, i kraft for både S-tog og for Fjern- & Regionaltog.For S-tog betyder køreplanen blandt andet åbning af den ny S-togsstation i Favrholm syd for Hillerød. Den forbinder kunder, der rejser med Lokaltog på Frederiksværksbanen med S-tog på Hillerødbanen, samt forbinder S-banen til det det nye Hospital Nordsjælland.Ved køreplansskiftet skiftede Ny Ellebjerg Station navn til København Syd. Navneændringen sker i forbindelse med udviklingen af stationen fra en mindre lokal station til et stort regionalt knudepunkt for København og hovedstadsområdet.Den nye metrolinje med endestation ved København Syd åbner i 2024, og med de nye perroner for Fjern- & Regionaltog, der forventes færdige i starten af 2025, vil København Syd blive en stor skiftestation ikke kun for lokale rejsende men også for internationale kunder på vej mod Københavns Hovedbanegård.For Fjern- & Regionaltog er der gennemført ændringer særligt i den sjællandske regionaltrafik, som betyder, at den nye køreplan bliver mere robust og forudsigelig, så en enkelt forsinkelse ikke spreder sig og påvirker andre afgange.For de længere rejser betyder det øget rejsetid. Ændringerne betyder at der køres to tog færre i timen mellem Helsingør og København H samt mellem København H og Roskilde. Tog fra Helsingør fortsætter stadig til Næstved, nu skiftevis via Roskilde og Køge, og i myldretiden nu også til Holbæk.På Kystbanen er der indført kvarters drift med stop på alle stationer. Hertil kommer myldretidstog med en kortere rejsetid idet en række stationer springes over så pendlerne har en hurtig forbindelse fra de nordligste stationer til Københavnsområdet.Regulering af billetpriserne i 2024Den kollektive trafik er ligesom resten af Danmark påvirket af de senere års stigende omkostninger, høje energipriser og inflation. I modsætning til de fleste brancher kan vi ikke tilpasse billetpriserne løbende til de stigende omkostninger.Billetpriserne på tværs af den kollektive transport reguleres ved årlige takstaftaler og må ikke stige mere end det såkaldte takststigningsloft, der fastsættes af Trafikstyrelsen på baggrund af blandt andet den generelle prisudvikling, brændstofpriser og lønudviklingen. Takststigningsloftet for 2024 er 10,3 procent.De fælles priser henholdsvis øst og vest for Storebælt er justeret i samarbejde med de andre trafikselskaber og udnytter takstloftet fuldt ud. Især de regionale trafikselskaber har været økonomisk udfordret på grund af stigende omkostninger, og prisstigningerne giver det bedste grundlag for at sikre en god og sammenhængende kollektiv transport i alle dele af Danmark.DSB fastsætter prisen for rejser over Storebælt og valgte ikke at udnytte takststigningsloftet fuldt ud på disse rejser. I 2024 sætter vi 8 millioner Orange-billetter til salg for rejser over Storebælt og forventer at omkring 6 ud af 10 togrejser over bæltet vil foregå på en Orange-billet. Vi forventer ikke, at den gennemsnitlig rejse over Storebælt stiger i pris fra 2023 til 2024. Vi vil fortsat udbyde Orange-billetter til regionale togrejser.

EjendomsudviklingHovedaktiviteten i DSB Ejendomsudvikling A/S er på et forretningsmæssigt grundlag at udvikle, sælge og forvalte ejendomme, der ikke længere anvendes til jernbanedrift. Målet er at opføre projekter til udlejning for derigennem at skabe en løbende indtjening, der kan bidrage til finansieringen af DSB’s togdrift.Projekterne skal bidrage til opfyldelse af DSB’s bæredygtighedsstrategi, og dette sker ved at stræbe efter DGNB-certificering for bæredygtigt byggeri på minimum guld-niveau.I 2023 er dette blandt andet sket ved, at DSB Ejendomsudvikling A/S i Agerbæk er i gang med en cirkulær nedrivning af en bygning fra 1950’erne. De gamle mursten vil efter nedrivningen blive renset, for senere at blive genbrugt i nye byggerier, muligvis i Jernbanebyen i København. Det samme gælder de gamle stålspær, der også skal finde nyt liv andre steder. I alt forventer vi at genbruge over 240 ton materialer