Company type
General Partnership
Established
2014
Size
Micro
Employees
9
Revenue
- DKK
Gross profit
73 MDKK
Operating Profit (EBIT)
-1,185,190,000 DKK
Profit for the year
-1,344,011,000 DKK
Equity
-2,066,541,000 DKK
ad

More financial key figures and analyses?

In Bisbase Premium you get more financial key figures for both companies, groups and industries plus access to exclusive industries complied by experts. You can also create your own analyses! It only takes a minute or so - and it's free!

Rank Profit for the year

Rank in industry
6/6
"Lowest 10%"
Rank in Denmark
347,049/347,086
"Lowest 10%"

Top management top 3

Board top 3

Jakob Bo Thomasen 8Chairman of board
Trine Græse 23Vice chairman
Nicolai Kampmann 3Vice chairman

Rights certificate

Virksomheden tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med direktionen eller af den samlede bestyrelse.

Company information based on CVR

NameHovedstadens Letbane I/S
CVR36032499
AddressMetrovej 5, 2300 København S
IndustryTransport by S-train, metro and other suburban trains [493120]
Established19-06-2014 (10 yr)
First financial statement period01-01-2014 to 31-12-2014
Company typeGeneral Partnership
Number of employees9 (man years:9)
Advertising protectionNo
AuditorDeloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab since 19-06-2014
Financial statement period01-01 to 31-12
Articles of assoc. last12-03-2018

Member of industries

Purpose

Interessentskabets formål er at projektere, anlægge og drive Ring 3 Letbane, jf. § 4 i lov nr. 165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3.

Financial Statement

 202320222021
Currency/unit000' DKK000' DKK000' DKK
Revenue
-
-
-
-
-
-
Gross Profit
73,218
+23%
59,337
-
-
-
Profit for the year
-1,344,011
-
-739,414
-
-169,177
-
Equity
-2,066,541
-
-2,237,030
-
-1,914,616
-
Total Assets
4,703,415
+29%
3,648,295
-3%
3,746,925
-5%

