Virksomhedsform
Erhvervsdrivende fond
Etableret
2006
Størrelse
Små
Ansatte
16
Omsætning
14 MDKK
Bruttofortj.
-26.222.000 DKK
Primært resultat (EBIT)
25 MDKK
Årets resultat
-148.722.000 DKK
Egenkapital
2.169 MDKK
annonce

Flere nøgletal og analyser?

Med en Bisbase Premium konto får du flere nøgletal for både virksomheder, koncerner og brancher samt adgang til eksklusive brancher indeholdende virksomheder nøje sammensat af eksperter. Og vil du lave dine egne analyser kan du også det! Det tager få minutter at få adgang - og det behøver ikke at koste dig noget!

Rang Årets resultat

Rang i branche
526/527
"Bund 10%"
Rang i Danmark
342.030/342.443
"Bund 10%"

Direktion top 3

Hanne Haack Larsen 3Direktør

Bestyrelse top 3

Mette Skov 14Bestyrelsesformand
Pernille Blach Hansen 3Næstformand
Bent Aaby 3Bestyrelsesmedlem

Tegningsregler

Fonden tegnes af formanden alene, to medlemmer af bestyrelsen i forening eller af et medlem af bestyrelsen i forening med en direktør.

Stamoplysninger baseret på CVR

NavnAage V. Jensen Naturfond
CVR30205596
AdresseKampmannsgade 1, 6, 1604 København V
BrancheDyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter [021000]
Etableret29-12-2006 (17 år)
Første regnskabsperiode29-12-2006 til 31-12-2007
VirksomhedsformErhvervsdrivende fond
Antal ansatte21 (årsværk:18)
ReklamebeskyttelseJa
RevisorGrant Thornton, Godkendt Revisionspartnerselskab siden 05-12-2019
Regnskabsperiode01-01 til 31-12
BankforbindelseDanske Bank
Selskabskapital1.600.000.000 DKK
1.000.000.000 DKK (15-12-2017 - 20-12-2023)
700.000.000 DKK (15-12-2016 - 14-12-2017)
425.000.000 DKK (03-12-2015 - 14-12-2016)
400.000.000 DKK (19-09-2014 - 02-12-2015)
250.000.000 DKK (08-07-2010 - 18-09-2014)
Vedtægter seneste21-12-2023

Medlem af brancherne

Formål

Fonden er en almennyttig fond, hvis overordnede formål er naturens bevarelse og udvikling, samt de vilde dyrs beskyttelse, i Danmark. Dette formål skal blandt andet søges opnået ved: at erhverve, eje og drive naturarealer, at foretage og støtte genopretningsprojekter såvel i relation til de af Fonden ejede naturarealer som udenfor disse arealer, at yde støtte til forsknings- og formidlingsprojekter med tilknytning til bevarelse og udviklingen af natur, samt de vilde dyrs beskyttelse, i Danmark. Støtte til de amførte formål kan ydes såvel i form af aktiviteter i Fondens eget regi som i form af kontante udlodninger, lån eller på lignende vis til modtagere udenfor Fonden.

Regnskab

 202220212020
Valuta/enhed000' DKK000' DKK000' DKK
Omsætning
14.359
+1%
14.150
-4%
14.775
+12%
Bruttofortjeneste
-26.222
-
-21.121
-
-24.387
-
Årets resultat
-148.722
-
271.650
+133%
116.654
-57%
Egenkapital
2.169.278
-7%
2.337.080
+12%
2.091.063
+5%
Balance
2.413.510
-8%
2.633.391
+12%
2.341.210
+4%

Ledelsesberetning

LedelsesberetningNY STRATEGIMED FOKUS PÅ INNOVATION, PARTNERSKABER OG NATURDANNELSE