fra den gamle bygning. I direkte sammenligning med at bruge nye mursten og stålspær, kan DSB spare over 50 ton CO2e, når materialerne genbruges.Ejendomsudvikling får indtægter fra salg og projektudvikling, kommerciel ejendomsudvikling via joint ventures og fra udlejning af ejendomme. Der er indtil videre indgået 3 joint venture-aftalerFrugtmarkedet, Grønttorvet i ValbyProject Downtown, Postbyen i det centrale KøbenhavnJernbanebyen i KøbenhavnResultat før skat for DSB Ejendomsudvikling A/S udgjorde i 2023 et overskud på 25 mio. kr. (2022: 47 mio. kr.).Frugtmarkedet, Grønttorvet, ValbyI 2022 stod det første kommercielle udviklingsprojekt, Hibiscus Hus, færdigt med 375 lejligheder og med opnåelse af DGNB Guld certifikat for bæredygtigt byggeri. I 2023 har Hibiscus Hus været fuldt udlejet hele året.Projekt Downtown i PostbyenProjektet er den sidste del af udviklingen af Postbyen i det centrale København og omfatter udvikling af ca. 27.000 etagemeter bolig – heraf ca. halvdelen almennyttig bolig samt ungdomsboliger og den øvrige del erhverv. Hertil kommer tilhørende ca. 10.000 etagemeter i kælder/plint på den 7.400 m2 store grund.Sammen med resten af Postbyen skal projektet udgøre en ny bydel med fokus på bæredygtighed med åbne og publikumsorienterede faciliteter.Projektet gennemføres i partnerskab med Danica Ejendomsselskab ApS, som er et selskab under Danica Pension. Byggeriet igangsættes i 2025 og forventes færdigopført i 2028.Jernbanebyen, KøbenhavnJernbanebyen bliver Københavns nye, grønne bydel på ca. 494.000 etagemeter omkranset af Vasbygade, Ingerslevsgade og Enghavevej. Den nye bydel vil, når den står færdig, rumme ca. 4-5.000 boliger og ca. 175.000 etagemeter erhverv, detailhandel, skoler og institutioner.Der er indgået en betinget joint venture-aftale med Industriens Pension, Novo Holding og NREP om udvikling af Jernbanebyen. Aftalen betyder, at Jernbanebyen bliver samlet under fælles ejerskab, når der er vedtaget en lokalplan for området.Arbejdet med at udarbejde en lokalplan for området pågår. Den endelige godkendte lokalplan forventes tidligst at foreligge i løbet af første kvartal 2025, hvorefter byggeriet kan starte.”Vi er glade for at have fået Industriens Pension, Novo Holding og NREP med ombord i udviklingen af Jernbanebyen i København. Sammen udgør vi et stærkt team, der kan sikre, at Jernbanebyen bliver en grøn bydel med fokus på sundhed og fællesskaber.”Søren Beck-Heede, Administrerende direktør, DSB Ejendomsudvikling A/SStrategi - Markedsorienteret DSBVores formål er Plads til alle på rejsen mod det bæredygtige.Med Plads til alle mener viPlads til flere – og alle typer af kunderRejser fra dør til dør med et minimum af trængselAttraktive tilbud til alleTrygge og positive stationsoplevelserSamarbejdspartnere og partnerskaberKunderne skal kunne tage sikkerhed på rejsen for givetEn arbejdsplads med høj trivsel og en kultur præget af samarbejdeOg med på rejsen mod det bæredygtige mener viMobilitet, der belaster klimaet mindst muligtBæredygtige rejserMinimal miljøbelastning i hele driften – reduktion af skadelige partiklerAffald skal genanvendes til nye ressourcerEt økonomisk bæredygtigt DSBSamfundet investerer massivt i den kollektive trafik. Frem mod 2040 er mere end 100 mia. kr. afsat til forbedringer af infrastrukturen.Banedanmark, som vedligeholder og udvikler jernbanen, er i gang med at udskifte alle forældede signaler på jernbanen. Nye signalsystemer giver mere sikkerhed og muliggør en bedre driftsafvikling og dermed højere punktlighed. På hele S-banen har Banedanmark i 2023 idriftsat det nye digitale signalsystem (CBTC), der sender signal direkte ind på en skærm i toget. Dermed er de traditionelle signaler langs sporet blevet overflødige.Banedanmark er ligeledes i gang med at elektrificere alle hovedstrækninger, som er forudsætningen for, at vi kan ibrugtage klimavenlige el-tog.Der er i den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 også