Mangement review

LedelsesberetningForordHovedstadens Letbane bliver anlagt som etvigtigt element i den grønne omstilling aftrafikkeni hovedstadsområdet. Letbanen vilgive et stort løft til den kollektive trafik ogforebygge yderligere trængsel i hele hovedstadsområdetog ikke mindst i Københavnsomegnskommuner.Visionen for projektet er, at hovedstadsområdettrafikalt skal bindes effektivtsammen,og samtidig skal projektet styrkebyudviklingen langs strækningen. Realiseringenaf denne vision har i 2023 taget yderligereform, og projektets endelige udtryk bliver istigendegrad synligt for dem, der færdesomkring det.Fire tog er ankommet til selskabets kontrologvedligeholdelsescenter i Glostrup. Der erlagt kilometervis af skinner på strækningenfra Ishøj i syd til Lundtofte nord for Lyngby.Etableringen af de 29 letbanestationer er godti gang. Byggeriet har nået et stadie, hvor deri 2024 kan køres test med letbanetogene påstrækningen fra Glostrup Station til kontrologvedligeholdelsescentret på grænsen mellemRødovre og Glostrup. De første kørestrømsmasterer rejst, og vil snart blive udstyret medkøreledninger.Denne fremdrift og letbaneprojektets omfattendebyggeri er naturligvis ikke gået upåagtethen. Det har haft konsekvenser for de borgere,som dagligt går, cykler og kører langs strækningen.Trafiksikkerheden har derfor været etsærligt fokusområde i 2023 med selskabets”Kig op”-kampagne, som fokuserede på blødetrafikanter. Dette fokus vil blive bragt med indi 2024, så alle fortsat kan færdes så sikkertsom muligt omkring letbanebyggeriet.I 2023 fulgte selskabet op på de udfordringer,der blev afdækket i december 2022 med etøget risikobillede og en samlet projektøkonomiunder pres. Det blev klart, at byggeriet ikkekunne færdiggøres uden at få tilført fleremidlertil anlægsbudgettet. I juni 2023 førteen gennemgribende revurdering af projektetsanlægsbudget til en forhøjelse af projektetsanlægsbudget på 1,1 mia. kr. inklusive reserver.Det samlede anlægsbudget er dermed på9,3 mia. kroner.Hovedstadens Letbane opdaterede ved sammelejlighed det samlede langtidsbudget, så detimødekommer den nødvendige forhøjelse afanlægsbudgettet. I forbindelse med detopdateredeanlægsbudget blev der udarbejdeten ny passagerprognose og et nyt driftsbudget.Dette blev udført helt som planlagtog beskrevet i selskabets stiftelsesdokumenter.Forhøjelsen af anlægsbudgettetbetyder,at Region Hovedstaden og hver afde 11 ejerkommuner fra 2026 skal bidragemed en årlig ekstrabetaling.I 2023 var der over 24 årsværk i lære påprojektet.Dermed har samarbejdet mellemselskabet og projektets entreprenører omat tiltrække nye lærlinge til projektet ogsåi 2023 fungeret rigtig godt. Siden projektetsopstart har der været over 108 lærlingeårsværkpå projektet, hvilket overstiger måletom mindst 58 lærlingeårsværk på projektetbetydeligt.Hovedstadens Letbane har i 2023 væretudfordretaf en svingende sikkerhedsperformance.En entreprenør klarede sigigennemhele anlægsperioden uden én enesteulykke med fravær. For andre af projektetsentreprenører har det set helt anderledes ud.Dermed er selskabet desværre ikke lykkedesmed at reducere ulykkesfrekvensen, der for2023 ender på 24,9, hvilket er højere endi 2022 (22,1). Det er et ikke-tilfredsstillenderesultat, som kommer på trods af en rækkeinitiativer i 2023, der skulle styrke projektetssikkerhedskultur og reducere antallet afulykker.At alle skal kunne gå sikkert hjem fra arbejdehver dag, er stadig målet, som selskabet– i tæt samarbejde med sine entreprenører– vil stræbe efter at leve op til i 2024.2024 vil byde på mere arbejde med at få lagtskinner på hele strækningen, rejst master tilkørestrøm og bygget de resterende stationerfærdige. 2024 bliver også året, hvor derløbende ankommer flere letbanetog, og hvordisse begynder at køre tests på dele afstrækningen,hvilket synliggør, at projekteti 2024 går ind i en ny fase med mindre vejarbejdeog en mere færdig bane.Tak for året, der er gået, til alle samarbejdspartnereog ansatte.God læselyst!Jakob ThomasenFormand for bestyrelsenCarsten RiisAdministrerende direktørFremdrift for anlæg af letbanenArbejdet på letbanestrækningen var også i 2023 meget omfattende. Arbejdets karakter har været præget af stor variation, samtidig med, at omfanget i høj grad påvirkede omgivelserne – ikke mindst afviklingenaf biltrafikken langs Ring 3.Banestrækningen blev synligPå delstrækningen mellem kontrol­ og ved­ ligeholdelsescentret i Glostrup og Glostrup Station blev der lagt skinner og lavet fundamenter til kørestrømsmaster. Her blev arbejdet med at montere kørestrømsmasterne også sat i gang, så denne del af strækningen begyndte at ligne en færdig banestrækning.I en række kryds på strækningen blev skinne­ lægningen ligeledes færdiggjort, og bilisterne fik det første indtryk af, hvordan det er at krydse letbanestrækningen. Det gjaldt især Hovedvejskrydset i Glostrup, der er blandt landets mest trafikerede.Samtidig bestod opgaverne på andre dele af strækningen stadig af anlægs­ og vejarbejde frem mod overdragelse til skinnelægning.Det gjorde sig primært gældende i dele af Brøndby, Herlev