ÅRETS AKTIVITETER – EKSTERNE UDDELINGEREKSTERNE UDDELINGERAAGE V. JENSEN NATURFOND støtter naturens bevarelse og udvikling, samt de vilde dyrs beskyttelse iDanmark. Naturfonden går i dialog med ansøgerne, fx gennem webinarer ol., hvor det er muligt at have enindledende dialog med ansøgerne. Naturfonden støtter projekter indenfor kategorierne forskning,forvaltning og formidling, som bidrager til opnåelse af en rigere natur. Naturfonden støtter især• Innovative projekter, herunder projekter som kan udfordre eksisterende tilgange og udvikle praksis.• Projekter som gennemføres i partnerskaber mellem relevante aktører.• Projekter som kan øge kendskabet til naturen og styrke danskernes relation hertil.FORMIDLINGSPROJEKTERUNDERVISNINGS- OG UDSTILLINGSBYGNING TIL REKREATIVT NATUROMRÅDE I SEDEN, ODENSEFJORD - Seden MenighedsrådDer er ydet støtte til Seden Menighedsråd til at etablere et Naturrum bygget i træ og stille det til rådighedfor spejdere og skoler i Odense Nord. Menighedsrådet ejer et varieret naturareal med strandenge og skovm.m. ned til Odense Fjord, hvortil der er offentlig adgang. En stor frivilliggruppe vil stå for byggeriet.MASSEEKSPERIMENT 2022/2023Kortlægning af svampedyr, mos og lav i Danmark- Astra – det nationale naturfagscenter S/I.Der er ydet støtte til Masseeksperimentet Mikroliv som er en kortlægning af mos, lav og bjørnedyr iDanmark. Op til 40.000 elever gennemfører sammen med Astra og Statens Naturhistoriske Museumen undersøgelse, hvor der for første gang i så stor skala opnås viden om mos, lav og bjørnedyr i Danmark.Eleverne skal ud i naturen og kortlægge forekomsten af mos, lav og bjørnedyr. De skal indsamle prøver,screene prøverne ved hjælp af naturvidenskabelige undersøgelser, måle abiotiske faktorer og ledeefter bjørnedyr i det ind- samlede mos eller lav.Elevernes fund meldes ind til hjemmesiden arter. dk, hvor Masseeksperimentet får sit egetfællesskab, og fund sendes ind som fysiske prøver eller præparater til samlingerne på Statens Naturhistoriske MuseumNATURMØDET I HIRTSHALS 2022-24- Hjørring KommuneNaturfonden har været hovedsponsor for Naturmødet siden det startede i 2016, og har derfor været medtil at starte det op. Der er i 2022 atter ydet støtte til Naturmødet i Hirtshals for perioden 2022-2024.Naturmødets formål er at være en demokratisk platform, hvor beslutningstagere, professionelle ogborgere årligt mødes i dialog om biodiversitet og naturforvaltning. Naturmødet er – ligesom naturen – for alle.På Naturmødet syv scener afholdtes debatter, samtaler, aktiviteter og skæve indslag.BIG BANGDanmarks store konference for naturfagslærere og formidlere- Astra, det nationale naturfagscenter S/IDer er ydet støtte til Big Bang-konferencen som holdes for ca. 1.700 naturfagslærere. Konferenceninspirerer lærere til deres undervisning i naturfag, herunder gennem formidling af natur og biodiversitet.Big Bang-konferencen yder støtte til forsknings- og formidlingsprojekter med tilknytning til bevarelsenog udviklingenaf natur og biodiversitet og vil formidle denne viden bredt, både til børn, unge og ældre.KONFERENCE OM FORVALTNING AF KRONVILDT I DANMARKMed fokus på afskydning af hinder, fodring og krondyrs rolle som store græssere.- Institut for ECOscience, Aarhus UniversitetDer er ydet støtte til en konference med danske myndigheder, forskere og forvaltere. Konferencensatte fokus på spørgsmålet om afskydning af hinder, fodring og krondyrs rolle som store græssere.Der gennemføres for tiden flere forsknings- og forvaltningsprojekter omkring bæredygtig forvaltningaf kronvildt - herunder afklaring af både biologiske forhold og samfundsorienterede aspekter.Der er samtidig tilløb til at gennemføre lovgivning til at styrke krondyrforvaltningen.MÆRK NATUREN – SPECIALKLASSER.Et treårigt projekt, der