afsat penge til modernisering af perroner og stationer.Alt sammen er med til at skabe forudsætningerne for en bæredygtig kollektiv transport. Vores bidrag til den grønne omstilling af den kollektive transport er meget konkret.Vi har fået politisk mandat til at indkøbe nyt elektrisk materiel og dermed udskifte vores diesel-togflåde. Den største investering i DSB’s historie. Vi har allerede modtaget og idriftsat 42 el-lokomotiver. I 2024 modtager vi 120 vogne og fra 2025 mindst 100 nye eldrevne togsæt til idriftsættelse fra 2027.Endelig har vi fået tildelt ansvaret for overgangen til en ny generation af S-tog, der bliver fuldautomatiske og førerløse og vil give mulighed for metrolignende drift med større frekvens og punktlighed.’Vi arbejder med vores strategi ”Markedsorienteret DSB” gennem tre spor’Vores langsigtede mål er i 2023 opdateret på 2 områderVi har sat mål for vores udledninger i værdikæden (scope 3). Læs mere i miljøafsnittet.Vi har justeret vores mål for tilskadekomne medarbejdere. Fremover er det langsigtede mål ikke kun i forhold til alvorlige tilskadekomster, men ændres til langsigtet mål på LTIFR (Lost Time Injury Frequency Rate). Ændringen gennemføres for at benytte en definition der nemt kan sammenlignes med andre virksomheder. Definitionen er desuden i overensstemmelse med CSRD-direktivet som DSB er omfattet af fra 2024. Definition af nøgletal kan findes under ESG KPI’er. Vores langsigtede mål er fastlagt som ændringer i forhold til baseline, som er 2019.Dobbelt væsentlighedVi mener, at bæredygtighed og god governance er afgørende for vores succes som virksomhed og for vores evne til at skabe langsigtede værdier for vores interessenter.I 3. kvartal 2023 har vi udarbejdet en dobbelt væsentlighedsanalyse, som led i forberedelse til det kommende Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).Analysen identificerer og prioriterer de aspekter, der er mest væsentlige for DSB som virksomhed, og tager samtidig højde for de aspekter, som er væsentlige for vores interessenter og samfundet som helhed. Identifikationen er foretaget i overensstemmelse med standarderne for bæredygtighedsrapportering, European Sustainability Reporting Standards (ESRS), og med ekstern bistand, som blandt andet har bistået med gruppering, indsamling af evidens og vurdering af relevante emners bæredygtigheds- og finansielle påvirkning.Vores dobbelt væsentlighedsanalyse omfatter en betydende undersøgelse og dialog med vores interessenter, herunder passagerer, bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere, leverandører, myndigheder og civil-samfundsorganisationer. Resultaterne af analysen har hjulpet os med at prioritere vores bæredygtighedsindsatser i forhold til vores overordnede strategi og beslutningsprocesser.Analysen har også bidraget til at identificere hvilke områder, vi skal gøre en ekstra indsats for at reducere miljøpåvirkningerne samt løfte vidensniveauet, hvor vi står svagest.Metode i væsentlighedsanalysenBruttolisten af emner tager udgangspunkt i CSRD / ESRS rapporteringsstandarder, samt andre standarder inden for transportsektoren, som f.eks. Global Reporting Initiative (GRI) og Sustainability Accounting Standards Board (SASB).Emnelisten er grupperet i emner, under-emner og under-under-emner baseret på standarderne i ESRS og er afprøvet i forhold til eksisterende dokumenter og interne processer, som f.eks. medarbejdertilfredshedsundersøgelse, kundetilfredshedsundersøgelser, risikovurderinger mv., samt en gennemgang af lignende virksomheders ESG fokus og dobbelte væsentlighedsanalyser.Indsamling af evidensIndsamlingen af materiale er sket gennem en grundig gennemgang af internt ESG-relateret materiale og interviews af både interne og eksterne interessenter. Interviews er afholdt med henblik på at afdække såvel DSB’s positive og negative bæredygtighedspåvirkninger og for at identificere potentielle risici og muligheder.Der er afholdt 18 interviews og ét virksomheds-specifikt