og Gladsaxe.Faseskiftet fortsatteOverordnet set begyndte skinnelægning og det egentlige banearbejde at tage over på store dele af strækningen, mens der stadig var tale om anlægsarbejde på de øvrige dele af strækningen.Det er et udtryk for, at det store faseskift fra anlægsarbejde til banearbejde fortsatte.Der var desuden god fremdrift i banearbej­ derne i de i alt 63 signalregulerede kryds.Det har ikke været muligt på den samlede strækning at afslutte alle nødvendige anlægs­ opgaver, før igangsætning af banearbejderne.For at udnytte entreprenørernes tid og ressourcer optimalt planlægges projektet løbende, så banearbejder igangsættes successivt med, at anlægsarbejderne kan færdiggøres.Denne fase af projektet var derfor kendetegnet ved et øget behov for koordinering mellem bygherren og de entreprenører, der er påde respektive opgaver.Koordinering i højsædetFor anlægsentreprenørerne er der fremad­ rettet fokus på at afslutte anlægsarbejder, så banearbejdet kan igangsættes fuldt ud. Det efterlader i nogle tilfælde udestående opgaver.Blandt andet blev udlægning af slidlag flere steder henlagt til et senere tidspunkt.I forbindelse med større opgaver i vejkryds blev der gennemført et omfattende plan­ lægningsarbejde for bedst at kunne udføre banearbejder i umiddelbar forlængelse af anlægsarbejdet – mens der allerede var etableret afspærringer og alternative vej­ forløb for bilister, cyklister og gående.Form på stationerDer vil være i alt 29 stationer på letbane­ strækningen. Ved udgangen af 2023 er 14 af dem allerede udstyret med perronelementer, og de er dermed synlige i gadebilledet.Enkelte af dem blev derudover færdiggjort i større grad, således, at der for eksempel er monteret rækværk, opsat infoskærme og afgangsøjler, bænke og skraldespande.Prototypestationen, Glostrup Ejby, blev således færdigudstyret, og der er foretaget test af belysning på stationen for at afprøve den oplevelse, passagererne kommer til at have, når de i fremtiden benytter stationen efter mørkets frembrud. Alle stationer får en hjertestarter, som er tilgængelig for alle.Broer løftet på plads2023 bød også på to markante broløft. Først og fremmest blev der monteret en 50 meter lang stibro på hver side af broen, der fører Buddingevej over Motorring 3 i Gladsaxe. Sti­ broerne er tilegnet fodgængere og cyklister, så der i fremtiden også er plads til letbaneni midten af vejen. Begge broløft er foregået om natten for at påvirke trafikken på Buddingevej og Motorring 3 mindst muligt. I Gladsaxe blev der monteret en fodgængerbro i forbindelse med Buddinge Station.FremkommelighedDer var stor aktivitet på hele strækningen, hvilket havde omfattende lokal indflydelse på trafikken på Ring 3. Det har givet trafikanter længere omkørsler, skabt kødannelser og ført til gener for naboer langs omkørselsveje, idet den øgede trafikmængde var uvant.Alle involverede parter i projektet er bevidste om, at byggeriet i slutfasen har skabt stigende gener for omgivelserne. Derfor er det for­ ståeligt, at naboer, trafikanter, fodgængereog cyklister har været frustrerede over pro­ jektet og det omfattende vejarbejde, det har medført.Årsagerne skal blandt andet findes i, at entreprenørernes behov for fleksibilitet og disponering over arbejdsområder førte til, at der måtte arbejdes i flere på hinanden følgende kryds samtidigt.Endelig blev der i enkelte områder konstateret behov for store jordudskiftninger, der nød­ vendiggjorde større og forlængede anlægs­ arbejder i enkelte kryds.Ved flere større opgaver i kryds blev det vurderet, at fordelen ved at lade bilister benytte vejstrækningen frem mod krydset var begrænset. Der har derfor været udført total­ spærringer af flere vejstrækninger, for at man i stedet ville kunne høste fordelene af mere plads og fleksibilitet i entreprenørernes arbejdsvilkår.Det førte til totalspærring af Søndre Ringvej i Vallensbæk, Herlev Ringvej mellem Lyskær og Herlev Hovedgade samt Buddingevej over broen til Motorring 3.På strækningen mellem Herlev Hovedgade og Herlev Bygade blev der oprettet en ”oval” rundkørsel, som ledte den kørende trafikuden om arbejdet, der foregik i krydset Herlev Hovedgade/ Herlev Ringvej.Rundkørslen sikrede en stabil trafikafvikling, mens anlægsarbejdet og udvalgte bane­ arbejder blev færdiggjort i det afspærrede område i midten af rundkørslen.Den samme løsning blev efterfølgende anvendt ved tilsvarende opgaver omkring Hjortespring­ vej ved Herlev Hospital.De fleste af disse trafikhindringer har relateret sig til anlægsarbejde. I takt med omlægningen til banearbejde vil påvirkningen af trafikken mindskes, idet langt størstedelen af bane­ arbejdet foregår i letbanens eget spor.Dog vil omgivelserne fortsat blive påvirket af asfaltarbejde, skinnelægning igennem vejkryds, ophængning af køreledninger og broløft langs Ring 3.Tog og mennesker flyttede indKontrol­ og vedligeholdelsescentret blev i 2023 udstyret med mere end 100 kørestrøms­ master. Et signalanlæg blev installeret og kom i drift, efter skinnelægningen blev afsluttet.Samtidig blev værksted med hjuldrejebænk, walkway der