giver sårbare elever i folkeskolens specialklasser en unik og banebrydendemulighed for at opleve naturen på en nyudviklet læringsplatform- Børge Hinsch Fondens Naturskole på SydfynDer er ydet støtte til et helt nyt naturformidlingsprojekt, der samler de bedste erfaringer fra arbejdet medbørn i Naturskolen og de første specialklasser i tidligere projekter til et nyt og mere målrettet projekt, derskal opnå en større rækkevidde indenfor specialklassesegmentet. Målsætningen for projektet er at givesårbare elever i specialklasser en unik og banebrydende mulighed for at opleve naturen som en lærings-platform. Projektet forventer i løbet af den 3-årige periode at nå minimum 1.500 sårbare børn og unge,der opnår direkte og personlig formidling i naturen. Herudover vil minimum 250 voksne lærere ogpædagoger ligeledes opnå læring og indsigt via dette projekt.THE FUNGAL DISCOVERY CHALLENGE/SVAMPEATLASStøtte til feltlejre, brugerfeedback, mikroskopiske artsundersøgelser og artsbeskrivelser- Center for Makroøkologi, Københavns UniversitetNaturfonden har tidligere ydet støtte til et omfattende arbejde med et Svampeatlas som er i fuld gang.I 2022 har Naturfonden desuden givet støtte til et ekstra projekt som omfatter mikroskopiskeundersøgelser og annotering af allerede sekvenseret materiale med henblik på at sikre at denindhøstede nye viden kan omsættes til gavn for nuværende og kommende svampeinteresserede;udarbejdelse af artbeskrivelser af de mere almindelige eller karakteristiske nye danske arter som vihar fundet over de seneste år; og videnskabelige nybeskrivelse af en håndfuld af de mest markante ubeskrevne arter vi har fundet.Desuden omfatter støtten også validering af fund og feedback til brugere på Svampeatlas og professionelmedvirken ved feltlejre for frivillige.GIV PLADS TIL NATURENEn interaktiv udstilling i samarbejde med forskere om at ville vildskaben og biodiversiteten- inklusiv en mobil udstilling- ExperimentariumExperimentarium har fået støtte til at udarbejde en større interaktiv udstilling med fokus på Danmarksbiodiversitet, trusler og beskyttelse, og den vil bygge på den nyeste forskningsmæssige viden.Udstillingen åbner i starten af 2024 og vil køre i fem år. Samtidig udarbejdes en mobil udstilling, somvil turnere rundt i landet. Centralt i udstillingen er opbygningen af Virtual Reality, hvor de besøgendefår mulighed at krybe ind i biernes og dagsommerfuglenes underfulde verden. Experimentarium eret af landets mest besøgte museer med over 400.000 besøgende om året, så udstillingen vil nå ud til mange.FORVALTNINGSPROJEKTEREFFEKTMONITERING AF DEN GENOPRETTEDE HOLME Å OG ÅDALinkl. eDNA-undersøgelse for flodperlemusling- Varde Kommune, Aarhus Universitet og NIVADer er ydet støttet til at gennemføre en samlet undersøgelse af udviklingen i levesteder og naturensindvandring til selve den 12 km genoprettede å og ådal. Der er store forventninger, da der er fleremeget sjældne arter dyr og planter knyttet til Varde Å’s å-system, som kan forventes at indvandre.I løbet af 2022-23 har NIVA gennemført meget omhyggelige undersøgelser, som for første gang inyere tid dokumenterer forekomst af den ellers formodet udryddede flodperlemusling i småbestande opstrøms Holme Å i et par steder i Varde Å. Det vides endnu ikke, om bestandene affertile og dermed kan reproducere sig selv. Tiden vil vise det.LIFE BIOSCAPE: NATURGENOPRETNING AF BYN SØ, ENDELAVE OG AASTRUP KÆR- Region Midtjylland.Der er ydert støtte til tre projekter som også har opnået støtte fra EU. Byn Sø indeholder mange sjældneplanter som sikres, Endelave får udvidet naturen og bundet det sammen med helårsgræsning ogvandreruter, mens Aastrup Kær med spændende rigkær genskabes. Som noget usædvanligt er det endansk region som står for projektet med