emne blev tilføjet til ESG-emnelisten baseret på input fra interviews.Vurdering af emnerEt bæredygtighedsemne opfylder kriterierne for dobbelt væsentlighed, hvis det er væsentligt ud fra et bæredygtighedsperspektiv eller ud fra det finansielle perspektiv - eller begge dele.For bæredygtighedspåvirkningen er emnerne vurderet på skala, omfang og uoprettelighed, samt sandsynlighed, såfremt påvirkningen er potentiel.På den finansielle påvirkning er potentielle risici og/eller muligheder identificeret og vurderet på sandsynlighed og konsekvens, dvs. med beløbsgrænser for hvornår en risiko er væsentlig.Både den finansielle- og bæredygtighedspåvirkning er vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor skæringspunktet for væsentlighed er 3 og er regnet som et gennemsnit af parametrene i henholdsvis finansiel og bæredygtighedspåvirkning.Herudover er der foretaget en kvalitativ vurdering af emner vurderet som ikke-væsentlige, såfremt én dimension har scoret 4 eller 5.For hvert emne, som er vurderet væsentligt, er der udarbejdet dokumentation, som forklarer henholdsvis bæredygtighedspåvirkningen og/eller den finansielle påvirkning.Der er identificeret i alt 20 emner fordelt på Environment, Social og Governance, som vist i faktaboksen.Analysen viser, at 5 emner ikke vurderes at være væsentlige. Det drejer sig omE5 – VandforbrugE6 – SpildevandE7 – Biodiversitet og økosystemerE10 – ProduktdesignS5 – Påvirkning af lokalsamfundVandforbrugDSB bruger vand i sine operationer, primært til rengøring af tog. DSB har dog stort fokus på opsamling og genanvendelse af vand, hvorfor forbruget ikke vurderes som værende stort (svarende til ca. 700 husstande årligt).SpildevandDSB opsamler vand fra rengøringsprocesser i tanke, hvor vandet bliver renset og genanvendt. Vand bliver kun skiftet med 1-2 års mellemrum. Graffiti afrensning er primært en tør proces, og ”rester” (små mængder) bliver opsamlet på bakker og bortskaffet.Biodiversitet og økosystemerDSB påvirker biodiversitet, både igennem direkte operationer (togdrift og ejendomme), samt indirekte igennem værdikæden (køb af varer).Biodiversitet og økosystemer er foreløbigt vurderet som et ikke væsentligt emne i rapporteringssammenhæng.Vi har imidlertid fokus på området og arbejder allerede aktivt med vores biodiversitetspåvirkninger fra vores aktiviteter ved at have ambitiøse mål, om at opnå DGNB-certificeringer vores ejendomsudviklingsprojekter og Nye Værksteder. Endvidere fremmer vi biodiversitet gennem flere projekter på og nær banearealer – f.eks. ved Rødby Havn i samarbejde med Banedanmark.Biodiversitet er et relativt nyt område, hvor der løbende kommer ny viden både om virksomheders påvirkning, samt om risici der knytter sig til biodiversitet – f.eks. ved udvinding af råstoffer, der er nødvendige for togdrift.Vi vurderer derfor, at der er behov for at tilvejebringe yderligere viden på området. I 2024 vil vi med ekstern bistand gennemføre en samlet kortlægning af vores største direkte og indirekte biodiversitetspåvirkninger.ProduktdesignVurderes ikke relevant, da DSB ikke selv designer og producerer produkter. Cirkularitet og bæredygtige ressourcer bliver adresseret under emnet ”ressourceforbrug”. Specifikationer til indkøbte produkter (f.eks. IC5 tog) adresseres som en del af leverandørstyring.Påvirkning af lokalsamfundDSB har en støjpåvirkning på mennesker, som bor i nærheden af jernbanen. Analyser fra Miljøstyrelsen viser, at støj fra tog generelt set er lavere end støj fra vej. I 2023 fik DSB 43 støjklager, hvilket er et fald i forhold til 2022 og støjpåvirkning vurderes samlet set som lav. DSB er dog til enhver tid ansvarlig for, at vores drift overholder gældende grænseværdier for støj og eventuelle skærpelser i lokalplaner.De øvrige emner på listen vurderes alle som væsentlige ud fra enten et bæredygtighedsperspektiv, et finansielt perspektiv - eller begge.Alle de væsentlige emner er beskrevet under afsnittene vedrørende