sikrer adgang til installationer på togets tag, hydraulik der kan løfte toget af undervognen (bogien), og skinner over en smøregrav i hele togets længde færdiggjort. Vaskehallen, som kan genanvende op mod 90 procent af vaskevandet og stadig sikre rene tog på strækningen, venter nu også blot på at blive taget i brug. Endelig blev den sandpåfyldningsstation, som skal medvirke til, at togene kan komme frem i glat føre, monteret lige uden for værkstedet.Dermed stod centret klar i tide til modtagelse af det første af 29 letbanetog.Det ankom den 28. august, og blev fragtet hertil på blokvogn fra Siemens testcenter i Wildenrath i Tyskland, hvor toget gennemførte en såkaldt typegodkendelse.Siden er yderligere tre tog kommet til og er påbegyndt indledede prøvekørsler på centret.Sideløbende med klargøringen af kontrol­ og vedligeholdelsescentret og modtagelsen af de første tog flyttede den kommende drifts­ operatør for Hovedstadens Letbane, Metro Service, ind. Metro Service begyndte at ind­ rette bygningen til at kunne huse driften af Hovedstadens Letbane. En opgave, der vil fylde huset med aktivitet i alle døgnets timerpå alle årets dage og involvere op til 250 medarbejdere ad gangen.Klargøring til testkørslerI november blev de første kørestrømsmaster rejst på selve strækningen mellem Fabriks­ parken og Glostrup Station. Det skete som forberedelse til testkørsler på den del af strækningen, der går fra kontrol­ og vedlige­ holdelsescentret til Glostrup Station. Inden testkørslerne kan påbegyndes, skal hele kørestrømsanlægget monteres og sættes i funktion. Power on på anlægget kræver stor forsigtighed og opmærksomhed fra omver­ denen. Op til og under såvel elektrificeringen af kørestrømsanlægget og de egentlige test­ kørsler vil der foregå en målrettet indsats for at varsle og forberede omgivelserne på de forhold, som de vil møde på denne del af strækningen.Det første togEn længe ventet ankomstDen 28. august ankom det første af 29 let­ banetog til Hovedstadens Letbanes kontrol­ og vedligeholdelsescenter.Letbanetoget ankom efter en 800 kilometer lang rejse, fra Siemens testcenter i Tyskland, hvor det første togsæt har gennemgået en såkaldt typegodkendelse. Typegodkendelsen er alene nødvendig for det første togsæt,og efterfølgende togsæt ankommer direkte fra Siemens produktionslinje og bliver testet på kontrol­ og vedligeholdelsescentret.Siden er yderligere tre letbanetog ankommet med godt tre til fire ugers mellemrum i en takt, der fortsætter, indtil alle 29 tog er ankommet sikkert til Glostrup.Driftssikker løsningTogmodellen hedder Avenio. Den er frem­ stillet af Siemens, og der er gode erfaringer med drift af denne togmodel fra byer som München, Nürnberg, Bremen og Den Haag. Her har flere hundrede tog af samme type kørt driftssikkert til stor tilfredshed hos kunderne.Modellen Avenio er især valgt for sin store trækkraft, der bliver leveret fra motorer på tre ud af togets fire bogier. Samtidig bidrager en bogieløsning med hele fire bogier til, at toget kommer nemmere rundt i skarpe kurver.Blev et tilløbsstykkeSiden letbanetogets ankomst er det blevetvist frem for Hovedstadens Letbanes ejerkreds – borgmestre fra ejerkommunerne og regions­ rådsformanden for Region Hovedstaden.Det har også været målet for 1.400 gæster til et åbent hus på kontrol­ og vedlige­ holdelsescentret i oktober 2023.Ny totaløkonomi for selskabetVed stiftelsen af Hovedstadens Letbane I/S i 2014 blev det planlagt og indarbejdet i selskabets vedtægter, at selskabet skulleopdatere ejernes betalingsplaner på baggrund af opdaterede budgetter op til idriftsættelsen af letbanen.Dertil kommer, at Hovedstadens Letbane I/Si december 2022 oplyste, at letbaneprojektets risikobillede og forventninger til de økonomi­ ske konsekvenser af de globale forsynings­ problemer og mangel på arbejdskraft som følge af COVID­19 og krigen i Ukraine ville medføre en forhøjelse af anlægsbudgettetpå letbanebyggeriet.I 2023 har selskabet foretaget en gennem­ gribende revurdering af projektets anlægs­ budget, som førte til en forhøjelse af anlægs­ budgettet med 1,1 milliard kr. inkl. reserver, hvilket var på niveau med den tidligere udmeldte forventning til det kommende budget i december 2022. Det revideredeanlægsbudget er udarbejdet med udgangs­ punkt i en uændret tidsplan for anlægs­ arbejdernes færdiggørelse.Selskabet fik også gennemført en ekstern granskning af det reviderede budget – særligt med henblik på at vurdere størrelsen af de genetablerede anlægsreserver. Anbefalingerne fra den eksterne granskning blev indarbejdeti anlægsbudgettet, inden selskabets bestyrelse og ejere godkendte selskabets nye totaløkonomi i juni 2023.Selskabets langtidsbudget er opdateret på baggrund af det nye anlægsbudget, en ny passagerprognose og et driftsbudget. For­ udsætningerne i den opdaterede langtids­ økonomi indebærer, at selskabet for at kunne tilbagebetale den øgede gæld som følge af det forhøjede anlægsbudget, har behov for, at ejerne forhøjer deres årlige indbetalinger til finansiering af anlægget.KommunikationsindsatsI et år med stor påvirkning af