borgerinddragelse, aftaler med lodsejere, planlægning ogudførelse af naturgenopretning, sikring af offentlig adgang og information. Projektet vil blive udfoldet i løbet af de næste 5 år.FORSKNINGSPROJEKTERWIN@SEAForsøg med beskyttelse af biodiversitet, og udarbejdelse af retningslinjer for myndigheder ved anlæg påhavet i forhold til naturbeskyttelse, friluftsliv og bæredygtig produktion af fødevarer i Skandinaviensstørste vindmøllepark på Kriegers Flak øst for Møn S- Aarhus Universitet i samarbejde med bl.a. Vattenfall og EUDer er ydet støtte til at udarbejde løsninger til forvaltning af havet og til at øge bevidstheden om, hvordanbæredygtig brug og genopretning af marine økosystemer kan skabe samfundsmæssige forandringer. På endansk vindmøllepark vil Win@sea udvikle og demonstrere et Multi-Use Platform koncept, hvorvedvarende energiproduktion kombineres med naturbaserede løsninger for at forbedremodstandsdygtigheden af marine økosystemer, afbøde effekten af klimaændringer, øge biodiversiteten,understøtte bæredygtig produktion og bidrage til den nationale monitering.Bæredygtighed og sameksistens af forskellige aktiviteter er afgørende for fremtidens forvaltning af havet.PROJEKTER PÅ FONDENS NATUREJENDOMMEFILSØERHVERVELSE AF NABOEJENDOMNaturfonden ejer og forvalter et større område iVarde Kommune, nærmere betegnet Filsø. Her harNaturfonden erhvervet en naboejendom for at sik-re naturværdierne yderligere. Formålet med købethar først og fremmest været for at sikre kronvildtetuforstyrrethed til at kunne vandre fra Naturfon-dens arealer til Forsvaret og Naturstyrelsen arealeruden at blive udsat for jagtlige forstyrrelser. Det harvirket så godt at vi nu for første gang i 10 år har setat kronvildtet er blevet på Naturfondens arealer ikronvildtets brunst i september og oktober. Heletre brunsthjorte har holdt stand med hver sin rudel(gruppe af vildt) af hinder (kronvildtets hundyr).Dyrene kan opleves fra et nærliggende udsigtstårn,hvor besøgende har gode muligheder for at oplevekronvildtet – nu året rundt! Det tilkøbte naboarealudvikler sig botanisk samtidig meget spændende.GYLDENSTEEN STRANDNYT DEMONSTRATIONSPROJEKT I KYSTLAGUNENGyldensteen Strand på Nordfyn, øst for Bogense,har fra starten været et klimaprojekt, hvor der harværet fokus på at undersøge naturens udviklingpå tidligere inddigede områder. Efter erhvervelsenblev kystdigerne flyttet og 220 ha blev oversvøm-met med saltvand. Udviklingen har været fulgt tætaf studerende og forskere på Syddansk Universitet(SDU). Det har vist sig at for at udvikle ålegræs ogflerårige alger er der behov for at arterne kan fæst-ne sig i hhv. sand og på sten. Kystlagunens lerbundhar med andre ord vist sig at være en udfordringfor biodiversitetens videre udvikling. Derfor harNaturfonden i samarbejde med SDU anlagt to storeforskningsplots ude i Kystlagunen. Hver plot er påca. 2 hektar (20.000 kvm). Der er lagt et ca. 10 cmtykt sandlag, og der er placeret stenrev, så flerårigealger har forankringsmulighed og derved fungerersom refugier for diverse dyregrupper (krebsdyr,bløddyr, småfisk). Der er til anlægget flyttet 4.000tons sand og 1.000 tons sten ud i Kystlagunen. Iløbet af foråret 2023 udplantes ålegræs for at fåaktiveret en lang række positive og stabiliserendeforhold for økosystemet, som forhåbentlig under-støtter en god naturudvikling i Kystlagunen. Alle treindsatser overlapper til dels hinanden for dervedat opnå synergieffekter. SDU vil de kommende årmonitere på det maritime klima, vandkvalitet, fore-komst af planter og indvandring af smådyr/krebs-dyr. Det vil kunne give værdifuld viden om hvordanbl.a. jordbund og struktur spiller ind ved uddigningaf tidligere drænede og dyrkede fjorde.HULSIG HEDENATURPLEJE PÅ HULSIG HEDE GAV IGENREKORDSTOR FOREKOMST AF ORKIDEERNaturfonden