henholdsvis (E) Miljø, (S) Sociale forhold og (G) Governance.Dobbeltvæsentlighedsanalysen vil fremover blive ajourført i overensstemmelse med kravene i CSRD og rapporteringsstandarderne i ESRS. Dette med henblik på identifikation af eventuelle nye emner med bæredygtigheds- og eller finansiel påvirkning.DSB indgår samarbejde med det danske forsvar og giver medarbejdere fri til at gøre tjeneste som reservistFrivillige i Forsvaret og beredskabet får med en ny aftale lidt bedre vilkår for at yde en indsats i samfundets tjeneste.DSB er officiel støttevirksomhed for Interforce, hvilket betyder at medarbejdere i virksomheden, der er reservister eller frivillige i Forsvaret nu kan få fuld løn i op til fem dage til at deltage i uddannelse, øvelser eller anden samfundsmæssig tjeneste.Det kan for eksempel være øvelser, planlægning, uddannelse og opgaver i forbindelse med afspærringer eller koordinering af trafikale forhold under naturkatastrofer, festivaler eller sportsaktiviteter.Derudover deltager DSB én gang om året i ’Uniform på jobbet’ dagen. Dagen er en hyldest til de frivillige i Forsvaret, der trækker i uniform, når der er brug for det.Interforce er tilknyttet Forsvarskommandoen, som arbejder på at skabe tætte relationer mellem Forsvaret og civilsamfundet. I dag støttes Interforce af lidt over 2.300 danske virksomheder, der tilsammen tæller ca. 1 million medarbejdere.Opbakning gennem flere årDSB har været aktive på veteranområdet i flere år. Siden 2019 har DSB samarbejdet med foreningen VELKOMMEN HJEM, der støtter veteraner i en god og realistisk overgang fra det militære til det civile arbejdsmarked.Konkret sker det ved at DSB stiller mentorer til rådighed, som gennem personligt engagement vejleder den enkelte veteran og hjælper med at åbne døre til det civile erhvervsliv.En række ledere fungerer som mentorer for veteranerne og hjælper dem med at oversætte deres militære erfaringer til civile kompetencer med henblik på beskæftigelse i det civile arbejdsmarked i andre virksomheder.Tre af DSB’s direktører samt flere ledende medarbejdere er aktive mentorer for veteraner.”Talent kommer alle steder fra, og vi skal kunne favne og tiltrække alle slags medarbejdere og sikre, at alle kompetencer kommer optimalt i spil. I DSB søger vi at tiltrække og hjælpe veteraner i gang på det civile arbejdsmarked”.HR-direktør, Tine Moe Svendsen”Vi værdsætter og er stolte af vores ansatte, der løser en samfundsvigtig opgave ved at være en del af Reservestyrken, og vi ønsker at skabe gode betingelser for, at de kan udfylde deres forpligtelse i Reservestyrken samtidig med, at de er ansat hos os”.Adm. direktør, Flemming JensenForeningen Velkommen Hjem blev stiftet i 2016 og samarbejder i dag med mange danske virksomheder.Finansielle aktiviteterI 2023 udgjorde resultat før skat et overskud på 425 mio. kr. Resultatet ligger dermed inden for det udmeldte interval i Delårsmeddelelse 3. kvartal 2023. Resultatet er positivt påvirket af en erstatning på ca. 200 mio. kr. fra en tidligere leverandør samt avance ved salg af 10 ET togsæt på 125 mio. kr.I 4. kvartal udgjorde resultat før skat et underskud på 2 mio. kr. mod et underskud på 114 mio. kr. i 4. kvartal 2022.Ændring i klassifikationDer er foretaget reklassifikation af poster under Andre driftsindtægter til Nettoomsætning med 1.401 mio. kr. (1.254 mio. kr.). Ændringen vedrører salg af kioskvarer mv. samt udlejning og forpagtning, der ikke længere anses som værende af sekundær karakter for DSB.I moderselskabet er der foretaget reklassificing af forudbetalinger vedrørende køb af aktiver bestemt for videresalg fra Periodeafgrænsningsposter (aktiver) til Varebeholdninger med 3.703 mio. kr. (2022: 1.354 mio. kr.).IndtægterIndtægter i alt udgjorde 11.417 mio. kr. (10.773 mio. kr.), mens nettoomsætning udgjorde 10.550 mio. kr. (10.212 mio. kr.).Passageromsætningen er steget med 86 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Udviklingen er positivt påvirket