naboer og ikke mindst trafikanter på hele strækningen har kommunikationsaktiviteterne igen i 2023 været omfattende. Selskabet har arbejdet med at sikre information til de mange målgrupper ved hjælp af flere kanaler, herunder hjemmeside, infoservicemails, fysiske opslag, lokalmedier og sociale medier. Aktiviteten på især Face­ book er stigende med mange kommentarerog holdningerne fra brugerne, der kræver,at selskabet møder myter med fakta, detaljer med helhed, gener med potentielle gevinster.Selskabet har i særlig grad haft fokus på at formidle større milepæle, fremdriften på projektet og levere generel informationom byggeriets gener, herunder trafikforhold.I 2023 har selskabet desuden deltaget ved flere af ejerkommunernes arrangementer og kulturdage, f.eks. Herlev Festuge,Gladsaxedagen, Grøn Dag i Albertslund og åbent hus på Herlev Hospital. Her har selskabet været i dialog med borgere ogoffentlighed om både generne ved anlægs­ arbejdet og letbanens driftsfase og gevinster. Derudover har selskabet for anden gang afholdt et åbent hus­arrangement på kontrol­ og vedligeholdelsescentret i Glostrup Kommune. Flere end 1.400 borgere fra hele letbanestrækningen mødte op, ikke mindstfor at få en oplevelse af det første letbanetog.Hovedstadens Letbane arbejder målrettetmed kommunikationen ud fra fire målepunkter, der hvert år evalueres og benyttes til den fremadrettede indsats. Seneste målingblev foretaget i efteråret 2023 og viste,at selskabet opfylder alle målsætninger og fastholder det høje niveau fra 2022. Dette er meget positivt i lyset af, at flere borgere i 2023 har været berørt af projektets force­ringsplaner sammenlignet med 2022, herunder parallelle anlægsarbejder og transport­ systemaktiviteter.Selskabet vil i 2024 fortsat arbejde bredt med at øge kendskabet til letbanen. Anlægs­ arbejdet, der påvirker trafikken, vil i det kommende år fylde stadig mindre på stræk­ ningen, hvorimod arbejdet med at installere transportsystemet intensiveres. Letbanen som transporttilbud bliver dermed mere synlig for borgerne langs strækningen, hvilket giver anledning til at formidle flerefremdrifts­ og milepælshistorier til fremtidigepassagerer. Derudover vil selskabet fortsætte med at afholde fysiske arrangementer og deltage ved borgerrettede arrangementer, herunder dialog­initiativet med kaffevogn, som har tiltrukket et stort antal borgere.Entreprenøren Siemens Aarsleff forventer at påbegynde testkørsel i Glostrup Kommunei sommeren 2024. Et helt nyt transportmiddel på vejene blandt allerede eksisterende trafik kræver stor opmærksomhed på sikkerhed.Selskabet planlægger derfor en sikkerheds­ kampagne i ugerne op til testkørslen, der forbereder trafikanter på, at letbanen bliver en del af trafikbilledet.Selskabet vil desuden i perioden frem til åbningen af letbanen arbejde systematisk med at skabe opmærksomhed omkring letbanen med henblik på at øge passagergrundlaget.Dette indebærer udviklingen af en rækkenye aktiviteter, herunder kommercielle tiltag.Letbanens faser2017­2023Forberedende arbejderAktiviteterEkspropriationerPlanlægning og designNedrivning af bygningerOmbygning af ejendommeLedningsomlægninger2018­2024Anlægs- arbejderAktiviteterOmlægning af vejkrydsUdvidelse af vejeOpbygning af vej­ og sporkasseKonstruktioner2022­2024Transportsystem etableresAktiviteterSkinnerKørestrømsmasterSignalsystemerOmformerstationer2024­2025Test- og prøvekørslerAktiviteterTest af transportsystemetTest af letbanetogSikkerheds- og myndigheds- godkendelser2025Åbningaf letbanenHovedstadens Letbane åbner med 29 stationer på 28 km mellem Lyngby og IshøjLangtidsbudgetNedenstående langtidsbudget 2024 er vedtaget af bestyrelsen i januar 2024.Forudsætninger for langtidsbudgettetLangtidsbudgettet er angivet i løbende priserAnlægsomkostningerAnlægsomkostningerne til etablering af en letbane på Ring 3 er fastlagt med udgangs­ punkt i det godkendte reviderede anlægs­ budget for gennemførelse af letbanen på Ring 3 fra juni 2023. Totaludgiften er på7,6 mia. kr. i 2024­priser.Reinvesteringerne i forbindelse med letbanen på Ring 3 er baseret på forud­ sætningerne i principaftalen og udgør hvert 10. år 41 mio. kr. og hvert 25. år1.142 mio. kr. i 2024­priser.Driftsrelaterede anlægsinvesteringerDe driftsrelaterede anlægsinvesteringer i forbindelse med etablering af en letbane på Ring 3 er fastlagt med udgangspunkti det godkendte reviderede anlægsbudget for gennemførelse af letbanen på Ring 3fra juni 2023. Dette budget er på 1,7 mia. kr. i 2024­priser.DriftsresultatPassagertallene er fastlagt med udgangs­ punkt i passagerprognose baseret på den senest opdaterede trafikmodel. I perioden 2025­2030 er der forudsat et trafikalt passagerindsving.Ved takstforudsætningerne er der taget udgangspunkt i den realiserede passager­ økonomi i 2022 for buslinje 300S. Den gennemsnitlige pris pr. passager er frem­ skrevet til 2024­priser med det udmeldte takststigningsloft. Desuden er der efter 2024 indarbejdet en forventet takst­ udvikling ud fra forventningerne i Konvergensprogram 2022 og Transport­ økonomiske enhedspriser.Driftsudgifterne