ejer og forvalter over 1.000 ha at-lantisk klithede mellem Skagen og Frederikshavn.Naturstyrelsen har gennemført et større EU-projekt,hvor der har været fokus på at fjerne ikke-hjem-mehørende træer og buske – primært bjergfyr ogøstrigsk fyr samt hæve vandstanden, hvor muligt.Naturfonden har fulgt op ved at sørge for en effektivnaturpleje. Naturplejen består af en kombinationaf høslæt i august og efterfølgende afgræsning afkreaturer frem til november. Arealerne har gennemårene huset en god bestand af orkideerne bakke-gø-gelilje, plettet gøgeurt og purpur-gøgeurt. Naturple-jen har bl.a. til mål at sikre en gunstig udvikling forbestandene af orkideer. Udviklingen i bestandeneaf orkideer følges tæt gennem årlige optællinger iblomstringsperioden i juni og juli. Da optællingernevar afsluttet efter sommeren 2022, kunne resultatetgøres op og sammenlignes med tællingerne fra tid-ligere år. Bestandene af orkideer i årene 2020-2022er mere end firedoblet og tilsammen blev der taltmin. 33.000 orkideer. Det er helt vildt!LILLE VILDMOSENORDVESTEUROPAS STØRSTE HØJMOSENaturfonden har været aktiv i Lille Vildmose siden1988, hvor Naturfonden erhvervede HøstemarkSkov i den nordligste del af Lille Vildmose. Siden erder kommet flere arealer til, så Naturfonden ejer ogforvalter godt 5.000 hektar natur i området. Storedele af Lille Vildmose er fredet. I fredningen er derstillet krav om forvaltning med kronvildt og vildsvin,så dele af området er hegnet for at holde dyrene iLille Vildmose. I samarbejde med Aalborg Kommuneer der siden indført elge i dele af Lille Vildmose.Som del af et EU-naturgenopretningsprojekt (LIFEOpen Woods) er der introduceret europæisk bisonogså kaldet visent i Tofte Skov og Mose. I starten af2022 fik visenterne i Tofte Skov fem nye artsfællerfra Lolland, så den samlede flok gik fra 11 dyr til16 dyr. Den sammenbragte visentflok på 16 dyr eri løbet af 2022 blevet til 20, da der er kommet firekalve til.Dyrene kan bevæge sig på et ca. 5 x 8 km stortområde. Der er sat GPS-halsbånd på nogle af dyre-ne, så vi nøjagtigt ved, hvor flokken er og så vi kananalysere på hvordan de bevæger sig rundt og giveviden om hvilke naturtyper de benytter på hvilketider af året. Dyrene benytter sig af hele Tofte Skov,dvs. at de bevæger sig på 2.000 hektar. Visenternehar også mulighed for at bevæge sig ud på selvehøjmosefladen, dvs. yderligere 2.000 hektar, menher viser data, at det gør de sjældent, da der ikkeer meget føde til dem. Visenterne indgår som ennaturlig del af økosystemet og spiser store mæng-der græs, skræller træer (især rønnetræer), skabersmå åbne huller, når de støvbader, og lægger deresefterladenskaber rundt omkring i skoven til storglæde for en række insekter.Projektet koordineres i løbende dialog med Europe-an Bison Conservation Center i Sverige for at sikreat vi forvalter med størst mulig genetisk diversi-tet i visentflokken. Dette er en nødvendighed, daantallet af visenter i 1920’erne var så langt nede, atverdens i dag mere end 7.000 visenter alle har etsmalt genetisk ophav. Hvis visenterne i Lille Vild-mose fortsætter deres positive udvikling, så vil derkomme et tidspunkt, hvor Naturfonden bliver bedtom at sende et par af visenterne videre til andreeuropæiske naturområder, så vi sikrer, at artenoverlever.SØHOLT STORSKOVSJÆLDEN SOMMERFUGL I FREMGANG, INDVI-ELSE AF PAVILLON OG PLANER FOR OMRÅDETNaturfondens seneste større erhvervelse er SøholtStorskov ved Maribo søerne på Lolland. Lige fraovertagelsen af Søholt Storskov har det væretklart, at der var udfordringer med dagsommerfug-lene inkl. to af landets mest sjældne arter – rødligperlemorsommerfugl og sortplettet bredpande. Dehar begge nationalt set været i tilbagegang i årtierog er i reel risiko for at uddø fra Danmark. Vi vedikke om vi kan redde dem, men