af væksten i antal rejser, idet 1. kvartal 2022 var påvirket af corona og de deraf afledte restriktioner. For Fjern- & Regionaltog udgjorde udviklingen et fald i passageromsætningen på 85 mio. kr., mens den for S-tog udgjorde en stigning på 171 mio. kr.DSB afgav med udgangen af 2022 trafikken over Øresund til Skånetrafiken, hvilket har påvirket udviklingen negativt med 320 mio. kr.For 4. kvartal var passageromsætningen 1.414 mio. kr. (1.412 mio. kr.), og førnævnte afgivelse af trafikken over Øresund påvirker udvikling negativt med -79 mio. kr.Trafikkontraktindtægter udgjorde 3.565 mio. kr. og er steget med 115 mio. kr. sammenlignet med 2022. Udviklingen er primært påvirket af den almindelige prisopregning af DSB’s trafikkontraktindtægter. Andre driftsindtægter er steget 265 mio. kr. i forhold til 2022. Stigningen skyldes primært den tidligere omtalte erstatning og i mindre omfang øget avance i forbindelse med salg af togmateriel.OmkostningerOmkostninger i alt udgjorde 9.906 mio. kr. (9.229 mio. kr.), hvilket svarer til en stigning på 7 procent i forhold til 2022.De stigende omkostninger skyldes blandt andet en stor stigning i omkostninger til energi til togfremføring på baggrund af udviklingen i energipriserne. Hertil kommer øgede omkostninger til vareforbrug i forbindelse med øget salg af kioskvarer, øgede omkostninger til reparation og vedligeholdelse samt de almindelige inflationsdrevne pris- og lønstigninger.For 4. kvartal udgjorde omkostninger i alt 2.678 mio. kr. (2.379 mio. kr.). Udviklingen er primært drevet af øgede omkostninger til energi til togfremføring samt reparation og vedligeholdelse.Af- og nedskrivningerAf- og nedskrivninger udgjorde 1.034 mio. kr. (1.243 mio. kr.). Faldet skyldes primært lavere af- og nedskrivninger på DSB’s bygningsmasse.Udvikling i aktiver og gældBalancesummen udgjorde ultimo december 14.094 mio. kr. i forhold til 13.990 mio. kr. pr. 31. december 2022.DSB har i 2023 investeret 3.157 mio. kr. (1.886 mio. kr.) i materielle anlægsaktiver. De væsentligste investeringer omfatter køb af fremtidens togmateriel og opførelsen af nye værksteder.Rentebærende gæld, netto er steget med 1.401 mio. kr. i forhold til 31. december 2022 og udgjorde 4.130 mio. kr. pr. 31. december.Solidt likviditetsberedskabDSB skal til enhver tid have et passende likviditetsberedskab til at understøtte investeringsprojekter og afholdelse af løbende omkostninger.I 2023 har DSB haft et solidt likviditetsberedskab på gennemsnitligt 9,7 mia. kr. Beredskabet udgjorde 8.891 mio. kr. pr. 31. december 2023 (2022: 10.618 mio. kr.).Den Europæiske Investeringsbank har tidligere bevilget DSB en samlet projektlåneramme på 600 mio. EUR (4.474 mio. kr.) til investeringer i den nye togflåde. Der er under lånerammen indgået låneaftaler for 600 mio. EUR med mulighed for at etablere lån med en løbetid på op til 25 år. Ultimo 2023 er der endnu ikke foretaget låneudbetalinger.Som en del af DSB’s finansieringsstrategi, opnåede DSB i maj 2023 en Aa1-kreditvurdering fra Moody’s Investor Service. Den stærke kreditvurdering, der er ét niveau under den danske stat, understreger DSB’s høje kreditværdighed og er et solidt udgangspunkt for DSB’s fremtidige finansieringsaktiviteter. I maj 2023 offentliggjorde DSB et nyt EMTN-program (European Medium Term Note Programme) med et maksimum på 3 mia. EUR. Programmet sikrer DSB effektiv adgang til at gennemføre obligationsudstedelser på kapitalmarkederne.Udbytte til TransportministerietBestyrelsen indstiller, at det på virksomhedsmødet vedtages, at der udbetales udbytte på 180 mio. kr. for 2023.Forventninger til 2024DSB forventer et resultat før skat for 2024 tæt på nul. Det forventede resultat er væsentligt påvirket af øgede indsatser på området for togvedligehold.Begivenheder efter 31. december 2023Der er ikke indtruffet begivenheder efter 31. december 2023, som efter ledelsens vurdering har væsentlig indvirkning på vurderingen af årsrapporten for 2023.