er estimeret med udgangs­ punkt i de indgåede drifts­ og vedlige­ holdelseskontrakter. Til imødegåelse af forventelige meromkostninger vedrørende driften af letbanen er der indarbejdeten årlig driftsreserve.FinansieringEjernes årlige indbetalinger til finansiering af anlægsomkostninger er baseret på de indgåede betalingsaftaler i forbindelse med selskabets stiftelse. Betalingerne til og med 2025 udgør 81 mio. kr. samlet for kommunerne og 68 mio. kr. for Region Hovedstaden.De årlige indbetalinger er fra og med 2026 forhøjet på baggrund af det reviderede anlægsbudget og den ændrede afdrags­ profil. Kommunernes samlede årlige betaling fra 2026 udgør herefter 102 mio. kr. og Regionens betaling udgør 88 mio. kr. i 2024­priser. Indbetalingerne løber frem til 2065 og falder i perioden 2057­2065forholdsmæssigt i forhold til lånoptagelsen.Ved letbanens overgang til passagerdrifter indarbejdet en årlig indbetaling til finan­ siering af driftsrelaterede anlægsinveste­ ringer inkl. reinvesteringer. Kommunernes samlede årlige betaling udgør 60 mio. kr.i 2024­priser, og Region Hovedstadens årlige betaling udgør 47 mio. kr. i 2024­ priser. Indbetalingerne starter i 2026 løber frem til 2065 og falder i perioden 2057­2065 forholdsmæssigt i forhold til lånoptagelsen.Til finansiering af 25­års reinvesteringen indbetaler ejerne i 2050, 171 mio. kr. (2024­priser) svarende til 15 pct. af lånebeløbet til 25­års reinvesteringen (indkøb af nye tog m.m.) samt 42 mio. kr. (2024­priser) årligt i perioden 2051­2072.Øvrige forholdLetbanen er momsregistreret, hvorfor selskabets nettoindtægter fra drift af letbanen er fratrukket moms, mens moms­ udgifter ved anlæg af letbanen afløftes.Ved forrentning af gæld tages højde for selskabets aftaler om renteafdækning. Gæld ud over renteafdækning forrentes med en realrente på 3 pct. p.a. På kort sigt tages desuden hensyn til selskabets faktiske renteforventninger.Det forudsættes, at alle priser efter 2024 stiger med 2 pct. p.a.Langtidsbudget for 2024 for Hovedstadens Letbane – december 2023 (mio. kr.) løbende priserRealrente (gæld) 3 % Inflation 2 %Indbetalinger til finansiering af anlægsinvesteringerIndbetalinger til finansiering af driftsinvesteringerNetto- gæld primoNetto- gæld ultimoAnlægs-Drifts-Drifts- indtægterDrifts- udgifterDrifts- resultatomk.inv.ÅrstalStatenRegionKommunerRegionKommunerLikviditetRenteBevægelse20231666172­2.000­39100000­2.092­60­2.152­1.636­3.788202406881­1.478­44800000­1.776­100­1.876­3.788­5.665202507082­619­3860023­149­126­978­187­1.166­5.665­6.830202609110600486347­303­25652­219­167­6.830­6.997202709310800496483­309­22688­225­137­6.997­7.1342028095111005065121­322­201121­266­146­7.134­7.2792029097113005167162­336­174153­273­119­7.279­7.3992030099115005268204­350­146188­278­90­7.399­7.48920310101117005369222­349­127214­282­68­7.489­7.55720320103120005571236­358­121226­282­56­7.557­7.61320330105122005672251­367­116239­284­46­7.613­7.65920340107125005773267­376­110252­296­44­7.659­7.702203501091270­505875283­386­103215­299­84­7.702­7.78620360111130005976299­382­83293­301­8­7.786­7.79420370113132006078317­392­76308­316­8­7.794­7.80220380116135006180334­402­68323­3168­7.802­7.79420390118138006381353­413­60339­31524­7.794­7.77020400120140006483372­383­12396­33066­7.770­7.70420410123143006584381­37011426­326100­7.704­7.60420420125146006786391­36428451­320131­7.604­7.47320430128149006888401­37130462­313149­7.473­7.32420440130152006990412­37932473­306168­7.324­7.156204501331550­617191423­38735423­311112­7.156­7.04420460136158007293433­39638496­304192­7.044­6.852Indbetalinger til finansiering af anlægsinvesteringerIndbetalinger til finansiering af driftsinvesteringerNetto- gæld primoNetto- gæld ultimoAnlægs-Drifts-Drifts- indtægterDrifts- udgifterDrifts- resultatomk.inv.ÅrstalStatenRegionKommunerRegionKommunerLikviditetRenteBevægelse20470138161007395445­40441508­309199­6.852­6.65320480141164007597456­41343521­299222­6.653­6.43120490144168007699468­42246533­288246­6.431­6.185205002703340­1.91178101480­43050­1.079­316­1.394­6.185­7.580205101802150079103492­44053630­343287­7.580­7.292205201842190081105505­44956645­328317­7.292­6.975205301872240083107518­45959660­339321­6.975­6.654205401912280084109531­46863676­322353­6.654­6.301205501952330­7586111545­47867617­327289­6.301­6.012205601992370088114559­48870708­283425­6.012­5.587205702002390088114573­49875717­261455­5.587­5.131205802042440090116588­50979734­238495­5.131­4.636205902022410088114603­51885731­214517­4.636­4.119206001872240080103618­52494687­189498­4.119­3.620206101852220079102634­53499687­164523­3.620­3.09720620173207007293650­542108653­139514­3.097­2.58320630165199006787666­551116634­113520­2.583­2.0632064093115002837683­544139412­93319­2.063­1.7442065066830­911418700­548152242­81161­1.744­1.5832066041540000718­554164260­73187­1.583­1.3962067042560000736­566171268­63205­1.396­1.1912068043570000755­578177277­53224­1.191­9672069044580000774­590184285­41244­967­7222070044590000793­603191294­29265­722­4572071045600000813­615198303­15288­457­1692072046610000834­629205313­1312­169143