vi gør en indsatsfor begge arter! De har siden erhvervelsen væretintensivt overvåget af Butterfly Conservation Den-mark, som er kommet med løbende forslag til nyetiltag for at sikre sommerfuglene. Der er genskabtmange store lysninger i skovene, som sikrer detafgørende lys, værtsplanter og nektarfyldte blom-ster. Stedvis har det været nødvendigt at afskrabejordlag, så råjorden kan sikre opvækst af de rigtigeplanter – bl.a. violer. Vigtige korridorer mellem lys-ninger er genskabt – mest synligt for de besøgendelangs med skovveje, hvor træer og buske er ryddetfor at sikre lys, urter og sammenhæng. En stor delaf indsatsen har kunnet koordineres med skovningog udtagning af ikke hjemmehørende træer, isærnåletræer. Årets overvågning har da også vist entidobling af antallet af rødlig perlesommerfugl,mens sortplettet bredpande endnu ikke viser tegnpå fremgang. Det er positivt, men vi ved endnuikke om det er godt nok for arternes overlevelse iDanmark.I juni inviterede Naturfonden naboer og samar-bejdspartnere til Skelsnæspavillonen i Storskovenfor at hilse på og sætte ord på Naturfondensoverordnede tanker og planer for Søholt Storskov.Pavillonen fyldte 200 år selvsamme dag, og Natur-fonden havde sørget for at bygningen stod nyreno-veret efter at have været i forfald i en årrække optil Naturfondens erhvervelse.Det har fra starten været et mål at overveje debedste måder at genskabe optimale vilkår for allede sjældne, krævende arter i Søholt Storskov. Ennaturudviklingsplan er udarbejdet for at sikre allevigtige parametre for gunstig naturudvikling på fedlerjord, der binder hele landskabet sammen i énforvaltning. Mange nye og innovative tiltag foreslås.I løbet af året har Naturfonden i samarbejde medE+N Arkitekter samlet naboer, museer, for-eninger, turisterhverv og myndigheder til to storeworkshops for at lave en helhedsplan for SøholtStorskov. Det er et nyt initiativ i fonden. Det ervigtigt at forstå baggrund og historie i det særligegodslandskab, og det skal forstærkes gennem enplanlægning, hvor landskab og bygninger samles ien helhed og samtidig anviser muligheder for nyeoplevelser for områdets mange besøgende uden atsætte naturværdierne over styr. Det hele er samleti en helhedsplan, som fonden arbejder videre med.VEJLERNENYT FORSKNINGSPROJEKT FOR DEVESTLIGE VEJLERVejlerne i det nordvestlige Jylland er Naturfondensstørste ejendom på ca. 5.500 hektar. Naturfondengodkendte i foråret et nyt forskningsprojekt ”Ud-vikling af forvaltningsværktøjer og en best practiceforvaltningstrategi til De vestlige Vejler”. Projektetløber fra foråret 2022 til sommeren 2026. Det eropfølgning på et lignende projekt i De østlige Vejlerog udføres af den samme forskerkreds, Aarhus ogAalborg Universiteter. Forventningen er, at projek-tet vil give svar på en række spørgsmål af betydningfor sikring af biodiversitet og dermed den fremti-dige forvaltning. Der er særlig fokus på vandkva-liteten, som har været vigende i De østlige Vejler,og metoder til genskabelse af mere artsrige enge,som vi ser i De østlige Vejler. De to projekter viltilsammen kunne give vigtige bidrag til en revisionaf Vejlernes driftsplan, så Vejlerne fortsat er et aflandets vigtigste fugleområder.ÆBELØBASELINEMONITERINGÆbelø nord for Fyn er fredet og udlagt til urørtskov, så arterne og naturtyperne kan udvikle siguforstyrret. I 2022 blev der etableret en baselinefor biodiversitet og vegetationsstrukturer på Æbeløfor at vi på sigt kan følge udviklingen af naturenendnu bedre. Resultaterne kan bl.a. bruges til atjustere forvaltningen, og tjene som reference forudviklingen i biodiversiteten fremover. En samle-rapport med resultater er udgivet og kan findespå Naturfondens hjemmeside. Undersøgelsen gavet klart billede af Æbelø som en ø med betydeligenaturværdier, der først og fremmest er knyttet tilældre, urørt løvskov med lang kontinuitet. Der blevbl.a. fundet adskillige rødlistede laver og vedboen-de svampe, samt en betydelig flagermusaktivitet itilknytning til den gamle løvskov. For arter knyttettil lysåbne biotoper var de største naturværdierknyttet til de lerede kystskrænter og enkelte mindrearealer med strand- eller kalkoverdrev. Den øvrigelysåbne natur var domineret af almindeligt fore-kommende arter i Danmark. På opfordring af Fred-ningsnævnet vil resultaterne også blive benyttet tilat vurdere den fremtidige græsningsforvaltning inkl.bestandsstørrelser af dåvildt og muflon, som leverfrit på øen.UDVIKLING I AKTIVITETERNaturfonden har i 2022, som i de foregående år,arbejdet for at opfylde sit formål, nemlig naturensbevarelse og udvikling og de vilde dyrs beskyttelsei Danmark. Det er sket via drift og genopretnings-projekter på Naturfondens naturarealer og støtteaf bl.a. forsknings- og formidlingsprojekter udenforNaturfonden.UDVIKLINGEN I ØKONOMISKE FORHOLDÅrets resultat er opgjort til et underskud på 148.722t.kr. mod et overskud på 271.650 t.kr. i 2021.Årets nettoomsætning er lidt højere end året før.Denne udvikling er sammensat af et fald i tilskudmen samtidigt et højere aktivitetsniveau i forbindel-se med naturgenopretning.Omkostningsniveauet på naturejendommene varpå niveau med forventninger og højere end året før.2021 var påvirket af Corona-epidemien, og det hav-de den effekt, at vedligeholdelsesarbejder måtte ud-skydes på grund af mangel på både håndværkere ogmaterialer. I 2022 var aktivitetsniveauet oppe igen,og det lykkedes at indhente både udskudte projekterog igangsætte yderligere vedligeholdelsesarbejder.Sidstnævnte er årsag til, at bruttoresultat ved drift afnaturområder er lavere end året før – og i overens-stemmelse med ledelsens forventninger.Fondsmæssige administrationsomkostninger erpåvirket af en engangsomkostning til udvikling affondsadministrationssystem og til udvikling af Fon-dens strategi.Fondens drift, uddelings- og investeringsaktivitetunderstøttes af modtagne gaver samt afkast af Fon-dens investeringsformue, som udgør 2.018 mill. kr.Formuen investeres direkte eller via aftaler medporteføljemanagere i værdipapirer og fast ejendom.Risikorammen er relativt konservativ, da der løbendeer behov for betydelige udbetalinger til drift afnaturprojekter og til eksterne donationer. Investe-ringerne spredes såvel geografisk som på forskelligeaktivklasser. Udgangspunkt for investeringsstrategi-en er, at Naturfonden foretager uddelinger i danskekroner.Efter et 2021, hvor afkastet på Fondens investeringervar historisk højt, vendte de finansielle markeder i2022. I kølvandet på Ruslands invasion af Ukrainefulgte en turbulent tid med betydelig usikkerhed,også på værdipapirmarkederne, hvor stort set alleaktivklasser var berørt. Årets finansielle resultatafspejler udviklingen i de finansielle markeder, ogfinansielle poster opgøres for 2022 samlet set til ettab på 214.649 t.kr. mod en gevinst på 296.037 t.kr.i 2021. Hertil kommer et positivt nettoresultat fraNaturfondens direkte ejede erhvervsudlejningsejen-dom på 5.474 t.kr.Der er i 2022 uddelt 26.396 t.kr til eksterne modta-gere. Med fradrag af tilbageførsler for tidligere med-delte uddelinger på 3.266 t.kr. udgør årets eksterneuddelinger netto 23.130 t.kr.Naturfondens samlede aktiver er ved udgangen afregnskabsåret faldet med 219.881 t.kr. til 2.413.510t.kr. Der er ikke investeret i nye naturområder i 2022,og faldet i aktiver stammer hovedsageligt fra deføromtalte tab på Fondens investeringer.Årets resultat med fradrag af årets eksterne udde-linger og valutakursreguleringer reducerer Naturfon-dens egenkapital med 167.802 t. kr. til 2.169.278 t.kr. Uddelingsrammen er uændret 150.000 t.kr.
09-06-2023

Kort