ØkonomiResultatHovedstadens Letbane får først passager­ indtægter, når banen åbner.I de første år vil selskabets regnskaber derfor udvise et underskud, hvilket skyldes, at der foretages meget store investeringer i anlægget af banen, mens der ikke er indtægter fra passagerer.Selskabets økonomi er planlagt efter denne metode, som også kendes fra Storebælts­ broen, Øresundsbroen, Københavns Metro og Femern Bælt­forbindelsen.Resultatet før af­ og nedskrivninger for 2023 udgør et underskud på 6 mio. kr. og har været i overensstemmelse med forventningerne.Årets regnskabsmæssige resultat udgør et underskud på 1.344 mio. kr. for 2023 og er primært påvirket af nedskrivninger vedrørende anlæg af letbane og markedsværdireguleringer af lån og renteaftaler.Nedskrivning vedrørende anlæg af letbane udgør en regulering på 1.179 mio. kr. og skyldes primært rente­ og inflationsudvik­ lingen i 2023 samt øgede anlægsomkostninger i henhold til ejernes godkendelse af det opdateret anlægsbudget i juni 2023. Af­ og nedskrivningen er alene en regnskabsmæssig registrering, som ikke har nogen likviditets­ mæssig virkning.Markedsværdireguleringen kan henføres til selskabets finansielle aftaler om renteafdæk­ ning og udgør en udgift på 206 mio. kr., da renten er faldet fra 2022 til 2023. Reguleringen er alene en regnskabsmæssig registrering, der foretages som følge af, at gældsforpligtelserne skal optages i regnskabet til dagsværdi.Reguleringen har ikke nogen likviditetsmæssig virkning, idet aftalerne forventes fastholdt til deres udløb og dermed vil have den oprinde­ lige værdi.Ring 3 set fra øverste etage på Herlev Hospital (fra nord mod syd).Egenkapitalens udviklingHovedstadens Letbane I/S blev stiftet den19. juni 2014. Staten ved Transportministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby­Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune,Brøndby Kommune, Høje­Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune har i forbindelse med stiftelsen indskudt 3,5 mia. kr. Staten trådte den 1. januar 2019 ud som ejer af selskabet, og statens indskud er overgået til tilskud.Region Hovedstaden og de 11 kommuner har overtaget samtlige aktiver, passiver,rettigheder og pligter i interessentskabet.Selskabets regnskabsmæssige underskud på1.344 mio. kr. er fragået egenkapitalen, der ultimo 2023, er negativ og udgør 2,1 mia. kr. Selskabets korrigerede egenkapital, hvor der er korrigeret for markedsværdireguleringer, er negativ og udgør 2,1 mia. kr. ultimo 2023.Markedsværdireguleringen i 2023 har medført en regnskabsmæssig udgift på 206 mio. kr. En negativ egenkapital på nuværende tids­ punkt er i overensstemmelse med forvent­ ningerne.Hovedstadens Letbane I/S er et interessent­ skab, hvor ejerne hæfter 100 pct. for sel­ skabet. En eventuel negativ egenkapitali selskabet ville således ikke i sig selv medføre behov for yderligere indskud fra ejerne, da Hovedstadens Letbane I/S fortsat vil kunne servicere sin gæld som planlagt.Kapitalforholdog langtidsøkonomiHovedstadens Letbanes økonomi er tilrettelagt som en samlet økonomi, der inkluderer både udgifter til anlægsomkostninger (anlæg af bane), driftsrelaterede anlægsomkostninger (f.eks. køb af tog og kørestrømsmaster), reinvesteringer, driftsomkostninger og passagerindtægter.Hovedstadens Letbane har i 2023 foretaget en gennemgribende revurdering af selskabets totaløkonomi, der er godkendt af selskabets ejere på interessentskabsmøde i juni 2023.Selskabet har på den baggrund udarbejdet et opdateret langtidsbudget i januar 2024. Langtidsbudgettet viser forventningerne til den langsigtede økonomiske udvikling i sel­skabet. Langtidsbudgettet viser, at selskabets nettogæld forventes at nå sit maksimum i 2037 på ca. 7,8 mia. kr. (i løbende priser)og gælden forventes at være tilbagebetalt i 2072.Selskabet har opbygget en renteeksponering, så dele af de fremtidige renteomkostninger fastlåses. Dette er sket ved, at selskabet har indgået finansielle aftaler om renteafdækning, hvorved renten for en stor del af den for­ ventede maksimale gæld er blevet aftalt.Aftalerne er indgået med henblik på at øge budgetsikkerheden i selskabets langsigtede økonomi.Hvert år fastsættes en finansstrategi, der skal sikre en hensigtsmæssig finansforvaltning, som minimerer de langsigtede finansierings­ omkostninger under hensyntagen til finansielle risici. Finansforvaltningen inden for den af bestyrelsen fastsatte strategi varetages af Sund & Bælt Partner. Dette er forudsat og beskrevet i stiftelsesgrundlaget for Hoved­ stadens Letbane.Ejerne hæfter som interessenter direkte, ubetinget og solidarisk for alle selskabets forpligtelser, herunder de lån som selskabet har optaget. Ud over de vilkår, der generelt kan opnås på kapitalmarkedet, har selskabet mulighed for at optage såkaldte genudlån i Danmarks Nationalbank. Ved genudlån forstås et direkte lån fra Danmarks Nationalbank til selskabet baseret på en konkret statsobliga­ tion og med samme vilkår, som obligationen sælges til på markedet.Selskabet har ved udgangen af 2023 en samlet lånoptagelse på 4,9 mia. kr. nominelt. Lånene er optaget som genudlån i Danmarks National­ bank. Selskabet har en obligationsbeholdning på 372 mio. kr., hvoraf 154 mio. kr. er stillet til sikkerhed for markedsværdien.Investering i letbaneI december 2022 oplyste Hovedstadens Let­ bane, at projektets risikobillede pegede på, at det ville blive svært at overholde det plan­ lagte anlægsbudget. Selskabet har i 2023 foretaget en gennemgribende revurdering af projektets anlægsbudget. Ejerne behandlede og godkendte på et ekstraordinært interes­ sentskabsmøde den 22. juni 2023 den opdate­ rede totaløkonomi, og anlægsbudgettet blev forhøjet med 1,1 mia. kr.Der er i 2023 foretaget investeringer i anlægaf letbane på 2.128 mio. kr., heraf 1.926 mio. kr. vedrørende anlægsomkostninger og 202 mio. kr. vedrørende driftsrelaterede anlægs­ investeringer.Den regnskabsmæssige værdi af letbanener i balancen opgjort til 0 kr. som følge af, at investeringen i letbanen ikke fuldt ud vil blive genindvundet ved fremtidige indtægter i form af passagerindtægter, hvorfor anlæggets opførelse også kræver indskud fra ejerne mv. og derfor løbende nedskrives til anlæggets forventede genindvindingsværdi under hensyn­ tagen til de planlagte anlægsinvesteringer.Hensættelsen er baseret på et skøn over værdien af letbanen ud fra de forudsætninger, som selskabet har anvendt i det gældende langtidsbudget og forventningerne til det fremtidige renteniveau (diskonteringsfaktor).Som led i stiftelsen foretog staten (tidligere ejer) samt selskabets nuværende ejere Region Hovedstaden og de 11 involverede kommuner indskud til finansiering af anlægsomkost­ ningerne. Staten ved Transportministeriet finansierer herigennem ca. 1,4 mia. kr. (2013­priser) og Region Hovedstaden ogde 11 involverede kommuner de resterende ca. 2,1 mia. kr. (2013­priser). Tidspunkterne for indbetalingen af de respektive indskud/ tilskud blev ved stiftelsen fastlagt i betalings­ aftaler.Staten og selskabets ejere har i forbindelse med finansieringen af anlægsomkostningerne reserveret en korrektionsreserve på 30 pct.i henhold til Ny AnlægsBudgettering. Den samlede korrektionsreserve udgør 1.026 mio. kr. (2013­priser). Staten og selskabets ejerne har i forbindelse med godkendelse af det økonomiske grundlag for indgåelse af de store kontrakter på letbane på Ring 3 i marts 2018 frigivet 10 pct. af korrektionsreserven på342 mio. kr. (2013­priser).Interessenterne har på interessentskabsmødet den 28. april 2021 godkendt frigivelse af20 pct. korrektionsreserven med 417 mio. kr. til mulig disponering for Hovedstadens Let­ banes bestyrelse. Frigivelsen var betinget af statens efterfølgende endelige godkendelse og medfinansiering. Staten har i maj 2022 godkendt frigivelsen af 158,5 mio. kr. og hari oktober 2022 godkendt frigivelsen af de resterende 258,2 mio. kr. op til de 417 mio. kr. De frigivne midler er tilgået egenkapitalen.Interessenterne har på ekstraordinært interes­ sentskabsmøde den 15. december 2022 god­ kendt frigivelse af 20 pct. korrektionsreservenmed 380 mio. kr. til mulig disponering for Hovedstadens Letbanes bestyrelsen. Fri­givelsen var betinget af statens efterfølgende endelige godkendelse og medfinansiering.Staten har i juni 2023 godkendt frigivelsen. De frigivne midler er tilgået egenkapitalen. Korrektionsreserven er herefter fuldt ud disponeret.I forbindelse med ejernes behandling og godkendelse på et ekstraordinært interes­ sentskabsmøde den 22. juni 2023 af den opdaterede totaløkonomi, har ejerne Region Hovedstaden og de 11 involverede kommuner indskudt yderligere 1,1 mia. kr. til finansiering af forhøjelsen af anlægsbudgettet.De driftsrelaterede anlægsinvesteringer omfatter investering til anskaffelse af let­ banetog, et kontrol­ og vedligeholdelsescen­ ter, prøvedrift, strategiske reservedele og reinvesteringer. De driftsrelaterede anlægs­ investeringer er finansieret af Region Hoved­ staden og de 11 involverede kommuner ved at de, når letbanen sættes i drift, indbetaler årlige betalinger, der med et forventet driftsoverskud udgør en samlet værdi påca. 1,7 mia. kr.Det fremgår af tabellerne, at såvel selskabets anlægsomkostninger som de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, forventes afholdt i perioden til og med 2025, mens den tilhørende finansiering, dels fra staten og selskabetsejere i form af afdrag på ejerindskud/tilskud og årlige indbetalinger fra driftsstart og dels fra passagerindtægterne fra driften af letbane, forventes at tilgå selskabet ved årlige ind­ betalinger.I perioden indtil disse indbetalinger har betalt for den samlede letbane, finansieres differen­ cen gennem lånoptagelse. Med udgangspunkt i det gældende langtidsbudget, der indgår som bilag til ledelsesberetningen, forventer selskabet, at lånene vil være fuldt afdrageti 2072.
04-04-2024

Map